Vikar-boom: Vikarer indtager daginstitutionerne

Først indtog vikarene sygehusene, så ældreplejen, og nu er turen også kommet til daginstitutionerne.

Pædagogisk Vikarbureau, som dækker børneinstitutioner på Sjælland, har på to år øget antallet af tilknyttede pædagoger og medhjælpere med 120 procent. I Trekantsområdet omkring Vejle, Kolding og Fredericia har vikarbureauet Focus Gruppen siden november hyret pædagoger og fået vuggestuer, børnehaver og SFO'er blandt sine kunder. I dag har bureauet 50 pædagoger ansat og 19 daginstitutioner som kunder.

"Og der kommer nye til hver dag," siger direktør Annette Møller Therkelsen, der møder stor interesse fra daginstitutionerne, når hun præsenterer bureauets koncept.



"Alle institutioner siger, det er noget, de helt sikkert vil bruge. Vi tilbyder dem fleksibel arbejdskraft, som kan give en hjælpende hånd i spidsbelastede perioder, og faktisk ansætter mange institutioner vores vikarer i længere perioder på to og tre måneder. For eksempel, hvis de har langtidssygemeldt personale," siger Annette Møller Therkelsen.

Hun har selv arbejdet som sygeplejerske, og bureauet startede for seks år siden med at servicere sundhedsvæsenet. Nu ligger det lige til højrebenet for hende også at indtage børneområdet.



"Arbejdsbetingelserne i det offentlige er mere eller mindre de samme, dog er der ikke 24-timers vagter i daginstitutionerne som på sygehusene. Men begge områder er hårdt pressede af personalemangel og sygdom, og for en travl leder kan det være en stor hjælp ikke selv at bruge formiddagen på at ringe rundt efter en vikar. Vi kan levere friske og fagligt dygtige hænder inden for en time," siger Annette Møller Therkelsen.



Hellere flere fastansatte. Den kraftige vækst i vikarbranchen, som bureauerne giver udtryk for, er også dokumenteret i undersøgelser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgjorde sidste år, at antallet af vikaransatte i Danmark var mere end tredoblet siden 1999, og de private vikarbureauer beskæftiger nu 48.000 vikaransatte.

BUPL er heller ikke i tvivl om, at der er en lignende tendens på det pædagogiske område alene og melder, at antallet af bureauer, som fagforbundet har tegnet overenskomst med, er steget fra 9 i 2002 til 25 i dag.



Forretningsudvalgsmedlem i BUPL Tonny Andersen er ikke udelt begejstret for udviklingen.

"Det er da en tiltrækkende tanke, at en vikar kan komme som et frisk pust i en presset hverdag, men man må huske, at vikarerne oftest bruges til at lappe huller under sygdom, eller hvis en ledig stilling ikke kan besættes. Som fagforening er vi mere interesseret i at sikre, at de huller slet ikke opstår," siger han.



Han finder det ikke holdbart, hvis en vis procentdel af personalet ender med at være løst tilknyttede vikarer.

"Det vil jo gøre enhver form for langtidsplanlægning i institutionen umulig, ligesom det faglige fællesskab vil blive svækket," siger han og vil hellere arbejde for flere faste stillinger i institutionerne.



Fagforeninger udfordres Arbejdsmarkedsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet forstår BUPL's betænkeligheder.

"Hele fagforeningens logik er, at vi har fuldtidsansatte, som løser en bestemt opgave og får løn for det. En ordentlig løn, som man kan leve af. Så set fra fagbevægelsens synspunkt vil det være usolidarisk af pædagoger at sige ja til vikarstillinger med færre timeantal og mangel på basale rettigheder som ordentlig pension og løn under barsel eller sygdom," siger han.



Men han mener også, at fagforeningerne må se i øjnene, at de fleksible og individualiserede stillinger er kommet for at blive. BUPL skønner selv, at man i dag har 800 medlemmer, som arbejder for et vikarbureau.

"En stadig stigende andel af medlemmerne vælger vikartilværelsen. Og man må erkende, at der findes mennesker, som ikke behøver en fuldtidsstilling, fordi deres ægtefælle tjener mange penge, eller måske fordi de for en tid ønsker at arbejde mindre for at få mere tid til familien eller deres fritidsinteresser. I sådan en situation bør man som fagforening ikke modarbejde vikarerne, men arbejde for, at denne medlemsgruppe også får bedre løn og arbejdsvilkår," siger Johannes Andersen.



Annette Møller Therkelsen fra vikarbureauet Focus Gruppen er enig, og bureauet er da også et af de 25 bureauer, som har tegnet overenskomst med BUPL.



"Vi har givet fagforeningen vores udstrakte hånd," siger hun og vil gerne samarbejde om gode arbejdsforhold for sine ansatte.

