Nu skal vi arbejde videre for en retfærdig løn

Jeg er drønstolt af vores fællesskab. Ikke mange fagforeninger kan mønstre så aktive og engagerede medlemmer, som vi kan. På mange arbejdspladser har de fleste stemt om den nye overenskomst. Og det betyder virkelig noget, når vi skal gøre vores stemme gældende overfor omverdenen. Så tusind tak til alle jer, der har brugt jeres stemme.

Jeg er glad for det klare og entydige ja på 82,1 procent. Fordi det er et ja til det, vi har aftalt med hinanden: Vi ville til forhandlingsbordet og som minimum sikre reallønnen. Det gjorde vi. Og oveni sikrede vi en lønfremgang.

Men et ja til OK21 er ikke det samme som at acceptere pædagogers lønefterslæb. Det vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm. Vores løn er ikke fulgt med hverken uddannelsesniveau, ansvar, kompleksitet eller betydning for børn, unge og samfundet.

BUPL har længe arbejdet for at gøre det alment kendt, at vi har et stort og uretfærdigt lønefterslæb. Det har både medier og politikere efterhånden fået øjnene op for. Samtidig har vi hele tiden sagt, at løsninger, der har mere end en symbolsk karakter, ikke kan findes ved overenskomstbordet. Det er jo ikke de andre faggrupper, der får for meget i løn. Det er os, der får for lidt.

Et opgør med tjenestemandsreformens kønsbestemte lønhierarki er nok et langt, sejt træk, men skal det ske i dette århundrede, er vi nødt til at have de ansvarlige politikere på banen.

Vi skal være mange, der trækker med, hvis vi for alvor skal flytte de politikere, der lige nu sidder på hænderne. Og vi skal stå stærkt sammen med andre faggrupper med samme udfordring, så vi sikrer de politiske løsninger, der for alvor rykker. Det er vejen til en mere lige og retfærdig løn for pædagoger.