Trepartsfiaskoen: Slut efter første akt

Forskeren

For omfattende og for ambitiøst i forhold til den tid, der var til rådighed. Sådan lyder den helt korte forklaring på trepartsfiaskoen fra Jesper Due, som er professor ved forskningscentret FAOS på Københavns Universitet.

»Grundlaget for forhandlingerne var alt for konkret. Man burde i stedet have formuleret nogle brede, langsigtede målsætninger om behovet for offentlige og private investeringer, der kan skabe vækst og beskæftigelse, og hvordan man så sikrer, at arbejdskraften får de nødvendige kompetencer,« siger han.

Der er draget mange sammenligninger med trepartsforhandlingerne i 1987, som blandt andet lagde grunden til, at Danmark i dag har det måske mest robuste pensionssystem i Europa.

»Men arbejdsmarkedet var enklere dengang, og regeringen behøvede reelt kun at spørge LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Der var færre kokke, for nu at bruge det billede. Denne gang var der mange modsatrettede interesser og mange temaer at tale om. Og der blev talt fra balkonen, så alle kunne høre det,« siger Jesper Due.

Han mener, at de forliste forhandlinger var dårligt forberedt.

»Regeringen havde ikke aftalerne på plads på forhånd. Og det lykkedes aldrig at overbevise danskerne om, at det er nødvendigt at arbejde mere nu for at sikre bedre beskæftigelse i fremtiden.«



Formanden

Timingen var gal, forudsætningerne ændret og håndteringen forkert.

Det er, ifølge BUPL’s formand, Henning Pedersen, de tre hovedårsager til, at trepartsforhandlingerne strandede.

»Vi befinder os i en arbejdsløshedssituation, og der er endnu ikke tegn på, at regeringens kickstart vil virke. Så er det altså svært at overbevise nogen om, at det er nødvendigt at arbejde mere. Selv økonomer begyndte jo at så tvivl om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at øge arbejdsudbuddet før 2020,« siger han.

Da S og SF lancerede trepartsforhandlingerne før folketingsvalget, var der udsigt til en offentlig vækst på 1,4 procent. Nu hedder forudsætningen 0,8 procent, og det fik BUPL og andre fagforbund på banen med meldinger om, at øget arbejdstid for nogle blot ville føre til øget arbejdsløshed for andre.

»Regeringen havde sat sig for, at en trepartsaftale skulle skaffe fire milliarder kroner, og den ville have noget, som fik regnestykket til at gå op. Her passede helligdagene ind, mens vores forslag om at se på sygefravær og deltid ikke blev behandlet seriøst,« siger Henning Pedersen.

Han er ked af sammenbruddet. Dels fordi det kan betyde nye nedskæringer i den offentlige sektor, dels fordi udfordringerne står tilbage.

»Problemerne med ungdomsarbejdsløshed, praktikpladser og arbejdsmiljø er jo ikke løst. Men nu må vi tage dem sag for sag. Noget vil vi diskutere i FTF, andet vil vi tage op ved overenskomstforhandlingerne,« siger BUPL’s formand.



Pædagogen

Thilde Ethelberg var sammen med to kolleger udvalgt til et minipanel i Børn&Unge, hvor de skulle forholde sig til trepartsforhandlingerne – før, under og efter. Der kom aldrig noget ’efter’, og det er hun ærgerlig over.

»Nu risikerer vi nye nedskæringer. Ganske vist er der indgået en kommuneaftale, som sikrer 500 millioner kroner til daginstitutionsområdet næste år, men der er ingen garanti for øgede normeringer. Måske rammer nedskæringerne ikke i 2013, men jeg frygter da, at de kommer senere,« siger Thilde Ethelberg, som er tillidsrepræsentant i Børnehuset Elvergården i Rødovre.

Hun mener, regeringen var for enøjet i sin jagt på helligdage.

»Jeg synes ikke, de har lyttet nok. Det virker, som man absolut ville af med en helligdag i stedet for at kigge ordentligt på nogle af de andre muligheder, der blev lagt frem. Der var masser af gode forslag på bordet, men de blev aldrig rigtig diskuteret.«