Vikingetid i to dage

På pladsen mellem de primitive træhuse ligger rester af den sne, skyerne kastede af sig dagen før, da vinteren viste sine sidste livstegn. Selvom solen denne sidste dag inden påskeferien har vundet slaget om himlen over Lejre Forsøgscenter, er her stadig koldt.

Inde i halvmørket under stråtaget sidder 13 børn i en hestesko og lytter koncentreret. En kvinde med pelshue, nederdel og jakke af uld er i gang med at lave ild med fyrresvamp, ildstål og flint.

»Vi beder til Thor om ild, så vi ikke skal spise æggene rå,« siger kvinden, der er ansat på centret som instruktør for de klasser, der kommer på besøg. Børnene er denne gang den ældste årgang fra Børnehuset Gemmet i Brønshøj. Gennem to måneder har de arbejdet med vikingetiden. De to dage i det historiske forsøgscenter uden for Roskilde er kulminationen på projektet.

Børnene har tilbragt natten på dyreskind i de primitive beboelseshuse, hvor et bord i hjørnet gør det ud for køkkenet med inventar, der består af en brændeovn, nogle olielamper i messing, en træspand til vand, nogle lerkrukker og træskeer. Dagen før var de på marked og handlede med en 3. klasse på lejrskole. Perler på lædersnore og guldmalede sten i filtposer blev byttet til messingfigurer under overvågning af fogeden, der afgjorde tvister og indkrævede skatter.

Nu skal de lære at lave bål på vikingemanér. Hurtigt akkompagneres dryppene fra den smeltende sne på taget af skarpe lyde af stål, der slås mod flint.

Kort efter stimler alle sammen for at puste. Gnisterne fænger i de tørre birkespåner, og børnene stirrer som hypnotiserede på de dansende flammer, der næres af større og større pinde. Da bålet brænder, går alle udenfor, hvor middagsmaden skal tilberedes i det fri.



Ingen klager. Selvom det er koldt, lyder der ingen klager. Tværtimod er der rift om at hjælpe til med at skære gulerødder og kål eller at røre dej til små brød, som skal spises sammen med de bålstegte kyllinger.

»Det er imponerende, at de ikke er blevet sure over forholdene herude. I hytten, hvor vi sov, måtte vi selv tilberede al mad fra bunden. Vandet skulle koges på brændeovnen, og vi skulle selv male kornet, inden vi kunne slå dej op til brød. Når en af dem skulle tisse i nat, var det ud i sneen,« fortæller Susanne Petri, pædagog i Gemmet.

Selvom børnenes gode humør på andendagen tydeligvis smitter både pædagoger og ansatte på forsøgscentret, indrømmer hun gerne, at det foregående døgn har været hårdt - især for de voksne.

»Vi har brugt meget tid på at tørre tøj og støvler ved brændeovnen. Jeg tror ikke, der er ret mange af børnene, som er blevet vasket ret grundigt. Det er et større arrangement, fordi man først skal hente vandet og bagefter varme det på brændeovnen.«

Susanne Petri lægger ikke skjul på, at hun og de øvrige pædagoger på turen blev en smule overraskede, da de opdagede, hvor primitive forholdene er. Alligevel mener hun, at alle forhånds-bekymringer for børnenes velbefindende har vist sig at være grundløse.

»Nogle af forældrene var lidt nervøse og overvejede at holde deres børn hjemme. Men det er gået fint. Børnene var for eksempel ikke bange, selvom det var mørkt og sneede udenfor i nat. De syntes, hytten var hyggelig.«



Langvarigt projekt. Ideen til at beskæftige sig med vikingetiden fik pædagogerne fra et lokalt Børnekulturhus i Brønshøj, der kørte et såkaldt Valhalla-projekt. Børnekulturhuset har børnene siden besøgt for at gå på marked klædt ud som vikinger.

Vikingeprojektet har også ført dem til Nationalmuseet, hvor de hørte om de nordiske gudesagn. Det hele sluttede i går, da de opførte teaterstykket "Thors brudefærd".

»Vi tvivlede på, om vikingetiden kunne bære, at vi beskæftigede os med det i flere måneder. Men det har det vist sig at kunne. Der er mange dramatiske og drabelige historier fra vikingetiden, som børnene er meget optaget af. Nogle af de små piger blev i begyndelsen ret skræmt, så vi måtte snakke med dem om det,« siger Susanne Petri.

Hun tilføjer, at hun selv og hendes kollegaer også har lært af projektet.

»Vi kendte intet til de nordiske guder, inden vi gik i gang. Vi har måttet sætte os ind i det hele fra bunden. Forældrene synes også, det er spændende, at deres børn kommer hjem og fortæller om, hvad de arbejder med,« fortæller hun.

Selvom hun og de øvrige pædagoger stadig bogstaveligt talt kan mærke det foregående døgn på deres egen krop, erklærer hun sig parat til at tage til forsøgscentret, hvis chancen skulle byde sig en anden gang.

»Men vi ville nok komme her senere på foråret, hvor chancerne for bedre vejr er større,« tilføjer hun.



Ansigt til ansigt med fortiden

Omkring 4000 skolebørn besøger hver sæson Lejre Forsøgscenter, der består af miljøer fra fire vidt forskellige historiske perioder: en jernalderlandsby, en stenalderboplads, et vikingeområde og et husmandsmiljø fra midten af 1800-tallet. Alle steder skal børnene deltage i aktiviteter, som hørte til dagligdagens gøremål i den pågældende periode. Eksempelvis ved at smede, brænde keramik, fodre dyr, samle æg til husholdningen eller pløje. I højsæsonen er der ansat omkring 50 såkaldte instruktører til at lede aktiviteterne. Det er folk med vidt forskellige uddannelser, nogle er håndværkere, mens et par stykker er pædagoger. Som regel er der knyttet tre instruktører til hver klasse under lejrskoleophold.

De fleste skolebørn, som kommer, er fra 3.-5. klassetrin. Lejrskolerne arrangeres af den såkaldte Skoletjenesten Lejre. Lederen her er Jørgen Bay, der forklarer, at opholdene tjener tre pædagogiske hovedformål:



Fordybelse/indlevelse

»Der skal være tid til at gøre tingene færdige. Eleverne skal ikke haste videre til et nyt projekt efter 45 minutter. En aktivitet kan sagtens vare tre timer, og så er der faktisk plads til en vis fordybelse,« forklarer Jørgen Bay.



Respekt for fagligheden

»Vi vil vise børnene, at der var høj kvalitet i håndværkene og de kulinariske gøremål, folk beskæftigede sig med dengang. Dybest set handler det om at formidle en respekt for det anderledes, for det fremmede, for det som børnene ikke er vant til at arbejde med,« forklarer han.



Plads til refleksion

»Børnene skal have mulighed for at komme i dialog med folk her på stedet om de oplevelser, de møder. Deres reaktion kan måske være, at noget er ulækkert. Så vil vi spørge til, hvorfor det er ulækkert og tage en snak med dem om det. Vi vil gerne provokere og skubbe til deres vanetænkning, uden at de af den grund skal blive frustrerede og miste lysten til at være her.«



Skoletjenesten Lejre tilbyder dagsarrangementer, som typisk koster 1750 kroner for en hel klasse for tre til fire timers "undervisning".

Lejrskoler koster 500 kroner pr. deltager for to overnatninger. Kortere eller længere forløb kan aftales.

Se mere på: http://www.lejrecenter.dk

Lejre Forsøgscenter: 4648 0878