Trampolinulykker: En rigtig højdespringer

I takt med at flere børn får trampoliner i haven eller på legepladsen, kommer flere børn også slemt til skade på de gyngende madrasser. På to år er antallet af skadestuebesøg på grund af trampolinulykker mere end fordoblet. Fra 2.200 i 2005 til 5.000 i 2007.

Tallene bygger på en samkørsel af ulykkesregistrene fra fem skadestuer i Danmark, og det er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Bjarne Laursen, som udarbejder statistikken.



"Trampolinulykker er en rigtig højdespringer. Vi så det samme med andre modefænomener som rulleskøjter og skateboards, da de kom frem. Efterhånden som tingene bliver mere populære, kommer der flere skader," siger Bjarne Laursen, der også kvalitativt har studeret trampolinulykkerne.

"Hver tredje skade er et brud - altså ben, hænder eller håndled, der brækker. Og det kan man ikke kalde små skader. Og 16 procent af skaderne førte til hospitalsindlæggelse," siger Bjarne Laursen og tilføjer, at flest 9-13-årige kommer til skade.



Daginstitutioner springer med. Langt de fleste skader sker i hjemmet, men et kig på forskellige daginstitutioners hjemmesider viser, at mange børnehaver og klubber i dag har trampoliner. En vejledning fra Sundhedsstyrelsen om sikkerhed på legepladser fraråder ellers trampolinerne i daginstitutioner på grund af de mange ulykker.

Bo Tureby er landstræner i trampolinspring og mere moderat i sin holdning. Hvis pædagoger vil gøre trampolinspring til en aktivitet på legepladsen, skal de have undervisning i trampolinspring, og børnene skal overholde nogle simple regler.



"Man skal købe en trampolin af god kvalitet. Den skal stå frit, og helst på en stor græsplæne. Der må kun være et barn ad gangen på trampolinen. Og vil børnene lave saltomotaler, må de gøre det i en professionel klub," siger han, men når det er sagt, kalder han trampolinspring en god legeaktivitet.

"Trampolinspring er meget bedre for børnene end at sidde på den flade og blive tykke. Det er sindssygt godt for den motoriske udvikling. Man lærer at holde balance. Og musklerne styrkes," siger han.



Det lille rekyl God motion og motorisk udvikling var grunden til, at Børnehuset Baunegården i Albertslund for to et halvt år siden købte en trampolin til legepladsen. For fritidshjemsbørnene gælder særlige regler, og hidtil har det betydet nul ulykker. Vigtigst er, at børnene kun hopper én ad gangen.

"Hvis en stor klubdreng hopper på samtidig med et

lille fritidshjemsbarn, så virker det jo som en rekyl, og den lille bliver kylet af," forklarer pædagog Birgit Mortensen.



Fritidshjemmet har også sikret sig mod farlige fald ved at grave legepladsens trampolin ned, så den ligger i jordplan. Og er der ikke pædagoger til at holde opsyn, kan der skydes en plade for madrassen, så ingen kan bruge den. Desuden har en af pædagogerne eksamen i trampolinspring fra et tilvalg i idræt på pædagogseminariet. Sådan noget kan landstræner Bo Tureby lide at høre.

"Ulykkerne skyldes kådhed og ukendskab, men hvis alle kendte sikkerhedsreglerne og teknikkerne, ville der ikke være nær så mange ulykker," vurderer han.



Danmarks Gymnastik Forbund har udgivet en DVD om sikkerhed og trampolinspring. Den kan bestilles på www.dgf.dk eller www.trampolin.dk

Se Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om Hygiejne i Daginstitutioner – om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø” (2005) på www.sst.dk



Afsnittet om trampoliner ses på side 44. En særlig europæisk sikkerhedsstandard for trampoliner og hoppeborge er under udvikling. Forbrugerrådet i Danmark deltager i processen og forventer vejledningen færdig til næste år.