Valgkamp om velfærd

Efter sidste uges ministermøde udtalte Poul Nyrup Rasmussen: "Midt i al foranderligheden er kolonihaverne i Danmark et utrolig vigtigt felt at sikre og bevare. Også for fremtidens generationer."

Ingen tvivl om at kolonihaverne for mange mennesker er et dejligt aktiv. Men mon ikke der også er andre områder, vi her i en "før-valgkamp" skal inddrage i debatten med henblik på sikring og bevarelse.

Kampen om velfærden er tydeligvis gået i gang, og citaterne fra Rasmussen og Rasmussen drysser ud, når man åbner dagens aviser. Anders Fogh Rasmussens bog om minimalstaten, som BT så smukt har kaldt "Foghs sataniske vers", er nu tilgængelig på internettet i håbet om, at dens indhold snart bliver så slidt, at vi alle har glemt, hvilke uhyrligheder der gemmer sig på de hvide sider.

Bogen blev skrevet i 1993 for at genskabe gejsten omkring Venstre, og selv om Fogh i et forsøg på at spille på den politiske midterbane har lagt afstand til meget af dens indhold, er det værd at hæfte sig ved, at Venstres oplæg fra 1996 om velfærd og valgfrihed stadig taler om grundlæggende reformer af velfærdsstaten, og at ord som velfærdsnarkomani stadig får spalteplads.



Ingen tvivl om at en kommende folketingsvalgkamp vil blive ført på den velfærdspolitiske bane, og skal vi ikke bare stå som måbende tilskuere, må vi blande os og stille krav om en velfærdspolitisk udvikling, der ikke afmonterer, men i stedet sikrer en ordentlig velfærdspolitisk udvikling i de kommende år.

Om få uger går forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne i gang. Forhandlinger, der handler om næste års økonomi for de danske kommuner. Ifølge dagspressen har regeringen endnu ikke lagt sig fast på hvilken strategi, den vil vælge, men der peges på en af to modeller. Den ene er en bred aftale, som indeholder nye politiske initiativer, og hvor ønsket er at sikre mere velfærd. Den anden er en snæver økonomisk aftale, som kun indeholder små justeringer.



Kære regering, vi har brug for det første, da både staten, amterne og kommunerne spiller en central rolle i udviklingen af velfærdssamfundet. Vi har brug for at videreudvikle velfærden og sikre velfærdsordninger, hvor ingen falder igennem.

Omdrejningspunktet er den offentlige sektor og dennes udvikling, og her er børne- og ungeområdet et passende sted at starte. Vi har nemlig i de sidste ti år indskrevet 50.000 børn i institutionerne uden personalekompensation. Altså flere børn for hver voksen medarbejder og mange steder på samme plads. Samtidig er der blevet færre ressourcer til aktiviter som koloni, mad, ture og lignende. Kvaliteteten i institutionerne hænger nøje sammen med kontakten mellem barn og voksen, det handler om omsorg og nærvær og tid til det enkelte barn og den unge.

Institutionsområdet er et vigtigt velfærdsområde, og jeg ville ønske, at statsministeren også vil sikre og bevare dette område til gavn for fremtidige generationer. Og skulle der blive plads til udvikling og kvalitetsforbedringer, så vil det blive hilst mere end velkommen.