Uddannelse: Pædagoger griber efteruddannelsen

Pædagoger strømmer til efteruddannelse i social inklusion, ledelse og sproglig udvikling. I 2008 var der 9.111 kursister på voksenefteruddannelse inden for pædagogik. Tre år senere var antallet af kursister steget til 13.635, viser tal fra Danmarks Statistik.

Heidi Hjorth fra Meldgård Daginstitution i Herning er en af de pædagoger, som for øjeblikket er i gang med et diplommodul i ’Adfærd, kontakt og trivsel (AKT)’. Hun glæder sig over at blive opkvalificeret.

»Det er dejligt at sætte tid af til noget, som interesserer mig. Det giver personlig udvikling at fordybe sig og blive opdateret. Samtidig giver efteruddannelse mig en mulighed for at se andre sider af det pædagogiske arbejde og finde ud af, hvad man fagligt vil arbejde med fremover,« siger Heidi Hjorth.



Dygtigere pædagoger. Både Professionshøjskolen UCC i København, VIA University College i Aarhus og Univercity College Lillebælt melder om øget aktivitet, når det gælder efter- og videreuddannelse af pædagoger.

»Pædagoger bliver efteruddannet, så de bliver bedre til at handle og fungere professionelt. Videreuddannelse flytter folks selvbevidsthed i positiv retning. Pædagogerne har været bedre end lærerne til at blive kompetenceudviklet,« siger Poul Erik Philipsen, områdechef for pædagogik på VIA Univercity College i Aarhus.

Han peger på, at rotationsordninger, løntilskud og forskellige puljer har været med til at sætte ekstra skub i efteruddannelsen.



Kommunal satsning. Flere kommuner satser stort på at efteruddanne pædagoger. I Odense Kommune er man i gang med at efteruddanne 100 pædagoger, og Københavns Kommune har netop begyndt et stort udviklingsprojekt, som omfatter samtlige kommunale daginstitutioner.

På efteruddannelsescentrene oplever man, at pædagoger både tager flere korte og flere lange efteruddannelsesforløb. De korte kurser skal ruske op i dagligdagen, så pædagogerne lettere kan løse konkrete udfordringer.

Samtidig efterspørger pædagogerne også længere efteruddannelse og diplommoduler. I første omgang har især lederne i stor stil fået tilbud om diplomuddannelse, men nu følger stuepædagogerne så småt trop. Nogle pædagoger støttes økonomisk af arbejdspladsen. Andre betaler en del af diplommodulet selv.

»Der er flere pædagoger, som vælger at betale selv. For de unge pædagoger er diplom­uddannelse et bevidst karrierevalg,« fortæller Jette Kantsø, fagansvarlig for specialpædagogik på UCC i København.

Der er fra kommune til kommune en kæmpe forskel på, om pædagoger får efteruddannelse, oplyser efteruddannelsescentrene i København, Aarhus og Odense.

Nogle kommuner satser meget massivt på videreuddannelse og er dygtige til at bruge de forskellige tilskudsordninger. I andre kommuner er det så som så med opkvalificeringen.

»Typisk tænker de store kommuner større, når det drejer sig om efteruddannelse. De tør kaste sig ind i større projekter, hvor man bruger jobrotation til opkvalificering,« siger

Kirsten Hilleman, områdeleder for pæda­gogik på UC Lillebælt.



Savner opkvalificering. Selvom flere pædagoger tager efteruddannelse, mangler stadig mellem 55 og 75 procent af pædagogerne opkvalificering. Det viste en undersøgelse, som BUPL offentliggjorde i sommer.

»Det er glædeligt, at flere og flere bliver efteruddannet, men pædagoger har stadig et stort efterslæb. De hungrer efter viden. Vi skal arbejde på, at videreuddannelse bliver en ret, for det er nødvendigt for at kunne følge med. Efteruddannelse skal være en planlagt indsats, som ikke kun beror på frivillighed, og på pædagoger, som selv vælger at betale,« mener Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL.



Find de spændende kurser

På BUPL’s helt nye kursusportal bupl.dk/kursus kan du finde inspiration til efteruddannelse. Til blandt andet MUS-samtalen kan du lufte dine ønsker til opkvalificering. Ved at bruge jobrotation kan kommunen få tilskud til at ansætte en ledig pædagog som vikar, mens du er på kursus.



Inklusion er et hit

Hvad er de nye tendenser i efteruddannelse af pædagoger? Efteruddannelsescentrene i Aarhus og København oplyser her, hvad der hitter og flopper lige nu.



HOT

Efteruddannelse om inklusion

I takt med at kommunerne flytter børn fra specialområdet til normalområdet, stiger behovet for pædagoger, som kan arbejde med social inklusion. Samtidig har flere børn i dag psykiatriske diagnoser og udviklingsvanskeligheder. Det giver store udfordringer for daginstitutionerne, og derfor er efteruddannelse i social inklusion et must, vurderer Jette Kantsø, fagansvarlig for specialpædagogik på UCC i København. Hun fortæller, at pædagoger efterspørger undervisning i, hvordan man lærer børnene sociale kompetencer.

Diplommoduler i ledelse

De seneste år har ledere i det offentlige haft ret til en diplomuddannelse, og det gør de brug af. Mange daginstitutioner er slået sammen, og det kræver mere professionel ledelse og kompetencer.

Sprog og digitalisering

Børns sprog og den digitale daginstitution er tema på mange efteruddannelsesforløb. Det følger fint de politiske prioriteringer, som de seneste par år har handlet om at gøre børn skoleparate.



NOT

Kreative fag og natur/teknik

Natur/teknik, musik og andre kreative fag bliver for øjeblikket trængt i baggrunden. Tidligere fik man efteruddannelse i billedkunst over flere år, men det sker ikke længere. En forklaring er blandt andet, at mange pædagoger allerede har været på efteruddannelse i kreative fag. Men tendensen er også, at der er mere fokus på teori på bekostning af det kreative, fastslår Kirsten Hilleman, områdeleder for pædagogik på University College Lillebælt.