6 pointer om skolevægring: Sådan spiller pædagoger en nøglerolle
Bekymrende skolefravær og skolevægring er en stor udfordring i både skoler og kommuner, og problemerne og konsekvenserne for børn og familier er for alvor kommet på dagsordenen i kølvandet på DR's dokumentar ’Skolens tabte børn’.
Forskningen viser, at der ikke findes enkle løsninger, men at pædagoger kan spille en nøglerolle i arbejdet med at forebygge og mindske fravær. Med afsæt i forskningsoversigter, nye studier og BUPL’s egne undersøgelser samler vi her seks pointer om, hvad pædagogers faglighed betyder i kampen mod skolevægring, og hvilke barrierer der står i vejen.
Denne oversigt er baseret på artikler i Børn&Unge af Trine Vinther Larsen, Mikkel Kamp, Jesper Nørby og Marie Bille.
Skolevægring er et komplekst fænomen uden nemme løsninger
Skolevægring er et stigende og komplekst problem uden nemme løsninger. En forskningsoversigt fra DPU gennemgår 162 danske og internationale forskningsartikler, og den vidner samlet set om, at skolevægring har mange forskellige årsager.
Det kan handle om individuelle problemer hos barnet og psykiske sårbarheder. Eller om noget i hjemmet, fx konflikter med forældre. I skolen har forskningen fokus på mobning og konflikter med kammeraterne eller på læringsmiljøet, og så peger noget forskning også på, at socioøkonomiske forhold kan spille ind.
Men der mangler forskning, som tager højde for kompleksiteten, og børnenes perspektiv er stort set fraværende i forskningen.
Pædagogers faglighed kan spille en særlig rolle
Skoleforsker ved DPU Frederikke Skaaning Knage har medvirket til forskningsoversigten fra DPU og har skrevet ph.d. om skolevægring og børns perspektiver på, hvorfor de ikke vil i skole. Hendes forskning peger på et stort potentiale i pædagogers arbejde med at skabe trivsel og tilhør i børnefællesskaber på tværs af arenaerne i børns liv.
Ifølge hende er der er stort potentiale i pædagogers faglighed og at pædagogen kan være den tværgående rolle i børnenes liv på tværs af tre arenaer: skole, hjem og fritid.
”Pædagoger er skolet i at aflæse sociale dynamikker mellem børn og lynhurtigt kan spotte og sætte ind overfor trivselsproblematikker og social eksklusion. Det er nyttigt i arbejdet med at forebygge og mindske skolevægring,” siger hun.
Fritiden kan give børn gode oplevelser, som kan styrke dem i skolens fællesskaber
Frederikke Skaaning Knage peger på et behov for at rette indsatser mere mod helheden i børns liv. Et ønskescenario kunne være, at flere indsatser bestod i at tage med barnet til en fritidsinteresse, foreslår hun.
”Tit hører jeg, at fordi et barn ikke kommer i skolen, må det heller ikke komme til ridning eller i fritidsklub. Det er en gammeldags logik at sige, at hvis du har det svært i skolen, så straffer vi dig lige lidt ekstra, ved at du heller ikke må tage hen, hvor du har ressourcer og får energi. Hvis man i stedet tager med barnet derhen, viser man, at man synes, at barnets liv og interesser er vigtige. Det vil kunne give barnet en positiv oplevelse af at have noget at bidrage med, og den oplevelse kan barnet tage med sig ind i skolens børnefællesskaber,” siger hun.
Der ligger et uudnyttet potentiale i arbejdet med skolens fællesskaber
Der ligger også et uudnyttet potentiale i at arbejde med skolens fællesskaber og det almenpædagogiske arbejde for at komme skolevægring til livs, fordi mange indsatser i dag er rettet mod det enkelte barn eller familien.
Det påpeger også Christina Holm Poulsen, underviser og forsker ved pædagoguddannelsen UC SYD. Hun står bag et BUPL-støttet forskningsprojekt om, hvordan pædagogers faglighed kan være med til at vende børns skolefravær til skoletilhør.
”Megen forskning og mange indsatser har været rettet mod det enkelte barn eller familien. Vores projekt kigger mere på skolens fællesskaber, og her ligger der et uudnyttet potentiale i det almenpædagogiske arbejde. Pædagoger er uddannet til at arbejde med børnefællesskaber på nogle dynamiske og fleksible måder,” siger hun og peger på behovet for tidlig indsats.
”Man kunne forebygge meget mistrivsel og skolevægring, hvis der var pædagoger nok til at arbejde med den tidlige indsats. For det fordrer ikke specialviden. Det kræver almen pædagogfaglighed”.
Frikvarteret er et overset, men oplagt sted at sætte ind
Frikvarteret rummer også et uudnyttet pædagogisk potentiale, viser Christina Holm Poulsens forskning. De børn, der kæmper med mistrivsel og skolevægring, er ofte på hårdt arbejde og lider i skolens frikvarterer. Her kan pædagogerne modvirke, at mistrivslen udvikler sig og bliver til skolevægring.
Forskeren ser store uudnyttede pædagogiske muligheder for at arbejde mere bevidst med frikvarteret som et pædagogisk rum.
”Frikvarteret bør prioriteres langt højere som en pædagogisk opgave. Både for at skabe trivsel blandt børnene og for at få øje på udsathed og minimere den, inden det er kommet derud, hvor barnet har svært ved at komme i skole. Det er ofte i frikvartererne, at mistrivslen bliver tydelig og børnene særlig udsatte. Derfor er det også der, de professionelle kan modvirke den,” siger hun.
Rammer og ressourcer er under pres i skoler og kommuner
Netop arbejdet med at hjælpe børn med særlige behov ind i klassens fællesskab er en kerneopgave for skolepædagogerne. Men rammerne for at kunne lykkes med den opgave er under pres mange steder. Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse.
På landsplan har kun omkring hver tredje pædagog ’i høj grad’ mulighed for at give støtte til børn med særlige behov, så de kan indgå i klassefællesskabet.
Skoleelever med bekymrende højt fravær hører samtidig til i top-3 over kommunernes største udfordringer i forhold til udsatte børn og unge. Det vurderede kommunerne selv i en kortlægning, som VIVE gennemførte for Socialstyrelsen i 2019.
