Udsatte boligområder. Kriminaliteten dykker

Kriminaliteten falder i Danmark, ikke kun som helhed, men især i de særligt udsatte boligområder. Det viser Rigspolitiets statistik over kriminalitetsudviklingen i de særligt udsatte boligområder.

Fra 2013-2015 er kriminaliteten faldet med 10,3 procent på landsplan, mens den er faldet med 27,1 procent i de udsatte boligområder, i hvert fald hvis man tager anmeldelser af straffelovsovertrædelser som målestok.

Alene fra 2014-2015 faldt kriminaliteten i de udsatte boligområder med 15,7 procent, men her er det bemærkelsesværdigt, at nogle områder skiller sig ud ved i særlig grad at have banket kriminaliteten ned.



Fald i Gellerup. Især Aarhus’ forkætrede ghetto, Gellerup og Toveshøj, har skilt sig ud. Hvor den i 2014 lå suverænt i top med antallet af anmeldelser med 126,2 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere, er antallet nu mere end halveret: 60,7 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere.

Jens Espensen er til daglig politikommissær i Gellerup, men lige nu hjælper han til med at kontrollere pas ved Danmarks sydlige grænse i en uges tid. Men selv på afstand af Gellerup kan han godt glæde sig over det store fald.

»Men hvorfor det lige sker i år, er lidt svært at sige. Vi har fået et rigtig godt samarbejde op at stå med foreninger, skole og klubber. Vi håber lidt, at det er alt det samarbejde, der begynder at kunne ses på statistikkerne,« siger Jens Espensen og fremhæver især samarbejdet med klubberne.

»Det spiller helt afgørende ind. Det samarbejde, vi har med klubberne, og deres måde at tackle hele området på, er uundværligt. Det er med til, at det lige nu går okay,« siger han.

Jens Espensen, der snart har arbejdet 10 år i Gellerup, understreger dog, at man ikke skal hæfte sig alt for meget ved den markante nedgang i kriminaliteten.

»Hvis du ringer til mig næste år og siger: ’Hvordan kan det være, at kriminaliteten er steget 50 procent nu?’, så er det ikke, fordi det er holdt op med at virke, men nogle gange er det altså også lidt tilfældigt. Når man arbejder et sted, som vi arbejder, så går det op og ned, og nu er det heldigvis gået ned,« siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Anders Glahn, leder af fritids- og ungdomsklubberne i Gellerup/Toveshøj.



På tværs. Det er ikke kun Gellerup/Toveshøj, der har oplevet et markant fald. Også i det udsatte boligområde Egedalsvænge i Kokkedal i Fredensborg Kommune i Nordsjælland er kriminaliteten mere end halveret – fra 48,8 anmeldelser i 2014 til 21,6 anmeldelser i 2015.

Det fald er svært at forklare, fortæller politiinspektør Helge Holbek fra Nordsjællands Politi.

»Men det er gået i den rigtige retning sidste år i Egedalsvænge, så kriminaliteten faktisk er mindre der end i resten af politikredsen,« siger han og peger som mulige årsager til den faldende kriminalitet på det tværgående samarbejde, på samarbejdet med beboere, fædre- og mødregrupper og alt det, kommunen gør for at få unge ud af kriminalitet og forhindre dem i at komme ind i den.

»Det er noget af det, der virker. Det kan vi også se i andre områder. Det virker, når vi samarbejder på tværs,« siger han.

Politiet har også i en periode haft en medarbejder ansat på halv tid i Kokkedal Ungdomsklub, da den i slutningen af 2013 åbnede, efter at den gamle klub måtte lukke på grund af for meget uro og hærværk.

Khaled Mustapha blev dengang ansat som klubleder i Kokkedal Ungdomsklub, og fra starten var det et erklæret mål for den nye klub at få nedbragt ungdomskriminaliteten.

»Vi har været meget fokuserede på at arbejde med unge, der har en høj risiko for at begå kriminalitet. Vi har rummet netop den målgruppe,« siger Khaled Mustapha, der glæder sig over, at arbejdet nu ser ud til at bære frugt.



Fædre på banen. Han er dog ikke kun gået efter at få de unge til at komme i klubben, også fædrene og andre med relationer til de unge har han trukket ind i klubben.

»Så har vi fået forældrene på banen til at tage ansvaret for de unge, der er i risikozonen, også de forældre, der har børn, der er i risikozonen.«

Fædrene, som Khaled Mustapha kalder ’onkelprofiler’, spiller nemlig en central rolle i klubben. De har deres eget lokale, hvor de kan ­komme i klubbens åbningstid, og deres blotte tilstedeværelse er med til at dæmpe gemytterne i hele klubben.

»Set fra de unges perspektiv er det ikke fedt, at de skal have far rendende på nakken af dem. Vi var da bange for, at de unge ville fravælge klubben og i stedet hænge ud på gaden, når vi nu havde fået de onkler ind, men de unge har ikke noget andet tilbud at gå hen til, så de endte med at komme her,« fortæller Khaled Mustapha.

Udover almindelige klubaktiviteter med pc-spil, PlayStation, bordtennis, madlavning og andre aktiviteter, gør Khaled Mustapha også meget ud af at indgå partnerskab med andre aktører, helst uden for lokalområdet. For nu, hvor der er kommet mere ro på kriminaliteten, og klubben er inde i en god gænge, har klubbens fokus udvidet sig. Nu gælder det om at højne chancen for, at flere unge tager en ungdoms­uddannelse.

»Derfor skal vi flytte de unge fysisk, så de ikke kun ser sig som Kokkedal-drenge. Idrætsprojekter som basket og fodbold er fint, men vi bliver nødt til at flytte de unge og få dem i en position, hvor de føler sig som medborgere, der har noget at give til det danske samfund,« siger Khaled Mustapha.

Samtidig er det også vigtigt, at de unge får set, hvordan verden ser ud uden for Egedalsvænge.

»For når de skal starte på en ungdomsuddannelse, så rykker de ud af deres boligområde, og det er andre regler, der gælder der,« siger Khaled Mustapha.