Arbejdstilsynets blinde vinkel: Slår sjældent ned på stress og højt arbejdspres blandt pædagoger

Pædagoger i landets børnehaver oplever et stigende arbejdspres med stresssygemeldinger som den tydelige konsekvens heraf.

Alligevel er det yderst sjældent, at Arbejdstilsynet slår ned på dårligt psykisk arbejdsmiljø i de danske børnehaver. Det skriver A4 Arbejdsmiljø. I 2019 omhandlede blot 3 ud af 84 påbud det psykiske arbejdsmiljø, hvilket svarer til omkring 4 procent af det samlede antal påbud til landets børnehaver.

Det møder nu kritik af pædagogernes fagforbund BUPL.

»Der er ingen tvivl om, at pædagogernes arbejdsmiljø er blevet hårdere i de senere år. Antallet af påbud svinger fra år til år, men antallet af påbud på det psykiske område i 2019 er udtryk for, at det er meget usynligt i hverdagen, hvor dårligt arbejdsmiljøet rent faktisk er. Der er flere pædagoger, der bukker under for det,« siger Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær og arbejdsmiljøansvarlig i BUPL, til A4 Arbejdsmiljø.

Størst vækst i stress

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra 2018 viste, at pædagoger er den faggruppe blandt offentligt ansatte, hvor arbejdsrelateret stress er i størst fremvækst. Mens andelen af personer med stresssymptomer blandt offentligt ansatte generelt er steget med 20 procent fra 2012 til 2016, er der for pædagoger i samme periode tale om en stigning på næsten 50 procent.

Undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred 2018' (AH2018) fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser ligeledes, at pædagoger oplever flere belastninger i forhold til stress, følelsesmæssige krav i arbejdet og arbejdsrelaterede konflikter sammenlignet med gennemsnittet for alle brancher.

En række tv-dokumentarer på DR og TV 2 har i løbet af det seneste halvår ligeledes vist, hvordan pædagoger presses af lave normeringer og dårligt arbejdsmiljø i landets daginstitutioner.

Tilsynets blinde vinkel

Mette Skovhus Larsen mener, at det er paradoksalt, at Arbejdstilsynet sjældent giver afgørelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø til landets børnehaver, når der foreligger klar dokumentation for, at det psykiske arbejdsmiljø er udfordret.

»Der er ingen tvivl om, at Arbejdstilsynet er blinde for nogle af de problemstillinger, der er i det psykiske arbejdsmiljø i vores branche. Det betyder ikke, at de enkelte tilsynsførende er blinde for det, men vi har ikke en stærk nok lovgivning, der har fokus på, hvad Arbejdstilsynet skal slå ned på i forhold til det psykiske arbejdsmiljø i praksis,« siger hun.

»Mange pædagoger bliver ramt af moralsk stress, fordi de ikke har tid til kerneopgaven, som er at drage omsorg for børnene og forberede det pædagogiske arbejde. Det skyldes de alt for lave normeringer,« siger Mette Skovhus Larsen.

Kollegaer kan hjælpe

Ifølge seniorforsker Jesper Kristiansen fra NFA er det dog ikke udelukkende dårlige normeringer i daginstitutionerne, der presser og stresser pædagoger.

»Det er velkendt, når man arbejder med mennesker, at det kan være meget givende og meningsfuldt, men man kan også risikere at blive følelsesmæssigt berørt, hvilket kan opleves belastende. Man risikerer at få kendskab til børn eller familiers problemer. Det, der gør det til en belastning, er, hvis man oplever, at man ikke kan gøre noget ved det. Her kan et kollegialt netværk hjælpe, hvor man kan tale om det,« har Jesper Kristiansen tidligere udtalt til BUPL’s fagblad, Børn&Unge.

Mette Skovhus Larsen håber, at den kommende bekendtgørelse for psykisk arbejdsmiljø kommer til at tydeliggøre Arbejdstilsynets praksis i forhold til, hvornår der kan blive udstedt påbud på det psykiske område.

