Vi vil se det før vi tror det

Pædagogerne tror ikke på, at de vil blive mødt med mere tillid og mindre kontrol fra arbejdsgiverne i fremtiden. Og det selvom en ny lov om afbureaukratisering vil luge ud i krav og opgaver, der bestemmer, hvordan pædagogerne skal udføre deres arbejde.

Kun 18 procent mener, at pædagogerne kan forvente mere tillid i de kommende år, mens 31 procent forventer mindre tillid. 46 procent mener, at der ikke vil ske nogen ændring. I forhold til en lignende undersøgelse fra sidste år er pædagogerne endda blevet mere skeptiske.

Da det modsatte af tillid er kontrol, er pædagogerne også blevet spurgt, om de forventer mere kontrol de kommende år. Her svarer over halvdelen, at de tror på mere kontrol, mod de 60 procent, som troede det for et år siden. Så her er en lille tendens til, at pædagogerne ser lys for enden af tunnelen.

Undersøgelsen viser, at pædagogerne håber på, at loven vil give dem mere tid til kerneopgaven, fordi den betyder, at nogle af de opgaver, som kommer fra kommunen, enten forsvinder eller drosles ned. 80 procent mener, at inten­tionerne i loven er et skridt i den rigtige retning. Dog ser det ud til, at pædagogerne gerne lige vil se kommunerne gøre alvor af løfterne, inden de tør tro på, at loven kan mærkes i den pædagogiske hverdag.

Formand for BUPL, Henning Pedersen, kan sagtens forstå, at pædagogerne oplever de mange krav og opgaver som manglende tillid fra politikernes og forvaltningernes side.

"Når de skal kontrolleres i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet og i forhold til evalueringer og den slags, så kan det jo ikke undgås, at man oplever det som manglende tillid," siger han.

Undersøgelsen, som BUPL har fortaget i

januar 2010, har svar fra 472 pædagoger. Den nye undersøgelses resultater kan sammenlignes med en lignende undersøgelse fra januar sidste år.



Tillid efter fortjeneste. Pædagog og leder af Agerholm Gårdbørnehave i Assens Kommune, Lisbet Hammer, er bekymret for pædagogprofessionens fremtid, fordi den er udsat for så meget kontrol.

"Vi skal kigges alt for meget efter i sømmene i forhold til, om vi nu gør vores arbejde godt nok, og det bryder jeg mig ikke om. Når de har ansat uddannede pædagoger til at udføre det arbejde, der står i loven, så må der være tillid til, at vi gør det, vi skal. Vi skal have tid til at være de voksne, nærværende personer, som børnene kan spille op ad, så de lærer alt det, de skal i de første seks år af deres liv. Hvis vi ikke er til stede, fordi vi er engageret i at tilfredsstille politikernes behov, hvad skal der så blive af børnene?" siger hun.

Lene Larsen, pædagog og leder af Børnehaven Troldehøj i Frederikssund Kommune, er mere forstående over for, at politikere og forvaltninger har behov for at vide, hvad pædagogerne laver. Og det er til dels pædagogernes egen skyld, at det er kommet dertil, mener hun.

"Jeg tænker, at det har været svært at gennemskue, hvad vi har lavet, ud over at vi har passet børnene. Og det kan jeg godt forstå, at politikere og forvaltningsfolk har haft brug for at vide mere om. Så kan man diskutere, på hvilken måde den kontrol eller indsigt skal foregå. Måske oplever vi det så markant, fordi alle kravene kommer på en gang. Men jeg synes, at det er fint nok, at der bliver stillet krav til os om dokumentation af vores arbejde, for det gør os mere synlige," siger hun.



Forenkling giver mening. Det var tidligere indenrigs- og socialminister Karen Jespersen (V), der satte gang i afbureaukratiseringen. Det skete for at imødekomme kritik fra mange offentligt ansatte om, at deres arbejde var så gennemkontrolleret, at de ikke kunne røre en finger, uden at kommunen skulle have en rapport om det.

