Alarmerende tal: Pædagoger er de mest stress-syge af alle faggrupper
Socialpædagoger og pædagoger er de to faggrupper i Danmark, som har størst risiko for at blive syge af jobrelateret stress.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af anmeldte sager til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra 2010 til 2023.
- 6,2 ud af 1000 socialpædagoger og 4,5 ud af 1000 børne- og ungdomspædagoger havde i 2023 en stressrelateret erhvervssygdom.
- Til sammenligning gjaldt det kun 1,2 ud af 1000 journalister og kommunikatører.
- Blandt metalarbejdere havde kun 0,7 ud af 1000 i 2023 en stressrelateret erhvervssygdom.
Ældre pædagoger er i særlig risiko
Analysen viser også, at jo ældre du er, desto større er risikoen for, at du bliver syg af stress på grund af jobbet.
- 60-65-årige lønmodtagere bliver ramt af erhvervsrelateret stress 40 procent oftere end 30-39-årige lønmodtagere.
Resultatet er ganske naturligt, forklarer adjunkt Pernille Steen Pedersen, som forsker i stress og skam på Copenhagen Business School.
”Stress bliver ofte udløst af, at man i længere tid er gået på kompromis med sin faglighed. Det slider over tid, så jo flere år man arbejder, desto mere bliver man eksponeret for belastninger, som kan føre til en stressrelateret sygdom. Samtidig ligger der noget i kravene om, hvad der skal til for at få anerkendt stress som erhvervsrelateret. Hvis man har været i et fag i fem år, kan det være sværere at få godkendt stress som en erhvervssygdom,” siger hun.
BUPL: Normeringer og arbejdsmiljø er afgørende årsager
Det kommer ikke bag på Johnny Gaardsdal, som er faglig sekretær i BUPL med ansvar for arbejdsmiljø, at pædagoger ligger helt i top på listen over, hvilke faggrupper der bliver mest ramt af stress på jobbet.
”Pædagogers job er præget af høje følelsesmæssige krav og tidspres blandt andet på grund af dårlige normeringer. Det giver mange en oplevelse af at være på mentalt overarbejde og alligevel ikke at kunne imødekomme og håndtere alle børns behov på et tilstrækkeligt fagligt niveau. Det giver en høj grad af moralsk stress i arbejdet, og det slider i længden på krop og sind,” siger han.
- Ifølge BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra 2025 har knap halvdelen af landets pædagoger ikke et godt psykisk arbejdsmiljø.
I visse kommuner halter det psykiske arbejdsmiljø for langt hovedparten af pædagogerne.
Se mere i de kommuneopdelte danmarkskort nederst i artiklen (kræver cookies).
'Skam er en farlig trigger'
Også Pernille Steen Pedersen peger på, at de strukturelle vilkår er afgørende.
"Pædagoger har fået et øget ansvar i takt med, at deres kerneopgave er blevet mere kompleks. Flere børn med udfordringer, som skal rummes, med forældre, som stiller større krav, og med ressourcer og normeringer, som ikke er fulgt med.”
Hun peger også på, at pædagoger ikke får en høj løn og derfor ofte har valgt jobbet for at gøre en forskel for børn og unge.
”Når pædagoger ikke kan leve op til deres egen faglige stolthed, kan det give en oplevelse af skam, og skam er en vigtig trigger for stress. Så det handler om arbejdsvilkårene,” siger hun.
Flere pauser fikser ikke problemet
For at reducere risikoen for stress er man nødt til at se på, om de strukturelle vilkår matcher de krav, pædagogerne skal indfri, fremhæver Pernille Steen Pedersen.
”Man kan ikke fjerne stress med et quick fix. Det nytter for eksempel ikke at sige, at pædagogerne skal være bedre til at holde pauser. Det er de strukturelle vilkår, som ikke er fulgt med de øgede krav,” siger hun.
Johnny Gaardsdal understreger, at der er brug for at skrue ned for nye tiltag og projekter.
”I stedet skal der skabesrammer, så pædagoger kan bruge deres faglighed,” siger han.
Både Johnny Gaardsdal og Pernille Steen Pedersen peger desuden på, at kommunerne bør have fokus på at styrke ledernes arbejdsmiljø.
Hvis lederne er hårdt presset, kan det øge risikoen for, at pædagogerne ikke taler åbent om de problemer, der kan føre til stress.
Læs også: Lederes dårlige arbejdsmiljø er bombe under medarbejdernes trivsel
