Vi har sagt farvel til fast spisetid

De tre borde står klar i Børnehuset Petra i Hjallerup. Inden længe slår klokken 11, og de første børn begynder at kigge op i køkkenalrummet, hvor bordene er dækket med små vandkander og skraldebøtter.

Pædagogerne er så småt ved at sætte sig til rette ved hver deres bord. Ved siden af køkkenet står to rulleborde med tallerkner, glas og bestik, som børnene let kan nå, for selvhjulpenhed er et af omdrejningspunkterne for måltidet i Børnehuset Petra. Her er den faste, korte spisetid blevet skrottet til fordel for en café-struktur, hvor børnene kan komme og spise fra klokken 11 til 13.

Klokken er ikke mange minutter over 11, før de første børn står i kø til køleskabet og leder efter deres madkasse.



»Min madkasse er lyserød,« lyder det fra en af pigerne ved køleskabet.

Det lykkes for pigen at finde sin madkasse, så hun er en af de første, som kan sætte sig til bords, hvor pædagogerne allerede sidder klar, men ikke for at hjælpe med alt det praktiske omkring måltidet. Det ordner børnene nemlig selv, forklarer Anne Thomsen, pædagog i Børnehuset Petra.



»Børnene henter selv deres madkasse, tallerken, bestik og glas. Det er meget værdifuldt for dem, at de selv er medansvarlige for måltidet, og de lærer at blive selvhjulpne,« siger hun.



Børnene i børnehuset skal selv vurdere, hvornår de vil spise inden for det givne tidsrum, og på den måde får de selv en aktiv rolle i forbindelse med måltidet, forklarer Jonatan Leer, der er docent ved Professionshøjskolen Absalon og har forsket i smagspædagogik og madkultur.



»Måltidet kan nemt blive en passiv og praktisk situation, hvor børn bliver overvåget og kontrolleret, fordi det hele skal klares på relativt kort tid. På den måde får børnene mulighed for selv at handle i forhold til måltidet. Børn kan rigtig mange ting og bliver meget selvhjulpne, hvis vi sætter gode rammer omkring måltidet,« siger han.



Børnene i Petra har helt styr på, hvordan måltidet foregår. De står i kø ved køleskabet, hjælper hinanden med at tage service og sætter sig ved det bord, hvor der er plads. Måltidet foregår helt roligt. Ved de tre borde bliver der snakket om alt fra madpakker til sommerferieplaner. Behovet for ro var en af årsagerne til, at pædagogerne og ledelsen valgte en anden ramme omkring måltidet.



Fællesskabet. De tre borde bliver hurtigt fyldt op, og børnene sidder på kryds og tværs af relationer og aldersgrupper. Fordi der ikke er faste pladser, kan børnene ikke altid være sikre på, at de kommer til at sidde ved deres bedste venner.

En gruppe på tre piger kommer flere gange op i det store køkkenalrum for at se, om der er plads til, at de alle tre kan sidde sammen. Efter tre forsøg må de indse, at de ikke kan få plads sammen, og de sætter sig ved hvert sit bord.



En af fordelene ved cafe-strukturen er netop, at både pædagoger og børn får kendskab til hinanden på kryds og tværs. Her er heller ikke nogen, som man ikke kan sidde ved siden af, lyder det fra 5-årige Arthur, et af førskolebørnene.

»Jeg er venner med alle her i børnehaven,« siger han.



Ved at spise i café danner børnehuset rammerne om fællesskab, som har stor betydning for os, forklarer Jonatan Leer.

»Mad har altid været et samlingspunkt for os mennesker. Der sker ofte fine interaktioner under måltidet, hvis rammerne omkring det er gode,« siger han.



I børnehaven er pædagogerne i høj grad med til at skabe gode, rolige rammer for måltidet. Pædagogerne bliver siddende ved bordet under måltidet og rejser sig som udgangspunkt kun, når en kollega skal tage over. Der er køkkenpersonale tilknyttet børnehaven, og de sørger for at fylde vandkander, hjælpe med at varme børnenes mad, hvis de ønsker det, og tørre bordet af, hvis der bliver spildt.



Derfor kan pædagogerne blive siddende, og det er vigtigt for det gode måltid, mener Anne Thomsen.

»Der er ro over måltidet, og madkulturen kan være i fokus på den her måde. Mad skal ikke overstås på en halv time, men er derimod et læringsrum, hvor børnene kan lære rigtig meget, fordi der er ro til det. Jeg kan være nærværende og til stede. Jeg skal ikke andet end at sidde ved bordet og fokusere på børnene og måltidet,« siger hun.



