Fantasiverdener: Pædagoger åbner døren til ny kreativitet
SFO’en er et oplagt og exceptionelt godt sted at afprøve og udforske kunstig intelligens med børn, netop fordi det ikke handler om undervisning, men om at skabe noget, forklarer Thomas Enemark Lundtofte. Han er lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet og står bag forskningsprojektet ’Min nye, kunstige ven: legende undersøgelser af kunstig intelligens i skolefritidsordninger’.
“SFO'en er et fuldstændig oplagt rum til at gøre børn klogere på teknologien på måder, der ligger ud over skolens ærinde,” siger han og uddyber:
”Pædagoger og navnlig fritidspædagoger kan i kraft af deres faglighed frisætte aktiviteter, uden at det hele går i ged. Eller hvis det går i ged, så ved pædagogerne, hvad de skal gøre. Det giver bare exceptionelt gode rammer for at undersøge den nye teknologi, som kan være så svær at forstå.”
AI blev kreativ drivkraft
Børn og pædagoger udforskede generativ kunstig intelligens, også kaldet AI, i kreative værksteder. Sammen prøvede de kræfter med programmerne ChatGPT og Copilot for at skabe ’fantasivenner’ og ’fantasiverdener’.
For nogle børn blev AI en kreativ drivkraft. For andre var den nærmest ligegyldig. Begge dele var helt okay. Det vigtigste var, at børnene fik lov at eksperimentere, og at pædagoger stod klar til at støtte, spørge og åbne processen igen, når teknologien i nogle tilfælde lukkede kreativiteten ned.
Det skete for eksempel, at nogle børn oplevede, at AI’en kunne levere et alt for perfekt billede af den ’fantasiven’, som børnene arbejdede på – og stoppede legen. For hvad skulle de selv bidrage med, når AI havde lavet figuren helt ’færdig’, endda meget bedre end de selv ville kunne?
“Her er opgaven for en nærværende pædagog at åbne processen igen, for eksempel ved at sige: ’Kunne vi ikke arbejde med det på en anden måde?’,” siger Thomas Enemark Lundtofte
Sådan kan AI udvide kreativiteten
Pædagog og læringskonsulent Joakim Rasmussen har arbejdet med AI i flere år sammen med de lidt mindre børn i daginstitutionen Holluf Pile-Tingkær i Odense. Han har også sammen med børnene afprøvet AI i kreative værksteder i forbindelse med sin masteropgave i it og læring på Aalborg Universitet.
”AI kan udvide børnenes kreativitet,” fastslår han.
”Men det sker kun, hvis de voksne husker at stille refleksionsspørgsmål, som giver mulighed for at vurdere og arbejde videre med det, AI’en producerer. Ellers lukker den kreativiteten for tidligt.”
Læs også: Sådan fik vi engageret børn, der ikke gider saks og lim
Giver hjælp til gode historier
Joakim Rasmussen har også god erfaring med at bruge AI på andre måder. Han bruger for eksempel Microsofts Copilot til at generere historier sammen med børnene, som finder på, hvem og hvad historien skal handle om.
”Det er en central del af den nordiske pædagogik, at vi fortæller historier til børnene. Men det har altid været sådan, at vi lige snupper en bog og læser den. Med AI er der mulighed for, at vi på meget kort tid kan lave vores egen historie sammen med børnene,” siger Joakim Rasmussen.
På samme måde kan Copilot komme med ideer til nye lege på baggrund af børnenes ønsker. For eksempel en leg med pokemons, der skal kæmpe og finde en skat. Hvor god en leg AI’en foreslår, kommer helt an på, hvor god pædagogen er til at prompte med detaljer om, hvor mange børn der er med i legen, og hvad den skal handle om, er Joakim Rasmussens erfaring.
”Man skal være meget specifik og give AI’en noget at arbejde med. Jeg har også prøvet bare at skrive: ’Kan du lave en leg med en hund og en kat?’ Og så finder den bare på en virkelig fesen leg,” siger han.
Styrk den kritiske sans
En vigtig del af arbejdet med kunstig intelligens handler om, hvordan pædagoger kan styrke børns kritiske sans over for teknologien, understreger forsker Thomas Enemark Lundtofte.
“Pædagoger har en enormt stor, men vigtig opgave med at aktivere deres faglighed til at skabe en mere nuanceret forståelse af de her teknologier. De har et stort potentiale for at give børn forudsætninger for at begå sig med teknologien. Forudsætninger, som nogle børn ikke rigtig vil kunne få andre steder,” siger Thomas Enemark Lundtofte.
I forskningsprojektet stødte børnene for eksempel på AI’ens begrænsninger og stereotyper. Når et barn for eksempel bad om et ’rigtigt pigeværelse’, svarede AI’en med et lyserødt inferno med en mangaprinsesse og enhjørningeæstetik, fortæller Thomas Enemark Lundtofte.
”Ligesom hvis du tager det mest stereotype amerikanske blik på, hvad det vil sige at være pige, og så laver det til et værelse. Der føler barnet sig så enormt bekræftet i, at ja, det er et rigtigt pigeværelse,” fortæller forskeren.
Sådanne situationer skabte mulighed for at tale med børnene om, hvordan teknologien ’opfatter’ verden, og hvem der fodrer den med data og normer.
”Der er en rigtig spændende potentiel opgave for en pædagog i at sige: Hvorfor er det det her, som vi forstår ved et pigeværelse? Hvorfor tænker AI’en, at sådan ser et pigeværelse ud? Hvad er det for en verdensopfattelse, den har?”
Læs også: Guide: Fem pædagogiske greb til kreative AI-værksteder
Børn må ikke opgive navn og adresse
I projektet arbejdede forskere og pædagoger ud fra et klart etisk kompas. Børnene fik for eksempel at vide, at de ikke måtte opgive deres navn, adresse eller fodre AI’en med billeder af sig selv. AI’en blev omtalt som en kunstig ven, og det brugte forskere og pædagoger helt bevidst.
“Generativ kunstig intelligens er et kommercielt produkt, som vi skal være megakritiske overfor,” siger Thomas Enemark Lundtofte.
Titlen på projektet ’Min nye, kunstige ven’ brugte forskere og pædagoger til at forklare børnene, at AI’en netop ikke er en rigtig ven.
”Vi skal huske, at vi må ikke fortælle den, hvem vi er. Vi skal også selv være kunstige venner, når vi taler med AI’en.”
