Underretningspligt; Du har pligt til at gribe ind

I Tøndersagen om en seksuelt misbrugt pige og hendes ligeledes misbrugte lillesøster, skred kommunen først til handling efter 12 psykologsamtaler med pigen samt 28 underretninger til kommunen fra naboer, bekendte, lærere og pædagoger.

"Pinligt," kalder socialminister Eva Kjer Hansen (V) det.

"Det er tegn på, at noget i systemet er ravruskende galt. Det er synligt for enhver, at pigerne ikke har fået den hjælp, de har haft behov for," siger socialministeren, der dog mener, at underretning fra fagfolk såvel som privatpersoner er første skridt på vejen til at hjælpe et barn, der er udsat for vanrøgt, misbrug eller vold.

Derfor tog Eva Kjer Hansen i foråret for andet år i træk initiativ til sammen med Børns Vilkår at gennemføre oplysningskampagnen "Vores ansvar". Kampagnen minder alle borgere og offentligt ansatte om, at man ifølge servicelovens paragraf 35 og 36 har pligt til at underrette myndighederne, hvis man har mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år bliver vanrøgtet eller misbrugt af sine forældre.

"Børn og unge, der er udsat for vold eller misbrug er dybt afhængige af at have nogle voksne omkring sig, der tør reagere. Og man behøver ikke være 100 procent sikker i sin sag, for det er kommunen, der som myndighed skal undersøge, om der er hold i mistanken eller ej," siger Eva Kjer Hansen, der opfordrer ikke mindst pædagoger til at underrette, også selvom man er i tvivl.

"Drop berøringsangsten, og tænk på barnet," siger hun.

"Der er eksempler på vold, der fører til, at børnene dør af den, og andre børn får varige men, som de må døje med resten af livet," siger Eva Kjer Hansen, hvis mål med kampagnen er at nedbringe omfanget af vold mod børn.

De sociale myndigheder registrerer årligt mellem 600-1000 tilfælde af fysisk vold mod børn, men man ved også, at der i Danmark er 30.000 familier, som lever med vold i hjemmet.

"30.000 børn ser deres mor blive slået, og er dermed udsat for psykisk vold. Men hvor mange af børnene, som selv bliver slået, ved vi ikke. Der er et kæmpestort mørketal, som vi ikke kan sige noget om, og derfor handler en del af kampagnen om, hvilke signaler hos børnene, man kan være opmærksom på for at opdage, om et barn har været udsat for fysisk eller psykisk vold," siger Eva Kjer Hansen.



Kampagner virker. Kampagnen "Vores Ansvar" har kørt hen over sommeren med tv-spots, telefonrådgivning og en informationsspækket hjemmeside, som stadig er tilgængelig på linket

www.voresansvar.dk.

Souschef og leder af Telerådgivningen i Børns Vilkår, Bente Boserup, har gjort status på kampagnen. Hun ser en stigning i antallet af henvendelser i kampagneperioden både på BørneTelefonen og Forældrerådgivningen, der også retter sig mod fagpersoner.

"Normalt handler godt fire procent af opkaldene fra børn og voksne om vold, men mens tv-spots'ene kørte i juni måned, drejede knap syv procent af samtalerne sig om børn, der var blevet udsat for fysisk vold," siger hun.

Udtræk fra samtalerne på telefonrådgivningen viser, at børnene ringede både om mødre og fædre, der slog dem, og at volden især florerede i forbindelse med skilsmisse- og samværssager. Ofte var det mors eller fars nye kæreste, der var den udøvende part. Kampagnen kørte også sidste år, og Bente Boserup mener, at flere børn i år har henvendt sig på telefonlinjen.

"Som noget nyt henviste tv-spots'ene direkte til Børnetelefonens nummer, og selvom kampagnen var målrettet voksne, har børnene set nummeret og ringet til os," siger Bente Boserup, der mener, at oplysningskampagner er et vigtigt forebyggende element i kampen mod misbrug af børn.

De mange opkald har også resulteret i en stigning af antallet af underretninger foretaget af Børns Vilkår. I 2005 foretog organisationen 40 underretninger om børns mistrivsel, og i august 2006 var rådgivningen allerede oppe på 50 børnesager, der er givet videre til de respektive kommuner. Bente Boserup ser det som kampagnens fortjeneste, men efterlyser dog kampagner, der henvender sig direkte til børnene.

