Børnerådets formand: Normeringer og stærk faglighed skaber kvalitet i dagtilbud

Den nye formand for Børnerådet, Agi Csonka, har knap haft sit første møde i rådet, da Børn&Unge fanger hende på telefonen for at spørge hende, hvad der er vigtigt for hende at tage fat i som formand og ikke mindst hvilken normering, der skal være i dagtilbuddene.

Agi Csonka kan ikke sætte et præcist tal på, hvad normeringen skal være i vuggestuer og børnehaver. Men hun fastslår, at gode normeringer er væsentlige for børns udvikling.

»En god normering betyder noget for kvaliteten i daginstitutionerne, men en stærk faglighed – andelen af uddannet personale – er også vigtig. Især i forhold til børn i udsatte positioner,« siger formanden, der tog formandskasketten på 1. juli.

Agi Csonka efterfølger Mette With Hagen, der tidligere på året trak sig fra posten. Indtil udgangen af 2021 skal Agi Csonka stå i spidsen for rådets arbejde med at være fortaler for børns rettigheder.

Privatfoto

Veluddannede pædagoger

Sammenlignet med andre lande har de danske institutioner generelt et veluddannet personale, men ser man ud over professionen som helhed, tegner der sig ifølge Agi Csonka et broget billede.

»Vi har mange dygtige pædagoger, men der er store forskelle i kvaliteten rundt omkring i landet. En del kan tilskrives kvaliteten af ledelsen,« siger hun og understreger:

»De danske pædagoger er især gode til at skabe fælleskaber og yde omsorg, men det også vigtigt med fokus på at skabe gode læringsmiljøer.«
Forskning viser, at det er tydeligt, hvilken baggrund børnene kommer fra, allerede når de starter i vuggestuen. Derfor er det vigtigt, at børnene kommer til miljøer med fokus på deres udvikling og læring.

»Hvis vi skal imødegå ulighed og udsathed, skal vi starte så tidligt, at vi kan prøve at forhindre, at nogle børn allerede er langt bagud, når de starter i skole,« siger Agi Csonka.

Børnene skal selv tale

Agi Csonka er selv en mønsterbryder. Hun voksede op som barn af flygtninge fra Ungarn i en arbejderfamilie i Ishøj. Det lå ikke i kortene, at hun skulle have en akademisk uddannelse.

Hendes kendskab og erfaringer fra forskellige samfundslag har hun altid haft med sig i sit arbejde, og det er også med i Børnerådet.

»Jeg er opmærksom på, at verden ser meget forskellig ud alt efter, hvor i samfundet man befinder sig. Derfor skal vi være bedre til at lytte til dem, det drejer sig om, når vi taler om udfordringerne,« siger hun.

Helt konkret vil hun arbejde på skabe fora, hvor børn og unge selv kommer til orde. Der findes en del forskning, som inddrager børneperspektivet, men børn er ofte rigtig gode til selv at udtrykke sig selv, og det giver ofte noget andet, hvis man lytter mere direkte til, hvad børn og unge har at sige, mener hun og henviser til en rapport om anbragte børn, hvor de unge selv fortalte om deres udfordringer og ønsker.

»Det er meget tydeligt og stærkt, når et barn for eksempel siger, at han ville ønske, at han kunne være sammen med voksne, som ikke blev betalt for at være sammen med ham,« siger hun.

Uddannelse er nøglen

Danmark er relativt dårlig til at bryde den negative sociale arv i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med. Samtidig er mange børn og unge utilpassede, og en stor gruppe mistrives.

Mange forskellige faktorer spiller ind, når mange børn og unge mistrives, men at unge får en uddannelse, er ifølge Agi Csonka afgørende for, om de lander godt i voksenlivet.

»Andelen af anbragte børn, der får en uddannelse eller bare en 9. klasses eksamen, er for eksempel alarmerende lav, og det skal vi gøre bedre, ligesom vi også skal sikre et bedre efterværn, så vi kan forhindre, at de ender i hjemløshed. Det er én af de ting, jeg gerne vil lave om på, mens jeg er formand for Børnerådet,« siger hun.