Hun er også enig i, at vikarbranchen stadig er i vækst, men hun tror ikke, at vikarer helt kan afløse de faste stillinger.

"Man skal se vikarerne som et supplement til institutionerne, og ikke som nogen, der vil overtage dem. Jeg har selv børn og ved, hvor vigtigt det er for både børn og forældre og miljøet i institutionen, at der er en fast stab af medarbejdere," siger hun.





Plads til drømme

Jagt på arbejdsglæde, nysgerrighed og et stærkt ønske om kun at arbejde med børn. Sådan lyder tre nordjyske pædagogers forklaringer på, at de har skiftet deres faste job ud med et usikkert liv som vikarer. Motiverne for at arbejde som vikar er forskellige for de tre kvinder, men de er enige om, at vikararbejde giver mere plads til drømme, faglig udvikling og kerneydelsen: At være sammen med børnene.

Mød de tre vikarer på de næste sider.





Samværet med børn skal fylde mest

Karen-Margrethe Olsson, 55 år. Uddannet pædagog i 2004 og har derudover uddannelser som kosmetolog og herrefrisør. Karen-Margrethe Olsson arbejder som fast vikar på en behandlingsinstitution for børn fra 0 til 6 år.



"Jeg har haft fast job og har også ledt efter ét. Men jeg skal gå for meget på kompromis med mine ambitioner om, hvad børnene får udbytte af. Når jeg arbejder som vikar, får jeg timerne hos børnene, og samværet med børnene giver mig mening og god samvittighed. Jeg er engageret i børnene og mener den vigtigste opgave ligger i samværet og arbejdet med dem. Jeg skal ikke til en masse møder, lave skrivearbejde og afspadsere. Som fast pædagog mener jeg, at der bliver brugt for mange timer på andet arbejde i institutionerne. Timerne går fra børnene, og det har jeg det svært med. Som vikar skal jeg ikke tage ansvar for noget, som jeg ikke kan stå inde for i forhold til børnene."



Hvordan håndterer du usikkerheden i at være vikar?

"Jeg tilhører en generation, hvor job er lig med identitet. Jeg er "bare" vikar, og jeg har brugt mange kræfter på at lære at sige, at det er o.k. Nu sammenligner jeg mit vikararbejde med, dengang jeg var selvstændig herrefrisør. Når der er kunder, skal jeg være der. Indholdet og at kunne stå inde for, hvad jeg arbejder med, er vigtigere for mig end et fast arbejde."

Er du vikar resten af dit arbejdsliv?

"Jeg kan sagtens se mig selv som vikar på behandlingsinstitutionen for mindre børn, indtil jeg skal pensioneres. Jeg brænder for børnene og arbejdet her."







Jeg vil brænde - ikke brænde ud

Irene Nørgaard Lerche, 40 år. Uddannet pædagog i 1998. I otte år arbejdede hun på en skole for børn med udviklingsforstyrrelser. I slutningen af 2007 sagde hun sit faste job op og blev vikar.

"Da jeg fyldte 40, stoppede jeg op og tænkte: Er det pædagog, jeg vil være resten af mit arbejdsliv? Jeg har brug for friheden til at tænke nye tanker og for rum til at definere mig selv. Jeg lægger mange kræfter i mit arbejde, og siden jeg blev uddannet, har jeg brændt for at være pædagog. Men efterhånden forsvandt arbejdsglæden. Jeg valgte at sige stop, inden jeg brændte ud. Nu bruger jeg mit arbejdsliv som vikar til at tænke over, hvad jeg vil."



Hvordan er det at være vikar forskellige steder?

"Lige nu er det hårdt. Jeg har to til tre nye job, og det fylder meget. Følelsen er den samme som at starte på nyt job. Jeg er bare begyndt på nyt job tre steder på én gang. Men det er underligt ikke at have forældrekontakt og være ligeglad med, om der er en god eller dårlig leder på institutionen. Jeg skal også øve mig i at sætte mit ambitionsniveau ned. Jeg ville ud af dagligdagens trummerum, men med friheden følger også utrygheden. Jeg er dog sikker på, jeg vil nyde friheden og omskifteligheden på sigt. Jeg føler, at jeg kan vælge min familie til, når de har brug for mig. Jeg var begrænset i mit faste arbejde med faste mødetider."



Får du dækket dine faglige behov?

"Der er meget identitet i mit job, og lige nu ved jeg ikke helt, hvad jeg er. Men arbejdsmæssigt giver det mig meget at levere kerneydelsen: At være sammen med børnene. Det er en lettelse at være fri for møder og skrive handleplaner."

Hvordan vælger du, hvor du vil være vikar?

