Analyse: Pædagoger oplever størst stigning i stress
Vanskeligheder på arbejdet hober sig op i en sådan grad, at du føler, at du ikke kan klare dem, og du går ofte hjem med følelsen af ikke at lykkes i dit arbejde.
Hvis du kan svare 'ja' til dette, er du måske en af de flere og flere pædagoger, der udviser symptomer på arbejdsrelateret stress. Og så er du langt fra alene, viser en ny analyse, som baserer sig på tal om stress blandt offentligt ansatte fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelse blandt 35.000 lønmodtagere.
Ifølge analysen, som er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), har 26 procent eller hver fjerde pædagog i dag symptomer på stress. Og ser man på de senere års udvikling i stress blandt offentligt ansatte, er pædagoger den faggruppe, hvor stressen stiger mest: Mens andelen af personer med stresssymptomer blandt offentligt ansatte generelt er steget med 20 procent fra 2012 til 2016, er der for pædagoger i samme periode tale om en stigning på næsten 50 procent.
Alarmerende
»Det er dybt alarmerende og helt horribelt. Pædagoger og andre offentligt ansatte må ikke blive syge af at gå på arbejde,« siger BUPL-formand Elisa Bergmann til den store stigning i stress blandt pædagoger.
Alligevel betvivler hun ikke, at netop arbejdet gør pædagogerne syge.
»Det hænger sammen med, at pædagoger har en vigtig velfærdsopgave at løse. Vi ved med vores faglighed, hvad der skal til for at skabe udvikling og trivsel for de borgere, vi arbejder med, men vi får ringere og ringere vilkår for at udføre vores arbejde. Vi skal favne flere børn med diagnoser og børn i udsatte positioner. Vi møder højere krav om at gøre børn parate til at møde verden. Og hele læringsdagsordenen er rykket ind i dag- og fritidstilbuddene. Samtidig med, at vi har fået flere og mere komplekse opgaver, er ressourcerne blevet færre. Det er den giftige cocktail, der presser os,« siger Elisa Bergmann.
Fra pædagoger hører hun ofte, hvordan ubalancen mellem opgaver og ressourcer gør det sværere for dem at lykkes med deres arbejde og øger følelsen af utilstrækkelighed.
»Jo mere utilstrækkelighed, man føler, jo mere forsvinder arbejdsglæden, og jo større bliver risikoen for at gå ned med stress,« siger hun.
Mismatchet stresser
Stress opstår netop, når krav og ressourcer ikke hænger sammen, når arbejdstempoet er for højt, eller når arbejdsbyrden er for stor, fortæller senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Lichtenberg, som har udarbejdet stress-analysen fra rådet.
»Tallene tyder jo på, at der i særlig grad for pædagoger er et mismatch mellem krav og ressourcer,« siger hun.
Hun fremhæver også, at pædagoger arbejder med mennesker, og at dette er et fællestræk for alle de tre faggrupper, som ifølge undersøgelsen oplever den største stigning i stress – de er foruden pædagogerne FOA og lærerne.
»Vi ved, at mange offentligt ansatte ser deres kerneopgave i kontakten med borgerne og ofte oplever, at krav om eksempelvis dokumentation og registrering føles stressende, fordi det tager tid fra borgerne – for pædagogernes vedkommende børnene,« siger Emilie Lichtenberg.
Går den gale vej
Desværre er der ikke udsigt til, at udviklingen kommer til at vende, for fremtiden byder på stigende børnetal og større ældrebyrde, og samtidig er der i Danmark i dag det laveste antal offentligt ansatte per borger siden 1986.
»Der kommer flere børn og ældre, og når man holder det op imod de offentlige budgetter, betyder det yderligere besparelser, men det er den gale vej at gå. Vi skal tværtimod prioritere børneområdet med investeringer og gode normeringer, hvis vi vil modarbejde den stigende stress blandt pædagoger,« siger Emilie Lichtenberg.
Regeringen har på baggrund af forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) nedsat nationale mål om frem mod 2020 at reducere andelen af psykisk belastede beskæftigede med 20 procent. Men den nye undersøgelse viser tværtimod, at andelen af beskæftigede med et hårdt psykisk arbejdsmiljø fra 2012 til 2016 tværtimod steget med 17 procent.
Sidste år blev nedsat et ekspertudvalg under beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der blandt andet skal finde løsninger på og forebygge problemer med blandt andet stress på jobbet. Ekspertudvalget ventes at komme med sine anbefalinger snarest i efteråret 2018.
»Vi er spændte på udfaldet, men det skal gerne blive mere end snak. Vi kan jo se af analysen, at kurven ikke er vendt,« siger Emilie Lichtenberg.
Skru ned
Elisa Bergmann er heller ikke ovenud begejstret for udsigten til, at endnu et ekspertudvalg skal pege på løsninger.
»Det er positivt, at der er politisk opmærksomhed omkring det psykiske arbejdsmiljø og et ønske om at vende den negative udvikling i stress, men jeg kan blive frustreret og tænke, at det bare er endnu en syltekrukke. Vi ved jo allerede, hvad der skal til. Vi har brug for, at samfundet sætter ind og handler. Et første skridt er at se stress som et kollektivt problem frem for, som det ofte sker i kommunerne i dag, at prøve at tørre problemet af på den enkelte pædagog. 26 procent af pædagogerne oplever stresssymptomer, og det i sig selv burde få alle i alle led til at handle,« siger BUPL-formanden.
Elisa Bergmann mener, at der er skyllet for meget fabrikstænkning, effektiviseringsbølge og New Public Management ind over den offentlige sektor og børneområdet.
»Man har prøvet at se på det offentlige som en fabrik, hvor man med et bestemt input troede, man kunne få et bestemt output. Men man kan ikke effektivisere nærvær og omsorg. Vi skal skrue ned for arbejdstempoet, børnegruppens størrelse og opgavemængden og omvendt skrue op for ressourcerne og investere i at skabe et godt arbejdsmiljø. Kun sådan vender vi udviklingen og får arbejdsglæden tilbage,« siger hun.
- Læs om og download analysen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Læs også Børn&Unge-tema om pædagogers psykiske arbejdsmiljø.