Børnene sætter navn på, når de skal have én i den anden ende til at række dem vandet, og de hjælper hinanden med at åbne alt fra ostehapsere til figenstænger. Særligt de større børn er hurtige til at hjælpe de mindre, ofte før pædagogerne når det.

»De store bliver rollemodeller, som guider de små, så de lærer, hvordan vi spiser her,« siger Anne Thomsen.



Nogle børn bruger lang tid på måltidet, mens det for andre en kortere proces, men det er op til børnene selv at bestemme, hvor længe de vil spise. Klokken 12:15 sørger pædagogerne for at hente de sidste børn, som endnu ikke har spist. Børnene bliver krydset af, når de har været forbi caféen.

For det meste kommer børnene op i caféen helt af sig selv. De kender rutinerne i børne­haven.

»Der er så meget læring i den her madrutine, som foregår hver dag. Vi vil gerne give børnene den gode oplevelse ved måltidet, hvor der er fokus på ro og nærvær,« siger Anne Thomsen.



Læring under måltid. Når der er ro omkring et måltid, kan det ifølge Jonatan Leer give anledning til mange gode samtaler imellem børnene og pædagogerne.



»Måltidet kan være et godt udgangspunkt for at tale om, hvor maden kommer fra og ikke mindst om kulturelle forskelle. Man kan lære grundlæggende sociale kompetencer om rummelighed, forståelse og forskellighed under et godt måltid,« siger han.

Børnene skæver også over til hinandens madpakker i løbet af måltidet.

»Er det en god leverpostejmad, du har med?« spørger en af pigerne en af de andre piger ved bordet.



I børnehaven er der en fast ramme for, hvordan måltidet skal foregå, men selv efter knap 10 år, hvor det har fungeret, er måltidsstrukturen fortsat oppe at vende til personalemøder.

Ifølge Jonatan Leer er den åbne dialog omkring måltidsrutiner også afgørende for, at man kan skabe gode rammer om måltidet.

»Det er vigtigt, man får italesat visioner om måltidet for hele personalet, hvis måltidet skal have vægt og ikke bare bliver en pause, hvor børnene skal have fyldt depoterne. Måltidet er ikke bare benzinoptankning,« siger han.



Ofte vender pædagogerne små detaljer omkring måltidet med hinanden, forklarer Anne Thomsen.

»Der kan være overvejelser omkring det enkelte barn, som for eksempel kan have brug for at sidde tæt på en voksen i en periode. Sådan nogle justeringer taler vi om, så vi kan bevare den høje faglighed omkring vores måltidskultur,« siger hun.



Flow. De fleste børn er så småt ved at have spist. I takt med at de bliver færdige, går de i garderoben for at få tøj på, men fordi ikke alle er færdige på samme tidspunkt, er der ingen trængsel i garderoben.

»Vi kan have fokus på legen og fordybelsen på stuen og på legepladsen under spisningen, fordi vi har færre børn på samme tid. Det giver et rigtig godt flow,« siger hun.

Under måltidet er børnene også overvejende koncentrerede og i fordybelse, inden de skal ud på legepladsen.



De sidste sultne børn kommer stolt gående med deres madkasser i hånden, som de selv har fundet i det efterhånden tomme køleskab.

»Det er helt fantastisk at se, når børnene kommer gående glædestrålende med deres egne madkasser i hånden – de stråler. Der er en god stemning omkring maden, og det bliver en rar følelse at få mad i maven,« siger Anne Thomsen.



5 fordele ved at spise i café



Selvhjulpenhed og medbestemmelse

Fordi der er afsat to timer til spisningen, er der mulighed for at have masser af fokus på selvstændighed. Børnene skal selv finde madkasser, hente bestik og bestemme, hvor de vil sidde, og hvornår de er færdige med at spise. Herefter skal de selv rydde op.



Nærvær og ro

Pædagogerne kan som udgangspunkt blive siddende ved bordet. Det giver ro og nærvær, at de ikke skal rejse sig for at hente ting, varme mad eller hælde vand op.



Dialog

Roen omkring måltidet giver tid til dialog om madpakker. Det skaber nysgerrig og interesse for forskelligheder. Pædagoger og børn får et kendskab og tilhørsforhold til hinanden, fordi børnene ikke sidder ved et fast bord eller ved en fast pædagog.



Læringsrum og rutiner

Måltidet foregår altid på samme måde, hvilket gør, at det bliver lagret i børnenes dannelse. Måltidet er et læringsrum, hvor der bliver skabt gode vaner og en god måltidskultur for børnene.



Flow

Der er en naturlig begrænsning for, hvor mange børn der kan være omkring bordene. Det skaber et naturligt flow i forhold til, hvor mange børn der er på stuen og i garderoben, fordi alle ikke skal spise på samme tid.