"Jeg vil kun arbejde med børn med specielle behov, og institutionerne skal ligge i cykelafstand fra mit hjem. Der er masser af vikarjob - frit valg på alle hylder - og jeg kan få alle de timer, jeg vil have."

Fremtiden?

"Det er o.k. at være vikar i en periode, men ikke i længere tid. Jeg begynder nok at studere psykologi på universitetet."







Vikarjob er en øjenåbner

Sanne Hesselbjerg Flou, 30 år. Uddannet pædagog i 2003 og derefter ansat på Vestbjerg Skole i Nordjylland. Her arbejdede hun med børn med udviklingsforstyrrelser, indtil hun 1. januar sagde sit job op og blev vikar.

"Jeg var glad for mit job. Men efter sommerferien var der et naturligt opbrud i mit team, og min mand og jeg venter på at adoptere et barn. Hvis jeg skal prøve nye job af, skal det ske nu, inden jeg får barn. Jeg var tryg i mit gamle job og glad for det. Men jeg havde brug for at finde ud af, om jeg kunne arbejde med andet end børn med autisme."

Hvad har du så fundet ud af?



"At jeg er en dygtig pædagog, der har fået en god uddannelse, og at pædagogjobbet lige er mig. De forskellige vikarjob har givet mig faglig selvtillid og vist mig, at jeg kan arbejde inden for mange forskellige områder. Da jeg startede som vikar, skrev jeg ned, hvilke pædagogiske metoder og hvilke typer af institutioner jeg gerne ville prøve at arbejde med. Jeg er ikke kommet gennem den første side endnu, men vikarjob har givet mig et fokus på, hvad jeg vil. Jeg ved nu, hvad jeg går efter, og derfor bliver mit arbejdsliv som vikar kortere end forventet."

Hvordan er det at arbejde som vikar?



"Lige nu nyder jeg det uforpligtende i at være vikar. Uforudsigeligheden i hvad min arbejdsuge bringer kan både være en drivkraft og en ulempe. Jeg bruger drivkraften til at gå ud og præsentere mig på institutioner, og det giver bonus. Jeg bliver også en bedre pædagog, da mødet med forskellige måder at udøve pædagogik på gør mig fagligt stærk. Jeg er ydmyg over for, hvordan institutionerne arbejder, og jeg arbejder bevidst på, at de ikke skal mærke, at jeg "bare" er vikar. Jeg suger indtryk til mig og lægger mærke til omgangstone, livssyn, humor, om der er gode kolleger og en synlig og tydelig ledelse."



Hvad skal du arbejde med i fremtiden?

"Ja. Helt tilfældigt var jeg vikar som børnehaveklasselærer, og jobbet stod ikke engang på min liste. Men et fast job som børnehaveklasselærer vil være alle tiders for mig. Og så har jeg fundet ud af, at jeg ikke er færdig med at arbejde med mennesker med autisme."







Vikarbranche i voldsom vækst

• Den danske vikarbranche omsatte i 2006 for 7,8 milliarder kroner, hvilket udgjorde en vækst på 38 procent i forhold til 2005. Til sammenligning var omsætningen i år 2000 blot 2,6 milliarder kroner.

• I 3. kvartal af 2007 havde vikarbranchen 24.000 fuldtidsstillinger. Det er flere end tre gange så mange som i 2000. Beskæftigelsen i vikarbranchen udgør 1,04 procent af de godt 2,3 millioner fuldtidsstillinger i Danmark.

• 48.000 personer havde i 2007 deres primære indtægt fra et vikarbureau.

Kilde: Foreningen af Vikarbureauer i Danmark: www.f-v-d.dk.





FAKTA

• I 2007 var der 1.073 ubesatte pædagogstillinger.

• 43 procent af kommunerne siger, at de i høj eller nogen grad finder det svært at besætte ledige pædagogstillinger.

• 76 procent af de institutionsledere, som har svært ved at rekruttere, mener, at lønnen spiller ind.

• De ansatte i landets kommuner havde i 2007 gennemsnitligt 12,5 sygefraværsdage.





Vikarens rettigheder

BUPL har indgået overenskomst med 25 pædagogiske vikarbureauer.

Timelønnen som vikar er højere end en fastansat pædagogs timeløn. Pædagogen med den højeste anciennitet får 174 kroner i timen. Til gengæld er pensionen kun tre procent, hvoraf vikaren selv betaler den ene procent. Som vikar har man ikke ret til sygdom med løn. Barsel er omfattet af barselloven med barseldagpenge. Og man har ikke ret til at holde fri på barnets 1. sygedag. Se hele overenskomsten for vikarbureauansatte bupl-medlemmer på www.bupl.dk/slok under menuen "Dansk Erhverv".