Boost din ledelse ved at blive bedre til at lytte

Hvis du som leder lærer at lytte eller bliver bedre til det, får du færre konflikter og stærkere relationer til dine medarbejdere, mener forfatter til ny bog om at lytte. Her møder du også de destruktive måder at lytte på.
Kvindelig leder i samtale med ansat
Anders Stahlschmidt, kommunikationsekspert, konfliktmægler og master i organisationspsykologi, har både råd og advarsler om lytning til de pædagogfaglige ledere. Der er nemlig også problematiske måder at lytte på, understreger han.

Der er en enorm effekt i at lytte, og særligt for ledere har det signifikant effekt. Hvis du prioriterer at lytte, får du færre konflikter, stærkere relationer og mere psykologisk tryghed. Men det kræver at du tier stille, når du har lyst til at for­svare dig, afbryde eller lukke ned for kritik, og i stedet lytter efter, hvad den anden er bekymret for eller har brug for, lyder det fra Anders Stahlschmidt, der er kommunikationsekspert, konfliktmægler og master i organisationspsykologi.

”Medarbejdere, der bliver lyttet til, føler sig anerkendt. Og du vil opdage, at nogle opgaver bliver nemmere at løse, fordi det, der ofte bliver bedt om, i virkeligheden ikke er, at du løser et problem, men at du bare lytter,” siger Anders Stahlschmidt, der som underviser og foredragsholder også møder en del dagtilbudsledere.

”Det at være en god modtager har vi fuldstændig overset – især i ledelse. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik mere fokus på også at lytte. Der ligger så mange gaver og så meget uudnyttet potentiale i at bringe kvalitet ind i den måde, vi lytter på,” siger han.

Her får du Anders Stahlschmidts råd om at lytte. Rådene er baseret på hans nye bog, ’Den opmærksomme lytter’.

Lyt for at forstå

Et af de udtryk, der får flest op i det røde felt, er: ”Jeg hører, hvad du siger.” Men når man rigtig skal lytte, så skal man også forstå, hvad folk siger. Hvor man uden at dømme prøver at forstå den andens logik, bekymringer og intentioner. Det er ikke det samme som at være eftergivende og enig. Men når vi lytter for at lære noget nyt, får vi måske en ahaoplevelse eller må forkaste antagelser og fordomme, der bremser for at forstå andre.

Vær ærlig med din opmærksomhed

Som leder er det et evigt dilemma at mangle tid. Men lad være med at lytte på skrømt og lade, som om du hører efter. Det er vigtigt for den psykologiske tryghed og tilliden på arbejdspladsen, at du som leder er ærlig omkring, hvornår du kan lytte opmærksomt, og hvornår du ikke kan.

Anerkend ved at lytte

Mange tror, at anerkendelse handler om at rose. Men en af de stærkeste anerkendelser, vi kan få som mennesker, er at blive lyttet til. Der, hvor den anden kan rumme ens følelser, forslag og kritik og at være i det svære sammen. At rumme kan gøre stress, forvirring og frustrerende vilkår nemmere at håndtere eller leve med. Også selvom det handler om noget, du som leder ikke kan lave om på. Hvis du ikke giver dig tid til at rumme medarbejdernes følelser og frustrationer, så fraskriver du dig også muligheden for at få informationer om, hvad der foregår på arbejdspladsen.

Lyt uden at løse

Angsten for ikke at handle kan være en hæmsko for at lytte: Hvis folk fx har ondt i halsen, er det første, vi kommer i tanke om, en opskrift på te med ingefær og citron eller en romtoddy. Har du som leder en tilbøjelighed til at handle og løse andres problemer, så prøv at modstå det, før du har hørt, hvad der rent faktisk efterspørges. Somme tider skal man bare lytte uden at løse.

Prioriter lytning på møder

Ban vejen for en kollektiv lyttekultur ved på møder at prioritere, at I lytter til hinanden. Her kan du foretage nogle kunstgreb som at indføre ”refleksionspauser” i form af fx to minutters stilhed før og under møderne. Det har enorm effekt, at alle lander og retter fokus mod formålet med mødet. Dem, der praktiserer det konsekvent, kan skære mødetiden ned, fordi det fremmer folks måde at lytte til hinanden på. 

Som mødeleder kan du også sørge for at stille opfølgende spørgsmål og bruge opsummeringer som en test på, om I alle har hørt og forstået det, der er blevet sagt.

Lyt til konflikterne

Det kan være et godt tegn, hvis der er konflikter på arbejds­pladsen, som udspringer af engagement og uenighed om metoder og tilgange. Er der ingen konflikter, kan det være tegn på manglende engagement, eller at medarbejderne er utrygge og passer på, hvad de siger. Omvendt er konflikter ikke konstruktive, hvis de er personlige og udspringer af antipati eller misforståelser. Her er det vigtigt, at du som leder lytter efter, hvad konflikterne handler om, og leder efter parternes intentioner.

Konfliktmægler advarer: Pas på disse former for lytning

Narcissistisk lytning

Her lytter vi for at bekræfte os selv og lytter efter stikord for selv at få en plads i samtalen. Den narcissistiske lytteposition er god, hvis du har brug for at klappe dig selv på skulderen eller beskytte dig selv. Men når en leder bliver for selvfed eller som narcissistisk lytter føler sig angrebet og opfører sig som et offer, kan det virke latterligt.

Fordomslytning

Det handler om, at du kan have dannet fastlåste og forvrængede billeder af en kollega eller en forælder, som gør det svært at lytte, fordi du tror, du ved, hvad den anden vil sige. Dermed kan du hurtigt komme til at reducere personen til en type og ikke et helt menneske.

Antagelseslytning

Som er at lytte med udgangspunkt i vores egne antagelser. Her kommer vi let til at afbryde, og risikoen ved kun lige at lytte efter det, du har brug for at vide, er, at du misforstår eller overhører noget vigtigt. Tag et break, sæt lyttetempoet ned, og overvej, om dine antagelser holder stik.

Refleksiv lytning

En måde at lytte på for at blive mere selvbevidst og udvikle sit lederskab, hvor du er optaget af din egen funktion, rolle og påvirkning på andre. Bliver det for meget, kan nogle opleve det som usikkerhed. Måske skulle du i stedet klappe dig selv lidt på skulderen og besøge den narcissistiske lytteposition og så bevæge dig videre til en af de mere udadrettede lyttepositioner. 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.