7 spørgsmål til formanden om OK24: Derfor er det et ekstremt godt resultat

På søndag er det sidste chance for at stemme om den overenskomst, som BUPL og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, KL, er blevet enige om. Du kan stemme her, hvis du ikke har stemt endnu. 

Har du brug for at læse op på, hvad overenskomsten indeholder for dig som pædagog eller leder, kan du gøre det i faktaboksen nederst i artiklen. 

Her svarer BUPL’s formand Elisa Rimpler på nogle af de spørgsmål, som er dukket op på medlemsmøder om overenskomsten og på Facebook.

1. BUPL’s hovedbestyrelse anbefaler, at medlemmerne stemmer ja til den nye overenskomst. Hvorfor?

”Vi har fået en aftale, der gør det mere attraktivt at blive og være pædagog. Vi har forhandlet en historisk høj økonomisk ramme hjem over to år, hvor de fleste penge kommer det første år. Både de nyuddannede og de erfarne vil opleve en stor lønfremgang. Gennemsnitslønnen stiger med 5.000 kroner om måneden inklusive pension, når man tæller lønløftet fra trepartsaftalen med. Det er et ekstremt godt resultat. Samtidig har vi mulighed for at forhandle noget ekstra hjem næste år, hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private lønninger.”

2. Den overenskomst, vi lige har afsluttet, har varet i tre år. I løbet af den tid har pædagoger fået forringet reallønnen med omkring 8-9 procent. Hvordan kan den nye overenskomst, der har en samlet ramme på 8,8 procent, så være et godt resultat?

”Inflationen går op og ned. Den har været høj og ædt af vores realløn, men inflationen styrer ikke vores lønudvikling. Det gør den private lønudvikling, og det er den, vi måler os op imod. Men når man lægger resultatet af overenskomsten og treparten sammen, så stiger vores løn med 13 procent, og vores realløn vil stige 7,5 procent frem mod 2026, hvis skønnet for prisudviklingen holder.”

3. En del af overenskomstens ramme bliver brugt på pension for både pædagoger og ledere. Hvorfor tæller I det med i resultatet, når man ikke kan se en højere pension på den udbetalte løn?

”Pension er også løn. Beregninger fra pædagogernes pensionskasse, PBU, viser, at højere pension gør en stor forskel. En nyuddannet pædagog vil med den nye overenskomst stå med op mod 50.000 kroner ekstra om året ved pensionsalderen, hvis man bliver ved med at arbejde som pædagog hele arbejdslivet.” 

Se beregningerne: Så meget ekstra giver ny overenskomst din pension

4. Takket være trepartsaftalen fra 2023 bliver der indhentet 46 procent af pædagogernes lønefterslæb, men trepartsaftalen skal jo være en engangsforeteelse. Hvordan får vi så indhentet de sidste 54 procent af lønefterslæbet?

”Jeg havde ikke troet for et år siden, at vi på en gang fik indhentet så meget af vores lønefterslæb, som vi har gjort. Det er en kæmpe sejr. Det lå slet ikke i kortene, at pædagogerne ville få så meget ud af den ekstraordinære lønpulje. I sig selv er det en bedrift, at vi i BUPL satte os et mål i 2019 om at få fjernet lønefterslæbet, og at det mål nu er halvvejs indfriet. 

Men der skal meget til endnu. Vi skal finde nye strategier, som kan hjælpe os videre i lønkampen. Det er vi godt i gang med. Allerede i 2026 kommer der en milliard kroner fra treparten ud til lokal løndannelse. Dem skal vi have del i.”

5. Det var et vigtigt krav for BUPL at sikre pædagoger tid til forberedelse, planlægning og evaluering. Det kom BUPL ikke igennem med. I stedet har vi fået et forståelsespapir om faglighed og udvikling af det pædagogiske arbejde. Er det lige så godt?

”Jeg er rigtig glad for, at vores arbejdsgiver anerkender, at godt pædagogisk arbejde kræver forberedelse. Jeg havde gerne set, at vi havde fået en mere bindende aftale, men forståelsespapiret er en anerkendelse af og et skridt mod, at det bliver en lige så naturlig del af pædagogers arbejde, at vi har tid til forberedelse, som det er for lærerne. Så nu er det op til de lokale BUPL-fagforeninger og tillidsrepræsentanter at bruge forståelsespapiret til at sikre bedre forberedelsestid til pædagoger.” 

6. BUPL opfordrer alle medlemmer til at stemme om overenskomsten. Hvorfor er det vigtigt, at medlemmerne stemmer, når pædagogerne alligevel ikke kan strejke alene, fordi overenskomsterne er sammenkædet?

”For det første er det en del af et levende medlemsdemokrati at stemme. Som medlem påtager man sig sammen med kollegaerne et ansvar og sætter retningen for udviklingen af vores løn og vilkår. Så er det også et vigtigt signal til vores arbejdsgivere om, at vi pædagoger er dybt optagede af, hvordan vores arbejdskraft bliver betalt, og hvilke vilkår vi har. Det er også et signal til arbejdsgiverne om den næste overenskomst. Jo flere der bruger deres stemme i medlemsdemokratiet, jo stærkere står vi ved forhandlingerne om to år, for så ved arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, at løn er noget, der optager pædagoger.”

7. Hvad sker der, hvis et flertal af BUPL’s medlemmer stemmer nej til overenskomsten?

"Hvis det alene er BUPL’s medlemmer, der stemmer nej, kan overenskomsten alligevel blive godkendt, hvis et flertal af lønmodtagere i kommuner og regioner har stemt ja, fordi alle offentligt ansatte i regioner og kommuner stemmer sammen. Hvis det til gengæld bliver et samlet nej på det kommunale og regionale område, så kommer der ikke flere forhandlinger i forligsinstitutionen. Så går vi direkte i strejke. Det vil dog ærgre mig rigtig meget, for det er en historisk god aftale. Men i sidste ende er det selvfølgelig op til medlemmerne at vurdere, om de er enige i det.”