Desuden blev der sat spørgsmålstegn ved det rimelige i, at flere og flere opgaver blev læsset over på daginstitutionerne, så pædagogerne knap havde tid til at være sammen med børnene. Derfor mener pædagogerne, at det giver god mening med en forenkling af de samlede regler, procedurer og dokumentationskrav i kommunalt regi. Hele 80 procent peger på, at der i høj eller nogen grad er brug for, at kommunerne forenkler og letter den administrative og dokumentationsmæssige belastning.

I BUPL's høringssvar til ministeriet i forbindelse med udarbejdelse af loven om afbureaukratisering gør man opmærksom på, at det nu er op til kommunerne at følge hensigten i loven. Henning Pedersen opfordrer til, at kommunerne kommer i gang meget hurtigt.



"Vi kan jo se af denne undersøgelse, at når forslagene af pædagogerne bliver bedømt til at have betydning og giver god mening for det pædagogiske arbejde, så bliver det positivt modtaget, og hvis kommunerne ellers kommer i gang, så vil tilliden fra pædagogerne jo også vokse, når de ser, at de bliver taget alvorligt med deres kritik," siger han.

Formand for Børne-og Ungeudvalget i Kommunernes Landsforening, Jørn Sørensen (R), siger, at kommunerne gerne vil gå i gang med at afbureaukratisere.

"Kommunerne er meget interesserede i det. Og jeg er jo lidt ked af, at pædagogerne oplever, at der ikke er tillid til dem. Men ligesom vi jo i kommunerne også er lidt betænkelige ved, om nu staten mener det alvorligt, så kan jeg godt forstå, at pædagogerne er lidt tvivlende over for, om kommunerne nu mener det. Men det gør vi faktisk. Det handler jo om, at kommunerne i langt højere grad tør tro på, at pædagogerne kan klare arbejdet uden al den kontrol. Og i stedet for altid at se det som kontrol, skal man måske mere se på, at kommunerne gerne vil vide, om det, vi bruger penge på, nu også virker," siger han.



Unødig dokumentation. Det er især omfattende krav om dokumentation af det pædagogiske arbejde, som pædagogerne mener fylder for meget. Lige over halvdelen af dem mener, at dokumentationsopgaverne fylder mere, end de gjorde for et år siden. 62 procent angiver, at de oplever, at dokumentationen ikke bliver brugt til noget. Det er flere end sidste år, hvor lige præcis halvdelen mente, at det, de knokler med, ikke bliver brugt til noget.

Næsten halvdelen af pædagogerne mener, at problemet også er, at forvaltningerne i kommunerne ikke har formuleret klart, hvilke forventninger man har til den dokumentation, der skal udarbejdes.

De to pædagoger, Børn&Unge har talt med, er enige med deres kolleger fra undersøgelsen i, at en forenkling af regler og en neddrosling af opgaver er ønskeligt. Leder Lisbet Hammer, Agerholm Gårdbørnehave, mener, at det er spild af pædagogernes tid og energi, at de laver mange rapporter, evalueringer og dokumentation, som man ikke kan se, bliver brugt til noget.

"Tiden kunne vi bruge bedre på børnene og forældrene og på udvikling af vores pædagogik. Hvis man skal have hverdagen til at hænge sammen, så forudsætter det nærmest, at man har mod og mandshjerte nok til at være civil ulydig og lade være med at lave alt det, de kræver af os," siger hun.

Leder Lene Larsen, daginstitutionen Troldehøjen, mener, at det giver god mening at skrue ned for sprogscreeningerne og lægge børnemiljøvurderingerne ind i læreplanerne. Men hun vil ikke af med de pædagogiske læreplaner, fordi de er et godt pædagogisk redskab og en mulighed for at fortælle omverdenen, hvad pædagoger kan.

