5 pædagoger med svar på rekrutteringskrisen: "Der skal være færre børn, hvis jeg skal tilbage"
Én har forladt faget, en anden er kommet tilbage fra pensionen, og en tredje ville gerne have flere timer.
Mød fem pædagoger, der hver især har svaret på, hvad der kunne hjælpe på rekrutteringskrisen i deres fag.
Der skal være færre børn, hvis jeg skal tilbage
Ina Creutzburg Harle blev uddannet pædagog i 2011. Sidste år skiftede hun jobbet som vuggestuepædagog ud med et liv som selvstændig yogalærer for børn og voksne.
Hvad kunne få dig til at vende tilbage til faget?
”Der skulle være færre børn og flere voksne. Der skal være tid til at se børnene i øjnene og trøste dem. For mig handler det også om, at man som samfund skal tillægge det langt større værdi at danne og skabe små mennesker. En del af løsningen kunne være at give bedre vilkår for forældre, der ønsker at holde deres børn hjemme længere, inden de bliver sendt i institution.”
Niveauet på studiet skulle være højere
Katrine Zacho Bregner er i slutningen af pædagoguddannelsen, men har allerede besluttet, at hun vil læse videre på pædagogisk psykologi.
Hvad skulle der til for at gøre uddannelsen bedre?
”Vi skulle have undervisning i pædagogik, psykologi og idræt og æstetiske fag. Men det får vi ikke. Vi skulle også lære om menneskets kognitive og motoriske udvikling. Det har jeg stadig ikke lært om på studiet, selv om jeg er ved at være færdig. Jeg studerer selv ved siden af, fordi det jo som udgangspunkt er vildt spændende.”
Det gode arbejdsmiljø er altafgørende
Vibeke Bjerregaard Iversen er 73 år. Efter 37 år som leder var hun gået på pension, men vendte tilbage under coronanedlukningerne. I dag arbejder hun i Saksild Skoles SFO i Odder Kommune.
Hvorfor bliver du ved?
”Arbejdsmiljøet gør, at jeg har lyst til at være her. Der er synlig ledelse og opbakning fra kollegerne. Jeg er tidligere leder, og det er fantastisk at kunne vende tilbage til faget og gå målrettet efter at udleve potentialet i pædagogikken uden at skulle tage en masse hensyn.”
Vi er ofte pressede af dårlige normeringer
Tina Jakobsen er pædagog i vuggestuen i Vipperød Børnegård ved Holbæk. Hun har arbejdet i institutionen siden 2006 og er også sprogvejleder og praktikvejleder.
Hvilke udfordringer ser du for rekruttering af pædagoger?
”Normeringerne er ikke gode, og vi er ofte pressede, fordi vi sjældent er fuldtallige. Hvis man går og bliver frustreret over det, er det svært. Det er vigtigt at fokusere på det, der lykkes.”
Det skal være muligt at gå op i tid
Line Winther Stage er AKT- og inklusionspædagog på Brahesminde Skoler og Børnehuse afdeling Horne i Faaborg Midtfyn Kommune. Hun er på nedsat tid, men ville gerne arbejde mere.
Hvorfor vil du gerne op i tid?
”Mine børn er 14 og 17 år, så nu er situationen en anden. Men det kan ikke lade sig gøre. Skolen er en lille skole med 210 elever fordelt på to små afdelinger. Det har betydning, for vi har en tildelingsmodel, hvor man får færre penge til klasser med få børn – og vi har klasser med eksempelvis 12 og 16 børn. Det betyder, at der ikke er fuld dækning til økonomien, og da det er svært at undvære en dansklærer i dansktimerne, vælger man pædagogtimerne fra. Så hvis jeg skal op i tid, skal tildelingsmodellen ændres.”
