Klub i normkritisk projekt: Vi skal væk fra den kønnede tænkning

Et års tid har Klubberne A45 på Trøjborg i Aarhus haft medlemmer, som åbent er stået frem og har fortalt, at de har en flydende kønsidentitet. Det er svært, når indgroede vaner bliver udfordret, fortæller pædagog Emma Mikkelsen fra A45.

”Jeg troede ikke, at jeg pålagde det en bestemt betydning, hvilket køn andre havde. Pludselig har jeg fundet ud af, at det gør jeg alligevel, for eksempel når jeg siger: ’Aj, piger, vil I ikke med ind og lægge neglelak?’. Hvorfor er det pigerne, jeg spørger om det,” siger hun.

Man har en bagage med sig fra sit liv, der gør det sværere at lægge den kønnede tænkning fra sig, påpeger hun.

”Man starter ikke i sin professionalitet. Man starter i det private, så det er svært. Det er vaner og normer, man skal bryde. Det er derfor, det hedder normkritisk,” siger Emma Mikkelsen.

750.000 kr. til forskningsprojekt

I de næste par år skal den normkritiske pædagogik gerne fylde endnu mere i A45, for klubben skal sammen med to andre klubber fra henholdsvis Viborg og Skanderborg deltage i forskningsprojektet ’Normkritiske perspektiver i fritidspædagogikken’.

Forskningsprojektet har fået 750.000 kroner fra BUPL’s forskningspulje, og forskningsleder er Mar-ta Padovan-Özdemir, der tidligere har forsket i normkritik og mangfoldighed i dagtilbud. Hun for-venter, at der kan drages paralleller fra dagtilbud til klub.

”I projektet i dagtilbud viste det sig, at pædagoger hverken har et særlig præcist fokus eller fag-sprog for at arbejde med mangfoldighed og ligestilling. Jeg tror, det er det samme i klubber,” siger Marta Padovan-Özdemir, der lige er begyndt som lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.

Det kan blive en udfordring for klubbernes projekter, at medlemmerne jo bare kan lade være med at komme, erkender hun.

”Jeg er altid meget håbefuld. Vi har fået nogle klubber med, som er enormt begejstrede for projektet. Så vi skal sammen finde ud af at skabe pædagogiske, normkritiske arrangementer, der kan arbejde med de unges identitetsdannelse. Både møde dem og de udfordringer, som de står med, og udvide deres horisont,” siger Marta Padovan-Özdemir.

Læs Børn&Unges tema om kønsidentitet

Normkritik forstyrrer selvfølgeligheder

Projektet vil bestå af et litteraturstudie af forskning i fritidspædagogikkens arbejde med køn og mangfoldighed. Derefter følger fortælleværksteder med de unge, hvor de skal dele historier og oplevelser om at danne identitet som ung i klubben.

”Vi er især optaget af, hvor de har stødt sig på normerne eller har været vidne til normstød, og hvad det betyder for dem,” siger Marta Padovan-Özdemir.

Pædagogerne skal ligeledes arbejde i fortælleværksteder, og derefter skal de analysere både deres egne og de unges fortællinger. På baggrund af analyserne vil forskerne og pædagogerne formulere normkritiske prøvehandlinger og tiltag, som skal testes i klubbernes hverdag.

Det skal undersøge, hvordan normkritiske perspektiver kan kvalificere det klubpædagogiske arbejde med de unges mangfoldige identitetsdannelser og trivsel.

Pædagogikken kan godt se frem til at blive udfordret, når den normkritiske tankegang skal rykke ind i klubberne.

”Normkritikken forstyrrer nogle af de selvfølgeligheder, der er pakket ind i velmenende pædagogik. Normkritikken er kritisk overfor tolerancepædagogik, for tolerancen placerer majoriteten i en dominant position, der gør, at de har magt til at bestemme, hvem de vil tolerere. ’Det er fint, at du er homoseksuel eller transkønnet, det skal jeg nok tolerere’. Skal man så sige tak for det? Det er et misforhold,” siger Marta Padovan-Özdemir.

Hvor fejler vi?

Rene Hedegaard Nielsen, afdelingsleder i A45, glæder sig til at få kigget på egen praksis.

”Hvor er det, vi fejler lige nu? Har vi en pædagog, der går over til en flok piger og siger: ’Hva’ så, tøser?’ Når man skal være normkritisk, skal man sætte spørgsmålstegn ved dagligdagsfraser og arbejdsmetoder, som er blevet indgroede rutiner. Det er sundt. Det er ikke kun noget, vi kan bru-ge til at rumme unge med flydende kønsidentitet,” siger han.

Men han er godt klar over, at det er en stor opgave, klubben står overfor.

”Det er nemmere at forstå noget håndgribeligt, mens en flydende kønsidentitet er meget sværere at forstå. Hvordan skal man ud fra sin egen referenceramme forstå, at man står og snakker med én, som aldrig ser sig helt som pige eller helt som dreng,” spørger Rene Hedegaard Nielsen.

Han ved ikke helt, hvor klubbens deltagelse i projektet ender.

”Forhåbentlig ender det med, at vi alle er blevet mere bevidste om vores ordvalg, vores dagligdag og er blevet mere rummelige og mangfoldige. Og at vi har opkvalificeret os selv, så vi også i fremti-den, når vi møder flere med flydende kønsidentitet, kan sige til deres forældre, at det har vi styr på,” siger Rene Hedegaard Nielsen.

Om projektet

’Normkritiske perspektiver i fritidspædagogikken’ forventes afsluttet i december 2023.
Forskere i projektet er Marta Padovan-Özdemir, Pia Rauff Krøyer, Simon Iversen og Stine Del Pin Hamilton (VIA University College).
Projektet skal munde ud i tre forskningsrapporter:

• Hvad ved vi om normkritisk fritidspædagogik? Afdækning af den eksisterende forskningslit-teratur om normkritisk fritidspædagogik i Norden.
• Fortællinger om køn, mangfoldighed og identitetsdannelse blandt unge og deres fritids-pædagoger – arketypiske normstød og normkreative muligheder.
• Normer på spil i klubben – forskningsbaserede erfaringer med normkritiske eksperimenter i fritidspædagogisk praksis.