"Så kan man diskutere, hvordan de skal evalueres og hvor ofte, og om det er nødvendigt at sende den til forvaltningen hvert år. Måske bliver det nemmere for pædagogerne at sluge en vis form for dokumentation, hvis de tænker, at de gør det her for deres egen skyld og ikke for kommunens skyld," siger hun og tilføjer:

"Det vigtigste er, at vi hele tiden tænker på, at det, vi bruger vores tid på, skal give mening for os og vores arbejde med børnene. Og på den led kunne man godt lave regler, der var mere enkle. Det skal nok ikke være hundrede procent op til os selv, hvad vi vil sende videre, for jeg tror, at vi har godt af lidt styring, men hvor stram den styring så skal være, kan jo være til diskussion."



Håbet er lysegrønt. De opgaver, som ­loven vil fjerne helt eller skære ned på, mener pædagogerne samlet set vil betyde mere tid til kerneopgaven. Dog vurderer pædagogerne, at især en ændring af de obligatoriske sprogscreeninger kan give dem mere tid.

Det ser ud til, at loven vil indebære, at det kun er de treårige børn, pædagogerne anser for at have sproglige vanskeligheder, der skal testes fremover. Og det mener 79 procent i høj eller nogen grad vil give mere tid til andre opgaver. 88 procent af pædagogerne mener endda, at det giver god mening, at sprogvurderingerne nu ændres.

Pædagogerne peger også på, at der er behov for en lettelse af administrative belastninger, krav og regler i forhold til blandt andet procedurer omkring støttetildeling til udsatte børn og krav i forhold til udarbejdelse af politikker i institutionerne.

Indtil videre har 67 procent af pædagogerne ikke oplevet, at deres kommune eller forvaltning har taget initiativ til forenklinger eller lettelser af opgaverne. Men de lever i håbet.



Tillid og kontrol

Pædagogernes forventninger til 'mere tillid' i de kommende år i samspillet mellem institution og forvaltning er faldet en lille smule fra 2009 til 2010. Flere forventer, at situationen er uændret i de ­kommende år.



• 18 procent forventer mere tillid i 2010 mod

25 procent i 2009.

• 31 procent forventer mindre tillid i 2010

mod 34 procent i 2009.

• 46 procent mener, at tilliden vil være uændret i år mod 37 procent sidste år.

• 52 procent forventer mere kontrol

i 2010 mod 60 procent i 2009.



Afbureaukratisering og kerneopgaven

Pædagogerne er blevet spurgt om deres forventninger til afbureaukratisering. Pædagogerne er blevet spurgt på et tidspunkt, hvor den kommende lov endnu kun var forslag. Det er derfor kun forslagene og ikke loven, som den kommer til at se ud, de har kunnet forholde sig til.



• 80 procent vurderer, at afbureaukratiseringen i høj grad eller i nogen grad er et skridt i den rigtige retning.

• Et flertal forventer, at de tre forslag på daginsti­tutionsområdet - evaluering af læreplaner hvert andet år, ingen selvstændig børnemiljøvurdering og kun sprogvurdering af børn med sproglige vanskelig­heder - kan frigøre tid til kerneopgaven.

• 79 procent vurderer, at især forslaget omkring sprogvurderingerne kan frigøre tid.

• Mellem 78 og 88 procent mener, at de enkelte forslag giver god mening i forhold til det pædagogiske arbejde.



Om dokumentation

Pædagoger er blevet spurgt, om de mener, at dokumen­tation fylder mere eller mindre end for et år siden. Om den producerede dokumentation bliver brugt til noget, og om der fra forvaltningens side er formuleret klare forventninger til, hvordan dokumentationen skal udarbejdes.



• 51 procent mener, at dokumentation fylder mere end for et år siden.

• 44 procent mener, at det er det samme.

• 4 procent mener, at det er mindre.

• 5 procent mener, at dokumentationen i høj grad

bliver brugt til noget mod 13 procent sidste år.

• 62 procent mener, at dokumentationen slet ikke

eller i mindre grad bliver brugt til noget mod

50 procent i 2009.

• 45 procent mener, at der slet ikke eller kun i mindre grad er formuleret klare forventninger til dokumentationen.