Bilulykken slog Louise ud: Jeg ville rejse mig
Først, da jeg ikke kunne klare mit arbejde mere, gik jeg til lægen. Jeg havde kraftig hovedpine og ondt i nakke og ryg, når jeg var i vuggestuen. Og smerterne gjorde mig hurtigere træt og stresset.
”Tag dig sammen,” sagde jeg til mig selv, for jeg var så ked af, at jeg ikke kunne magte det arbejde, jeg elskede så højt.
Et eller andet sted kendte jeg godt årsagen. Men jeg havde forsøgt at lukke af for erkendelsen.
”Jeg tror, vi skal tilbage til ulykken,” sagde lægen, og så brød jeg helt sammen.
Politiet regnede ikke med overlevende
Ulykken skete for 18 år siden. Det var en kold januarmorgen. Min mand kørte bilen. Vores døtre på fem måneder og to et halvt år var med os. Politiet fortalte os senere, at de ikke regnede med at finde nogle overlevende. Så voldsomt var det.
Lyngbyafkørslen var dækket af is. Bilen skred ud, og vi blev slynget rundt. Den landede på taget, og jeg bankede hovedet ind i forruden. Så lå vi stille. Min ældste datter kaldte på mig fra bagsædet. Den yngste kunne jeg hverken se eller høre. Så opdagede jeg, at hun var blevet slynget ud af bilen. Hun lå et stykke væk i sne og is, stadig spændt fast i autostolen, og hun var helt stille.
Jeg ved ikke hvordan, men jeg kom ud ad vinduet. Min mand kom også ud og hen til den lille. Han samlede hende op. Der kom ikke en lyd fra hende. Jeg troede, at hun var død.
Jeg fik min ældste datter ud af bilen. En bilist kom hen til os og holdt om os. Så skreg den lille og græd. Hun levede! Jeg ville være sammen med hende, men vi blev kørt af sted i hver sin ambulance. Først da jeg var blevet undersøgt og lå på hospitalsstuen, fik jeg at vide, at børnene havde det godt. Min mand var også ok. Hvordan jeg selv havde det, kunne jeg slet ikke mærke, og i flere år benægtede jeg at have taget skade.
Indtil jeg brød sammen hos lægen. Efterfølgende fik jeg konstateret piskesmæld. Jeg havde også haft hjernerystelse. Ikke så mærkeligt. Jeg havde jo smadret forruden med mit hoved.
Jeg ville rejse mig
Jeg blev sygemeldt på deltid. Senere, da jeg afslog at gå tilbage på fuld tid, blev jeg fyret. Min leder sad med tårer i øjnene, men jeg var lettet. For nu var det ikke min egen beslutning at sige farvel til det arbejde, jeg var så glad for, men som jeg vidste, at jeg ikke kunne blive i.
Samme dag sad jeg i min stue og tænkte: Når man er blevet slået ud på den måde, kan man vælge at blive liggende eller at komme op igen. Og jeg ville rejse mig. Men jeg kunne ikke klare arbejdet i en daginstitution. Jeg måtte genopfinde mig selv.
Jeg havde arbejdet med børn af etniske minoriteter og lagt mærke til, hvor svært det kan være for deres forældre at finde deres rolle i et samfund, de ikke selv er vokset op i. Men hvilken hjælp får de? Det gik jeg i gang med at undersøge.
På samme tid voksede ideen om bydelsmødre frem, og jeg gik ind i arbejdet for at få etableret en indsats rettet mod mødre i min kommune. Det lykkedes, og senere var jeg også med til at starte en af landets første indsatser for fædrene.
Som pædagog kender jeg alle mellemregningerne
Første gang, jeg blev opfordret til at gå ind i kommunalpolitik, takkede jeg nej, fordi børnene stadig var små. Men i 2017 sagde jeg ja og blev også valgt ind. Med en vis ærefrygt og ydmyghed, for kunne jeg leve op til mine egne og andres forventninger?
Ja, fandt jeg ud af. Jeg er faktisk god til byrådsarbejdet. Jeg bruger min pædagogiske uddannelse og erfaring til at sætte mig ind i andre menneskers situation, fra vugge til grav. Som politiker får du ofte serveret en masse papirer, men som pædagog kender jeg alle mellemregningerne. Og ulykken og min sygdom giver mig ballast til at forstå de borgere og deres pårørende, der ikke får den hjælp, de har brug for.
Jeg tænker ikke så ofte på ulykken mere. Men når man spørger, kan jeg huske den i detaljer. Den er blevet en del af mig. Og hvis jeg ikke havde været udsat for den, ville mit liv have formet sig anderledes. Jeg var nok ikke havnet i politik. For jeg havde ikke opdaget, hvor stærk jeg egentlig er.
Om Louise Mehnke (45)
- Pædagog og boligsocial arbejder
- November 2021 genvalgt til byrådet i Fredensborg Kommune for Socialdemokratiet
- Folketingskandidat i Nordsjælland
