Ung til ung i Bolivia - Selvtilid til ghettoens børn

I Bolivia er det "Dia del Nino", Barnets Dag. Børn fra nabolaget Alto Mariscal Santa Cruz sidder denne lørdag bænket side om side i et lille forsamlingshus på den stejle skråning mellem satellitbyen El Alto og Bolivias hovedstad La Paz.

Børnene er dybt optaget af tv'et, der viser en japansk tegnefilm. Duften af den varme majsdrik "api" og friturestegte pandekager strømmer ud fra det tilstødende køkken, hvor de to 18-årige piger, Ruth Condori og Wilma Quispe, er ved at forberede forkælelser for børnene.

De to piger deltager i et projekt kaldet "Ungdomslederskab for udvikling af fællesskab", og ligesom 18 andre unge kan de derfor kalde sig "unge ledere" eller "rollemodeller".

Projektet er iværksat af den bolivianske NGO CENPROTAC, som bruger ung-til-ung metoden i arbejdet med at hjælpe Bolivias værst stillede børn og unge til en bedre tilværelse. For at give børnene selvtillid og styrke deres tro på fremtiden skal de unge rollemodeller gennem kulturelle og sociale aktiviteter øve positiv indflydelse på børn og andre unge i deres nabolag.

Ruth Condori og Wilma Quispe er selv vokset op i slumkvarteret Alto Mariscal Santa Cruz. De har taget et sabbatår fra skolen for at passe deres søskende, men bruger også alle deres lørdage på at se film, tegne, spille teater eller snakke hygiejne og fremtidsmuligheder med kvarterets yngste. Om få måneder skal de to piger starte på økonomistudiet på universitetet, og derfor er de et billede på, at det kan lade sig gøre at komme væk fra en ellers udsigtsløs tilværelse i forstaden.



Fattig forstad. Alto Mariscal Santa Cruz er forstad til La Paz. Forstadens beliggenhed på en stejl skrænt giver bydelen hovedstadens bedste udsigt, men bag glansbilledet finder man i bydelens gader og stræder en hård virkelighed for beboerne. Forældrene lader ikke de unge piger gå ud efter klokken ni om aftenen af frygt for overfald, for politiet prioriterer ikke at komme i denne bydel. Børnene har hverken parker eller legepladser og løber istedet rundt på de stejle stier, hvor de kan lege tag-fat eller spille bold. Forældregenerationen i bydelen er næsten alle aymara-indianske immigranter fra landet. Mange er arbejdsløse minearbejdere, der er kommet til byen for at finde arbejde, men ofte er de i stedet endt i alkoholmisbrug, arbejdsløshed og splittede familier. Det er denne virkelighed for nabolagets børn og unge, som Ruth Condori og Wilma Quispe som unge rollemodeller forsøger at ændre.



Husk at spise. I dag ser børnene film og drikker api. Men væggene vidner om, at det ikke bare er kage og majsdrik det hele. CENPROTAC's projekt i det lille forsamlingshus handler også om undervisning. Forrige weekend kravlede de cirka seks til 12-årige børn og unge for eksempel rundt på gulvet og hjalp hinanden med at lave plancher med tegninger og gode råd om hygiejne og ernæring.

"Vores krop er vores bedste ven. Derfor skal vi passe på den og holde af den og holde den ren!," står der med hoppende bogstaver på en af plancherne. Ved siden af teksten har børnene tegnet tegninger af personer, der vasker fødder, vasker tøj og børster tænder.

En anden planche viser på uskyldig vis kvarterets alvorlige problemer med boligforhold og fejlernæring: Et barn har tegnet et hus, der er gået i to stykker på grund af en regnbyge, og nedenunder har de unge skrevet, hvordan man undgår at få lungebetændelse i de fugtige og kolde huse.

Børnene blev også spurgt, hvad der sker, hvis man ikke spiser sundt, og svarene står at læse på planchen med huskeråd: "Vi skal huske at spise, for hvis vi ikke gør det, kan vi besvime," og "Vi skal spise sundt, for ellers kan vi dø," står der.

"På overfladen er tegne-legene hyggeligt samvær, men undervisningen af børnene har også det formål dels at give rådene videre til børnenes forældre, dels at træne børnene til selv at blive aktive i nabolaget, når de bliver ældre," forklarer Ruth Condori.



Andre dage spiller børnene teater, spiller bold eller de laver musik, og forældrene er glade for, at deres børn kan komme i forsamlingshuset. Fatima Rosia Aligia er mor til to af de børn, der sidder og ser film i dag. Hun fortæller, at de unges arbejde betyder meget for nabolaget. Selv glæder hun sig især over, at de unge hjælper hendes børn på ni og 11 med deres lektier.

"Mange af os forældre har ingen uddannelse, så vi kan ikke selv hjælpe børnene," siger hun.



Får selvtillid og respekt. Gennem de forskellige kulturelle og sociale aktiviteter for børnene, tager ung-til-ung arbejdet seriøse temaer op som misbrug, seksualundervisning og selvtillidsopbygning.