"Noget af det, der kan få børn til at stå frem, er, hvis de ser, at de ikke er alene, og hvis de føler, der er nogen, som vil lytte til lige præcis deres historie," siger Bente Boserup fra Rådgivningen, som via Børns Vilkårs hjemmeside, www.bornsvilkar.dk, har iværksat et nyt chatforum kaldet BørneBoxen, som specielt henvender sig til børn, der har været udsat for vold.

"Her chatter børnene anonymt med andre børn om deres oplevelser med vold, og mange får mod på også at snakke med en voksen fra telefonrådgivningen," siger Bente Boserup.

Bente Boserup ser gerne, at "Vores Ansvar"-kampagnen gentages hvert år. Den hjælper fagpersoner med at foretage de svære underretninger.

"Flere af de fagfolk, som ringer på forældretelefonen, siger, de føler en lettelse, fordi hjemmesiden viser dem, hvor enkelt det er at underrette. Det er stadig svært for mange, selvom man arbejder i systemet, og derfor er det vigtigt at fortsætte med disse kampagner," siger Bente Boserup.



Stramninger i sagsbehandlingen. Også socialrådgiver, Jørgen Breindahl, minder om, hvor enkelt det er at underrette. Som socialrådgiver i primært Hedensted og Herning Kommuner, har han i 34 år arbejdet med familiesager om misbrug af børn, vold mod børn eller anden form for mistrivsel hos børn, og han er forfatter til flere kronikker om emnet.

"Man skal huske, at en underretning ikke er nogen anmeldelse. Det er blot en tilkendegivelse af en bekymring, man har for et barn, og en måde at finde ud af om, og hvilken form for hjælp, der skal gives," siger han og understreger, at hjælpen skal være rettet mod barnet mere end forældrene.

"Usikkerheden må komme barnet til gode. Det kan give sår i familien, at beskylde forældrene for ikke at tage sig af børnene, men gør man ikke noget, er sårene hos børnene langt værre og sværere at rette op på," siger han og opfordrer til, at pædagoger til enhver tid inddrager forældrene i de tegn, de ser på mistrivsel hos barnet.

"Det er væsentligt med et tillidsfuldt forældresamarbejde, med mindre der er tale om en kriminel handling, som seksuelt misbrug eller vold, hvor der hurtigt skal skrides til handling og decideret politianmeldelse," siger han.

Det største problem ved for mange underretninger er for ham at se, at sagsbehandlere drukner i sager, og socialminister Eva Kjer Hansen (V) erkender problemet. Dog mener hun, det er op til kommunerne at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven.

"Man hører tit kommuner bryste sig af, hvor hurtigt de kan få en byggesag igennem. Gid der på tilsvarende vis var kommuner, som fremhæver, at de er særligt gode til at tage hånd om de her børnesager," siger socialministeren, der med anbringelsesreformen fra januar 2006 har været med til at stramme op på sagsgangen i børnesagerne.





Se signalerne



Der er sjældent entydige signaler på, at et barn har været udsat for vold eller et seksuelt overgreb. Men ved sin væremåde kan barnet godt "fortælle", at det mistrives, har været udsat for vold eller overgreb.

• Pludselig ændring af adfærd

• Umotiveret gråd eller angstreaktioner

• Søvnløshed og mareridt

• Tristhed, ensomhed, isolation og depression

• Aggressivitet, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær

• Selvdestruktiv adfærd, cutting eller selvmordsforsøg

• Regression: barnet får nogle adfærdstræk, det ellers var vokset fra, som for eksempel at tisse i sengen, have afføring i bukserne, taler med (over)barnlig stemme

• Manglende selvværdsfølelse, viser hjælpeløshed eller passivitet

• Spiseforstyrrelser som anoreksi eller bulimi



Kilde: www.voresansvar.dk (linket fungerer ikke længere), hvor specifikke symptomer hos et barn, der kan have været udsat for henholdsvis vold eller seksuelle overgreb yderligere udpensles.





Skærpet underretningspligt



Der findes ifølge servicelovens paragraffer to former for underretningspligt:

• Fagpersoners underretningspligt: Servicelovens § 35 handler om underretningspligt for personer, der gennem deres arbejde får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Offentligt ansatte, herunder pædagoger, har skærpet pligt til at gribe ind. Børn og forældre bør - som klar hovedregel - orienteres om, at underretning foretages.