Den psykiske bekendtgørelse er en del af arbejdsmiljøforliget fra 2019, hvoraf store dele er blevet implementeret fra årsskiftet. Selve bekendtgørelsen ventes dog først klar i løbet af 2020.

Flere påbud på hospitaler

På hospitalerne er der ligesom på daginstitutionsområdet store udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Men her udgjorde psykiske påbud sidste år en langt større andel af det samlede antal påbud, der blev udstedt til hospitalerne, sammenlignet med landets børnehaver.

Således handlede 32 ud af 101 afgørelser til landets hospitaler i 2019 om stress, højt arbejdspres og andre psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Ifølge Mette Skovhus Larsen kan det være sværere for Arbejdstilsynet at måle det psykiske arbejdsmiljø i børnehaverne.

»Det kan være sværere at måle arbejdspresset på de pædagogiske arbejdspladser. Det, der presser pædagoger, er ofte den manglende tid til trøst, omsorg og de planlagte udviklingsaktiviteter. Men Arbejdstilsynet kan, som det er i dag, ikke give påbud for for få pædagoger, men kun i forhold til, hvor mange opgaver, der ikke kan nås. Og vores opgaver, der ikke kan nås, skyldes for få pædagoger,« siger hun.

Køber ikke pædagogernes forklaring

Den forklaring køber Inger Sandgrav, kontorchef i Arbejdstilsynet, imidlertid ikke.

»Det er ikke Arbejdstilsynets erfaring, at det er sværere at afdække problemer med psykisk arbejdsmiljø i børnehaver end i andre brancher.«

»På det psykiske område giver vi ofte flere vejledninger. En vejledning er en reaktion, som Arbejdstilsynet typisk giver, når der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at give et påbud.

Foruden de tre påbud om psykisk arbejdsmiljø, har Arbejdstilsynet reageret med at give 20 vejledninger til børnehaver i 2019,« forklarer Inger Sandgrav.

Undrer sig over tilsynsindsats

Siden 2016 har Arbejdstilsynet udført et såkaldt udvidet risikobaseret tilsyn (URT) i specifikke brancher med særlige udfordringer med det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Hvert år har tilsynet taget stilling til, hvilke brancher der skal omfattes af dette særlige tilsyn.

Fra 2016-2019 var hospitaler omfattet, men ikke daginstitutioner, og det undrer Mette Skovhus Larsen fra BUPL. Særligt når daginstitutionsområdet fra 2011 til 2015 var omfattet af URT's forgænger, De særlige indsatser, som også havde fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

»Jeg synes, at det er mærkværdigt, at det var en udsat branche i 2015, men ikke er det nu, og det på trods af, at vi ved, at arbejdsmiljøet er blevet dårligere,« siger hun.

Nye brancherettede indsatser

Om en branche har været omfattet af URT eller ej, har ingen betydning for antallet af tilsynsbesøg, understreger Inger Sandgrav.

»Daginstitutioner har i 2019 ikke været omfattet af URT, men de har været en del af det almindelige risikobaserede tilsyn, hvor der blandt andet har været fokus på det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Det har ikke haft betydning for antallet af besøgte daginstitutioner, om de havde været omfattet af URT eller ej,« forklarer hun.

I løbet af 2020 bliver der indført nye brancherettede tilsynsindsatser, der vil have fokus på brancher, hvor problemer med nedslidning – fysisk såvel som psykisk – er størst. Der er dog fortsat uvist, om daginstitutionsområdet bliver omfattet af de nye tilsynsindsatser.

Ser man på hele daginstitutionsområdet – og ikke blot på børnehaver, men også vuggestuer, fritidshjem og andre daginstitutioner – blev der i 2019 givet 437 afgørelser, hvoraf 30 af dem handlede om psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til syv procent.

Denne artikel er bragt i sin fulde længde efter aftale med A4 Medier.