Sidste lørdag havde Ruth Condori, Wilma Quispe og de andre unge fra deres gruppe stor succes med at lære unge, der arbejder på gaden, hvordan de kan undgå konflikter med for eksempel gadens skopudsere, bilvaskere og minibuschauffører. Og på væggen i forsamlingshuset hænger brainstorm-plancher fyldt med ord som "fremtid", "oprør" og "sammenhold" fra kurser, der lader de unge, som kommer i huset, filosofere over deres muligheder og deres plads i samfundet.

"Den største oplevelse, jeg har haft, mens jeg har været i projektet, var da jeg fik en ven, der var alkoholiker, til at stoppe med at drikke og starte på en uddannelse," fortæller Wilma Quispe stolt.



Stolte af nabolaget. Også de unge rollemodeller får styrket deres selvværd ved at deltage i CENPROTAC's projekt.

NGO'en har siden 70'erne arbejdet med unge, og socialarbejder i CENPROTAC Jhovana Paredes Morales fortæller, at det bagvedliggende mål med projektet "Ungdomslederskab for udvikling af fællesskab" er at skabe kritiske unge, der selv kan komme med forslag til, hvordan de kan forandre deres eget liv og deres nabolag. Det er især vigtigt i et samfund som Bolivias, at lære at stille sig op og tale sin sag i en forsamling. Civilsamfundet i landet er nemlig dybt organiseret gennem alt fra nabolagsgrupper til fagforeninger og interessegrupper, og stort set al kommunikation foregår ved møder. Så vil man have indflydelse på sit liv og samfundet som hele, skal man turde kæmpe sin sag.

"Vi forsøger at inkludere de fattige og marginaliserede unge i det bolivianske samfund i vores projekter for at skabe en generation, der selv har kompetencen til at skabe udvikling," fortæller Jhovana Paredes Morales.

Da hun første gang kom til nabolaget for at tale med folk om projektet, mødte hun lukkede døre og unge, der var tavse og havde svært ved at holde øjenkontakt. Hun er begejstret for at se, hvordan de unge har ændret sig og er blomstret op.

"De unge har taget hovedrollen i deres liv. De var meget opgivende og pessimistiske, da vi mødte dem, men nu føler de sig vigtige og er stolte over deres baggrund, og hvor de bor," siger hun.





Fakta om Bolivia



Bolivia er Sydamerikas fattigste land set ud fra bruttonationalindkomst. 2/3 af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Areal: 1,1 mio km² (20 gange Danmark)

Indbyggere: 8,9 mio (60 procent er indianere)

Hovedstad: La Paz (administrativ hovedstad) og Sucre (formel hovedstad)

Bolivia er et af de 16 programsamarbejdslande, som Danida giver særlig støtte. Ibis og andre danske NGO'ere arbejder for at støtte det indianske folk i Bolivia.



BUPL i Bolivia



International Børnesolidaritet (IBS), som har BUPL som en af basisorganisationerne, arbejder med et større Danida-finansieret projekt i tre byer i Bolivia.

Projektet handler om børns rettigheder, og gennem for eksempel teater- og dramaaktiviteter på skoler såvel som på gaden, afspejler børnene deres hverdag og problemerne i den. Drama og teater har vist sig at være en god formidlingsform af ofte svære emner, og det er lykkedes at få adgang til en række skoler, hvor børns rettigheder og drama ellers ikke er en del af undervisningen. Aktiviterne gør børnene til aktører i deres eget liv. De får selvværd, lærer at udtrykke sig og stille krav om rettigheder. 6.000 børn er med i projektet, der foregår i byerne La Paz, Cochabamba og Santa Cruz.



Kilde: International Børnesolidaritet, se mere på www.ibis.dk





Uddannelse af unge ledere



Den danske udviklingsorganisation Ibis støtter to projekter i Alto Mariscal Santa Cruz, der er forstad til Bolivias hovedstad La Paz. Projekterne er ledet af den bolivianske NGO CENPROTAC, der startede under Bolivias diktatur i 70'erne og 80'erne. Visionen med projekterne er at uddanne og bevidstgøre unge gennem kulturelle og sociale aktiviteter. "Unge ledere" skal forstås som rollemodeller, der har en positiv indflydelse på andre unge.

Projekterne har tre delmål:

1. Forebyggelse: Selvtillidsudvikling for slumkvarterets børn og unge, så de finder styrke til at holde sig væk fra miljøer med alkohol og stoffer.

2. Kvalificering: Lærer en gruppe unge at kunne gennemføre kulturelle og sociale projekter i deres nabolag.

3. Synliggørelse: Fremvisning af de unges projekter i nabolaget. Ung-til-ung arbejdet skal resultere i udstillinger, teaterstykker og workshops, der giver kvarterets beboere respekt for de unge og tro på deres fremtidsmuligheder.





Rune Geertsen er journalist og udsendt for Ibis i Bolivia.