Unge handicappede; Teenager i dum krop

Musiklokalet er helt mørklagt. Omkring 40 mennesker sidder forventningsfulde i mørket og småsludrer, da der pludselig bliver tændt for musikken. Jennifer Lopez brager ud gennem højttalerne. En stor projektør sætter spot på døren. Ind kører 16-årige Mikaela Sigvard i sin kørestol som den første. Entreen er en popstjerne værdig.

Men Mikaela er også stjerne i dag. En værdighed hun deler med sine tre klassekammerater i Multikommunikationsklassen, Jeanette Pedersen, 17 år, Martin Hansen, og Morten Olsen, begge 16 år, der kommer ind i kølvandet på Mikaela. Det er nemlig i dag, de hver især skal fremlægge deres store projekt, kronen på det første år som elever i Vordingborg Ungdomsskoles Multikommunikationsklasse, der er et tilbud til multihandicappede i Storstrøms Amt.

Der er såmænd kun de fire elever i klassen, tre af dem lider af spastisk lammelse, Jeanette og Mikaela i en grad så de ikke har noget verbalt sprog, og Martin har Downs syndrom, bedre kendt som mongolisme.

Men handicappet er ikke det første, medarbejderne kigger på, forklarer Michell Nielsen, en af fire medarbejdere i Multikommunikationsklassen.

"Vi modtager dem som unge mennesker - uanset handicap. Spastikere er jo hæmmet af, at der er nogle ting, de ikke kan gøre på egen hånd. Helt basalt gør vi meget ud af at sige, at det her er unge mennesker, og de er alle - uanset handicap - inde i en teenageproces, og der modtager vi dem. Der bliver ikke taget specielle hensyn," siger Michell Nielsen, der er uddannet grafiker og håndarbejdslærer.

"De kommer som lidt overbeskyttede, både fra skole og hjem, men vi udfordrer dem. Vi behandler dem som unge mennesker, taler til dem som unge mennesker, laver ting med dem, som man laver, når man er ung. Det gør, at de udvikler sig," supplerer Nelle Just Mikkelsen, pædagog og afdelingsleder for klassen.

Multikommunikationsklassen er et tilbud fra amtet, men pædagogerne er ansat på overenskomst med BUPL, fordi det er et dagtilbud.



Model for en dag. Mikaela lægger for med sin PowerPoint-præsentation. Et stort, flot billede bliver projiceret op på lærredet. Det forestiller Mikaela shinet op til den store guldmedalje.

"Ja, jeg har glædet mig helt vildt til at vise jer, hvordan jeg fik opfyldt min store drøm, at være fotomodel for en dag," lyder det over højttalerne. Stemmen er ikke Mikaelas, eftersom hun ikke kan tale, men ordene er hendes.

Mikaela hyrede en professionel fotograf til at hjælpe hende med at virkeliggøre drømmen.

Jeanette følger efter. Hendes projekt handler om at flytte hjemmefra. Med billeder og ord fortæller hun om de bekymringer og forventninger, der ligger i det. Og hun har også været på besøg hos en anden spastisk pige, der allerede er flyttet hjemmefra og nu bor i bofællesskab.

Jeanettes projekt ligger helt i tråd med Multikommunikationsklassens opgave.

"Vores hovedformål er at modne dem til et kommende voksenliv, at lære dem at se alle de muligheder, de har, for de har mange muligheder. De skal gerne videre i et uddannelsesforløb, eller vi forbereder dem på, at de skal ud og bo i egen bolig," siger Nelle. Nogle af eleverne er kommet videre til Egmont-højskolen i Odder, som er et godt tilbud til fysisk handicappede.



Alt kan lade sig gøre. Martin er nummer tre. Han er bidt af computere, og hans projekt, "Ungdomsskolen set med mine øjne", viser billeder, som han selv har taget med sit digitalkamera og efterfølgende behandlet i programmet photoshop, så billederne ind i mellem tager sig noget alternative ud.

Morten har lavet et projekt om Formel 1 køreren Michael Schumacher. Men han skal da ikke nøjes med fortælle om idolets liv, forklarer Michell Nielsen.

"Selv om man sidder i kørestol, så har vi alle sammen nogle drømme, som vi kunne tænke os at udleve. Morten vil aldrig kunne komme til at sidde i en gocart, fordi han er spastiker, men han skal da prøve alligevel. Så Produktionsskolen fik lavet et sæde til Morten, han kunne sidde i, og så kom han ud og køre gocart ligesom sit store idol Michael Schumacher, der begyndte som gocart-kører," fortæller Michell Nielsen.

Mortens præsentation indeholder også nogle filmklip fra dagen, hvor han var ude og køre gocart. Han sidder i sin Ferrari-køredragt i den specialbyggede stol ved siden af chaufføren og stråler af lykke.

"Vores motto er, at på en eller anden måde skal vi nok få det til at lykkes," siger Nelle Just Mikkelsen.



Identitet. Multikommunikationsklassen blev oprettet for fire år siden. Den gang som et tilbud under Den Frie Ungdomsuddannelse.

"Vi blev ansat, en måned før vi skulle starte op. Og vidste stort set intet om det, ud over at vi skulle have med unge handicappede at gøre," husker Nelle Just Mikkelsen.

Siden har den siddende regering lukket Den Frie Ungdomsuddannelse, men Multikommunikationsklassen overlevede. Nu fungerer det som en alternativ 10. klasse, selv om man helst vil have de unge i to år.

Eleverne kommer fra centerklasserne ude i folkeskolerne, gerne efter 9. klasse.