• Servicelovens § 36 omhandler den pligt, vi alle har til at underrette kommunen, hvis vi får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb med videre.

• Husk: Der er ingen formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. Det kan ske både skriftligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail og så videre. En underretning kan også ske anonymt. Se i øvrigt Børn&Unge nr. 20/2006, artiklen "Pædagoger skal droppe diagnoserne", for Børns Vilkårs vejledning i at foretage "Den gode underretning".



Kilde: www.social.dk



Sådan handler du





• Skriv dine observationer ned

• Drøft observationerne med din leder

• Ring til Børns Vilkårs ForældreTelefon på 3555 5557 eller videnscenteret SISO på 2077 1120 for at få hjælp til at afklare, om der er grundlag for mistanke om henholdsvis vold eller seksuelt misbrug, og hvad du bør gøre

• Hvis det er din vurdering, at der er et reelt problem, så skal du kontakte de sociale myndigheder. Underretningspligten gælder den enkelte medarbejder, og du behøver ikke være enig med din leder for at foretage en underretning.

• Overvej, om forældrene skal inddrages. Husk: Hvis en mistanke om vold eller seksuelle overgreb er rettet mod forældrene, så må I ikke inddrage forældrene

• Lederen kan drøfte sagen (barnet/familien kan være anonym) med en pædagogisk konsulent, det tværfaglige team, PPR eller andre fagfolk



Kilde: www.voresansvar.dk





Stigninger i underretninger



Der findes ingen landsdækkende statistik over det samlede antal af underretninger, der indgives fra daginstitutioner til kommunernes socialforvaltninger om børn, der mistænkes for at være udsat for omsorgssvigt eller som har brug for særlig hjælp. Men chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL) Pernille Kvarning vurderer, at tallet er i stigning.

"Tilbagemeldinger fra kommunerne tyder på en stigning i tendensen til at underrette kommunerne, både fra private borgere og offentligt ansatte, som har skærpet underretningspligt," siger hun og indvender, at især i Sønderjylland har Tøndersagen givet anledning til flere underretninger generelt i området.

I Århus Kommune registrerer man underretninger, og tallene fra 2004 til 2006 tyder på en fortsat stigning. I 2004 blev der indgivet 1276 underretninger om børn i 0 til 17 års alderen, året efter var tallet 1419, og hvis udviklingen følger første tredjedel af 2006 vil tallet i år stige til godt 1700 underretninger.

Chef for Børn og Unge Afdelingen i Århus Kommune, Ole Kiil Jacobsen, vil gerne opfordre pædagoger til at bruge deres underretningspligt, og kommunen har udgivet en pjece med retningslinjer for, hvordan en underretning skal gribes an.

"Den megen fokus på underretning gør selvfølgelig, at der er sager, hvor det måske ikke havde været nødvendigt, men en underretning skal også tages for, hvad den er. Nemlig en undersøgelse af, om et barn har brug for hjælp, og det er langt fra alle underretninger, der fører til indgreb over for familien," siger Ole Kiil Jacobsen.

I forbindelse med underretninger opfordrer Ole Kiil Jacobsen forvaltning, forældre og daginstitution til at snakke sammen, trods tavshedspligt.

"Det er stort set altid i barnets tarv at dele oplysninger i sådan en sag, så med mindre det handler om, at forældrene har gjort noget strafbart, skal man søge deres samtykke til at dele viden," siger han.

I Børnehaven Klatretræet i Skødstrup ved Århus har man tre gange siden 1999 foretaget en underretning, og man bruger også kommunens pjece.

"Det er vigtigt, at vi i personalegruppen får talt om, det vi ser, inden vi går til forældrene. Man skal fremlægge sine observationer meget forsigtigt og konstruktivt, for det kan være enormt sårende for forældrene at få at vide, at der er noget i vejen med ens barn. Og vi har da mødt forældre, der smækkede døren til samarbejde i, men vi har også mødt forældre, der siger, at de ser de samme problemer som os, og de er lettere at have med at gøre, end forældre, der går i forsvarsposition," siger souschef i Klatretræet, Yvonne Pedersen, der altid sætter barnets tarv over forældrenes.

Pædagogerne underretter, når de ikke selv synes de magter at give barnet den rette hjælp.

"Vi tænker længe over der, men vi har aldrig underrettet en gang for meget," siger hun.