Sådan fik vi engageret børn, der ikke gider saks og lim

Limpistoler, tape, sakse, snor og meget mere hænger på væggen i et nyrenoveret lokale, der med god plads og tilgængelige materialer skriger på kreative udfoldelser. 

Lokalet er Odinskolens makerspace, og her har nogle af børnene i skolens SFO kastet sig ud i kreative udfoldelser som en del af projektet ’Min nye, kunstige ven: legende undersøgelser af kunstig intelligens i skolefritidsordninger’, hvilket der både er kommet monstre, papslotte og god pædagogik ud af.

“Det gav nogle børn deltagelsesmuligheder på måder, de ikke ville have fået, hvis vi havde grebet det anderledes an og ikke havde haft computerne og kunstig intelligens med,” siger Charlotte Rieck, som er leder af SFO’en. 

Omvendt foregik aktiviteterne ikke ved computerne hele tiden. Langtfra faktisk.

“Det vigtige var ikke så meget det, der foregik på computerskærmen. Det vigtige var det, børnene selv kreerede med deres hænder,” siger pædagog Ib Lykke Jørgensen.

Vi mødte AI med et åbent hjerte

Odinskolen ligger i Vollsmose i Odense. Den har eksisteret i lidt mere end tre år og er en fusion mellem to skoler. Samtidig er den ’robotskole’, hvilket dækker over, at teknologi fylder mere her end på de fleste andre. 

Det viser sig blandt andet ved, at skolen har mere teknologisk legetøj end andre skoler og flere nyrenoverede lokaler, som er afsat til formålet. AI har pædagogerne i SFO'en til gengæld ikke brugt før i deres pædagogiske arbejde, hvilket var en begrundelse for at deltage i projektet.

“Vi var nysgerrige efter, hvad vi kunne få ud af det,” siger Charlotte Rieck, mens Ib Lykke Jørgensen supplerer:

“Vi var lige så grønne som børnene. Vi mødte AI sammen med et åbent hjerte. Det var på mange måder en fordel, fordi vi i fællesskab kunne undersøge det,” siger han.

Konkret havde SFO'en nogle eftermiddage værksteder i skolens makerspace. Værkstedet var åbent for børn fra 2., 3. og 4. klasse, men de fleste deltagere var fra 3. klasse, og der var typisk mellem 10 og 12 børn ad gangen. 

De blev instrueret i at bruge programmerne ChatGPT og Copilot, som primært skabte illustrationer ud fra de ord, børnene promptede dem med.

Læs også: Fantasiverdener: Pædagoger åbner døren til ny kreativitet

Børnene skabte kæmpe bygningsværker

Planen var at skabe en eventyrverden, hvor nogle af børnene skulle bygge selve verdenen, mens en anden gruppe skulle skabe figurer, og så skulle de besøge hinanden og lade sig inspirere.

“Det ændrede børnene heldigvis, for sådan er børn ofte. En byggede en isbutik, mens andre udformede kunder til den. Andre igen byggede et kæmpe slot,” fortæller Ib Lykke Jørgensen og tilføjer, at børnene generelt skabte kæmpe bygningsværker.

Det var dog ikke det eneste, børnene gjorde. Nogle promptede supermonstre. De blev printet ud på plakater, som børnene fik med hjem.

“Ofte taler man om, at it og især kunstig intelligens tager fantasien ud af børnene. Men vores børn var ikke i tvivl. Når de havde promptet det, der blev til en plakat, var det dem, der havde lavet den,” fortæller Charlotte Rieck.

Computeren blev sekundær

Men hvad kan den kunstige intelligens, som pædagoger og børn ikke også kunne have gjort med limpistoler tilsat en portion god fantasi?

“AI er en idégenerator. Den blev et designværktøj, og når børnene først havde fået ideen, blev de kreative og byggede løs. De gik direkte i gang med designprocessen. AI betød, at de hurtigt kunne komme i gang, men det meste af tiden var computeren sekundær,” siger Charlotte Rieck.

Læs også: Guide: Fem pædagogiske greb til kreative AI-værksteder

Børnene forbedrede AI's forslag

Man kunne frygte, at der ikke vil foregå en kreativ proces, når en kunstig intelligens lynhurtigt kan give et flot og tilsyneladende færdigt bud på, hvordan en eventyrby, et slot eller andet ser ud, påpeger Ib Lykke Jørgensen. 

Det var dog ikke, hvad han oplevede.

“Børnene udviklede selv videre på AI’s forslag. Gruppen, som byggede et stort slot, sagde hurtigt, at der skulle være flere tårne, at de også ville have en raket, og at der skulle flere farver på. De ændrede det, så det blev deres eget,” siger han.

Og tilføjer, at meget andet, der foregår i de kreative værksteder til hverdag, ikke er specielt kreativt, men alligevel har værdi, fordi børnene lærer at arbejde med deres hænder og opdager, at de kan frembringe produkter.

“Børnene i vores forårs-SFO har for eksempel til påske lavet kyllinger af pomponer. Vi fik måske 50 nogenlunde ens gule kyllinger, og det er måske ikke så kreativt, men de er glade for dem,” siger Ib Lykke Jørgensen.

Førte til fordybelse

Det var frivilligt for børnene at deltage i AI-projektet. Pædagogerne oplevede, at en anden børnegruppe blev tiltrukket af aktiviteterne.

“En del drenge, som ikke normalt er med i kreative sysler med saks og klister, deltog og byggede et gigantisk slot. Det tiltaler dem, at der er en computer med,” siger Ib Lykke Jørgensen.

Samtidig formåede børnene at fordybe sig.

“Nogle af dem kan flakke lidt rundt om eftermiddagen og efter kort tid forlade en aktivitet for at gå videre til en anden. Det måtte de også godt gøre her. Det var helt frivilligt at deltage, og de måtte selv bestemme, hvor længe de var med, men de fordybede sig i det, var med i hele processen og blev ved, til værkstedet lukkede, eller de skulle hjem,” fortæller Charlotte Rieck.

Når eksperimenterne var en succes, som genererede både motivation og fordybelse, hænger det også sammen med nyhedens interesse. Det skal man være opmærksom på, påpeger Ib Lykke Jørgensen

“Skulle vi arbejde med det 20 gange, var vi nok nødt til at overveje, hvordan vi varierede aktiviteterne. Man kan ikke bare gøre det samme igen og igen,” siger han. 

Børn skal lære at være kritiske

Siden projektet har Odinskolens SFO ikke arbejdet med AI, men det kommer sandsynligvis til at ske igen. 

“Projektet gav god mening for os. Vi fik skabt nye produkter, og det har motiveret andre børn, end vi plejer at kunne få med i kreative aktiviteter, så vi skal bestemt gøre noget lignende igen på et tidspunkt. Vi har bare haft alle mulige andre projekter siden, så det er ikke sket endnu,” siger Charlotte Rieck.

Hun peger på, at der også er et dannelsesaspekt i at arbejde med den nye teknologi.

“Børnene skal lære at være kritiske. De skal for eksempel vide, at en del ting på nettet er styret af algoritmer,” siger hun.