"Men vi har ikke noget med visiteringen at gøre. Vi står her bare og er klar," siger Nelle Just Mikkelsen.

Pædagogerne har selv fået lov til at bestemme, hvad eleverne skal lære. Og fokus er lagt på projektorienteret undervisning. Men der er nogle ting, som de skal gennemgå.

"Vi laver et projekt om ungdomsidentitet i slutningen af det første år. De laver individuelle opgaver om deres eget liv, og de udarbejder en eller anden form for fremlæggelse," siger Nelle Just Mikkelsen, og det er netop den fremlæggelse, Børn&Unge er inviteret med til.

"Og de modtager seksualvejledning, som i den grad er noget, der er syltet for vores elever. Vi snakker om følelser, tanker, kærlighed, drømme for fremtiden."

Eleverne er selv med til at udarbejde et ugentligt skema, men nogle aktiviteter er gennemgående, nemlig de fysiske.

"Vi bruger meget tid på kroppen, fysikken, fordi de er hæmmede, de sidder med den her dumme krop," fortæller Nelle Just Mikkelsen. Klassen har en afspændingspædagog ansat, og eleverne får også behandling af fysioterapeut og mobilterapeut.

Eleverne får alle sammen individuel undervisning, og de får også en individuel behandling, når f.eks. ungdomslivet skal diskuteres, fortæller Nelle Just Mikkelsen.

"Vi har to piger, der ikke har det talte sprog. Vores måde at arbejde med dem omkring ungdomsliv, det er at spørge ind til, hvad er det, du sidder og tænker på. Og så er det bare at blive ved med at spørge og spørge. Og til sidst rammer vi plet, og så får vi sat ord på de tanker og følelser, hun sidder med. Og de elsker det. De ynder at sidde og føle sig halvfrustrerede og have noget, de gerne vil ud med, så det er vigtigt for dem at få sat ord på."



Almindelige unge. Klassen har et lokale i Vordingborg Ungdomsskole som base. Men hele ungdomsskolen er tilgængelig for dem, og når de "almindelige" unge kommer dryssende i løbet af eftermiddagen, så hænger de handicappede unge ud med de andre, hvis de ikke har undervisning.

"Så de får udlevet deres teenageliv. Og der er vi heldige, at vi har til huse i ungdomsskolen, hvor det bare sprudler af ungdomsmiljø. De får oplevet "almindelige" unge mennesker og får input fra dem. Det gør, at de modnes i takt med dem," fortæller Nelle Just Mikkelsen.

Og de "almindelige" unge tager godt imod dem, understreger Michell Nielsen:

"Vi begynder altid før ungdomsskolen, så de er fuldstændig integrerede i klubben, når de almindelige unge starter. Og så afspejler det sig. Der bliver måske lige kigget lidt, men så er de bare helt integrerede i klubmiljøet," siger Michell Nielsen.

Og ofte lykkes det at overskride de grænser, som handicappet sætter.

"Der er altid nogle elever fra klubben, der synes, det er vældig interessant og gerne vil have et samspil med vores unge. Og så er det vigtigt, at vi voksne gør os så usynlige som overhovedet muligt. Vi lægger vægt på, at alt det, vores elever kan selv, det skal de gøre selv - og lidt til," siger Nelle Just Mikkelsen.



Uvis fremtid. Selv om alle fire elever kun har gået et år i Multikommunikationsklassen, skal to af dem videre. Jeanette skal, som hendes præsentation også afslører, flytte hjemmefra, og Martin skal videre til et andet tilbud for unge med Downs syndrom. Mikaela og Morten bliver. Men ellers er fremtiden meget uvis, forklarer Nelle Just Mikkelsen.

"Vi går altid foråret i møde uden at vide noget som helst om, hvad vi skal. Og nu har vi oven i købet kommunesammenlægninger og nedlægningen af amtet, der spøger," siger Nelle Just Mikkelsen.

Bente Nielsen, konsulent i Storstrøms Amt, med speciale i udskoling, kan ikke love, at det eneste tilbud af den slags i Storstrøms Amt vil fortsætte efter kommunesammenlægningerne.

"Vi ved ikke, hvad der sker, når der kommer nogle nye kommuner. Vi håber, at kommunerne vil tage det op og køre den videre, for vi har handicappede nok til fortsat at lave en ungdomsuddannelse her på ungdomsskolen. Og det er de perfekte rammer, vi har her," siger hun.



Glade forældre. Bent Olsen, Mortens far, har været meget tilfreds med det første år på Ungdomsskolen.

"Det har været rigtig godt for os, for Morten har udviklet sig enormt og er blevet mere åben, efter han er kommet herned. Han er blevet mere selvstændig. Hvis han fortsætter den udvikling et år til, så kan han nå langt," siger Bent Olsen.

Men selv om Morten er blevet mere åben, er der grænser for hans åbenhed.

"Det hernede er Mortens, og det er begrænset, hvad vi får at vide. Hvis vi spørger til det, kan han fortælle enkelte ting om, hvad der er foregået. Ellers er det noget, han kører selv," siger Bent Olsen.

Også Mikaelas far, John Sigvard har været mere end tilfreds.

"Det har været en kanonoplevelse. Der er sket en utrolig stor udvikling med Mikaela. Og det er nogle kanon mennesker, der arbejder her, der går ind i det med liv og sjæl. De har endda taget sig tid til at tage billeder med digitalkamera til Mikaela, så vi har haft noget at snakke med hende om derhjemme, for det kan være svært, når hun ikke har noget sprog," siger John Sigvard.

"Det her er nok det bedste, der er sket i Mikaelas liv," tilføjer han.