TREPARTSFORHANDLINGER: Vi har opskriften på et langt arbejdsliv

Den enkelte pædagog skal kunne se fordelene, ellers bliver der ingen aftale. Sådan lyder det kontante oplæg fra BUPL’s formand, Henning Pedersen, inden trepartsforhandlingerne med regeringen og arbejdsgiverne.

»Der skal være noget i det for vores medlemmer. Noget, som giver dem en bedre trivsel på arbejdspladsen, så de kan få et lavere sygefravær og blive længere i jobbet. Men det vil jo også gavne arbejdsgiverne og samfundet, så for mig at se, vil det være en gevinst for alle parter,« siger han.

Efter et længere tilløb ser det ud til, at regeringen nu vil indkalde til trepartsforhandlinger i maj. Målet er, som der står i regeringsgrundlaget, at ’øge arbejdsudbuddet svarende til cirka 20.000 personer frem mod 2020’. Det vil forbedre statsfinanserne med fire milliarder kroner om året, fordi udgifterne til dagpenge og kontanthjælp vil falde, og skatteindtægterne vil stige.

Formuleringen ’svarende til’ dækker over, at der er mange veje til et øget arbejdsudbud. Socialdemokraterne og SF spillede oprindeligt ud med de berømte ’arbejde 12 minutter mere om dagen’, men en forhøjelse af den daglige eller ugentlige arbejdstid giver ingen mening nu. Adfærden skal ændres, ikke arbejdstiden, understreger Henning Pedersen.

»I pressen har der været forslag om at inddrage frokostpausen eller gøre Store Bededag til arbejdsdag, men at øge arbejdstiden for den enkelte kommer ikke på tale. Arbejdsløsheden stiger, og der fyres folk i kommunerne, så længere arbejdstid vil blot føre til nye nedskæringer. På kort sigt er mangel på arbejdskraft jo ikke den største udfordring, vi har. Det er at så mange unge går ledige,« siger han.



Mere uddannelse. BUPL har to hovedmål med trepartsforhandlingerne: At sikre alle medlemmer ret og penge til efteruddannelse samt at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, især ved at forebygge længerevarende sygdom. Idéen er at indgå forpligtende rammeaftaler, som følges op, når der skal forhandles overenskomster i 2013.

Den model har tidligere været brugt i forbindelse med trepartsforhandlinger. For eksempel var det en trepartsaftale, som banede vejen for, at alle lønmodtagere nu har overenskomstaftalte pensionsordninger.

»Vi er interesserede i, at så meget som muligt løftes over i det kollektive aftalesystem. Politiske forlig kan opsiges, når der kommer et nyt flertal, mens en overenskomstaftale kun kan ændres, hvis vi selv går med til det,« siger Henning Pedersen.

Sammen med de øvrige fagforbund i FTF møder BUPL også op til trepartsforhandlingerne med en række rent politiske ønsker om dagpenge, aktivering og kvalitet i den offentlige sektor. Om det overhovedet kommer på dagsordenen er dog uvist.

Grundlaget for trepartsforhandlingerne vil først blive offentliggjort, når urafstemningen om overenskomsterne på det private arbejdsmarked er overstået den 17. april. Det eneste sikre er, at uddannelse bliver et af temaerne, for det står direkte i regeringsgrundlaget.



Fem krav fra FTF

BUPL deltager i trepartsforhandlingerne via hovedorganisationen FTF. Her er man blevet enige om fem temaer – også kaldet partnerskaber – man vil have på dagsordenen. Her en kort gennemgang af BUPL’s konkrete ønsker til hvert af de fem temaer:

• Kompetenceudvikling: Ret til efteruddannelse via overenskomstaftalte fonde.

• Job og mobilitet: Genoptjeningsretten til dagpenge skal rulles tilbage fra 52 til 26 uger. Der skal ryddes op i aktiveringsjunglen, og beskæftigelsessystemet skal reorganiseres, så a-kasserne får en større rolle.

• Fysisk og psykisk arbejdsmiljø: En målrettet indsats for at forebygge langtidssygdom og fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet. Forbedring af indeklima i daginstitutioner, skoler og skolefritidsordninger.

• Kvalitet i velfærden: Forpligtende samarbejde om udvikling og afbureaukratisering af den offentlige sektor.

• Styrkelse af den danske model: Væsentlige dele af en trepartsaftale skal udmøntes i kollektive aftaler med arbejdsgiverne.