Tosprogede; Er der hajer i bugten

Mens de danske forældre stort set kun afleverer børn og forholder sig til integrationsprojektet i Mariendal på et teoretisk niveau, deltager de tosprogede forældre langt mere aktivt.

98 procent af dem dukker op, når der er forældremøde i Gellerup. Bag det høje tal gemmer sig en stor indsats fra pædagogernes side.

"Vi ringer hjem til forældrene igen og igen for at få dem til at komme, for det er vigtigt, at de er trygge og har tillid til os, når vi tager deres børn væk fra Gellerup og med ud i naturen," siger konstitueret afdelingsleder Ashour Saiki.

Og der er nok af bekymringer at tage fat på. Nogle forældre er bange for, at børnene bliver overfaldet af vilde dyr. Mariendal ligger lige ud til Århus Bugt, og en mor har konkret spurgt til, om der er hajer i bugten.

Også busturen frem og tilbage volder problemer. Især for forældre, der ikke selv har valgt institutionen. Derfor gør leder Ruth Theilmann meget ud af at forklare, at turen giver børnene en tiltrængt pause, og at pædagogerne hverken kan eller skal udfylde alle frirum for børnene.

"Nogle falder i søvn, andre synger, og andre følger igen med i, at by bliver til land. Vi kører den samme rute hver dag, og en af drengene gik meget op i et hus, som var ved at blive bygget. Da han kom fra ferie, følte han sig snydt, fordi han ikke havde set taget blive lagt på. Det er et godt billede på, at turen har en værdi i sig selv," fortæller Ruth Theilmann.

Personalet indleder altid samarbejdet med nye forældre med en samtale om deres tilhørsforhold til Danmark og om begreber som demokrati og ligestilling.

"Mange forældre tror, at demokrati betyder, at børnene må bestemme alt, og det står i modsætning til deres krav om, at de skal være lydhøre. Men når vi fortæller, at børnene skal tale ordentligt - både til hinanden og til de voksne - og at de ikke selv bestemmer, men har indflydelse på valget af aktiviteter, så går forældrene også ind for demokrati," siger Birgitte Madsen, der er souschef i Mariendal.



Samarbejdet bliver lettere. Det er vigtigt, forældrene får tillid til institutionen, fordi det gør det muligt at diskutere store og svære emner som respekt, børn og vold, religion, piger og drenges fælles leg, og hvad det betyder, at der arbejder mænd i institutionen.

"Vi får forældrene til at tage aktiv del i deres barns hverdag ved at invitere dem indenfor og fortælle, hvad vi har oplevet i naturen. Tidligere oplevede vi forældre, som aldrig kom længere end til garderoben," siger Birgitte Madsen.

Det er en betingelse, at forældrene tager med til Mariendal den dag, deres barn begynder i børnehaven.

"De skal se, at der ikke er hegn omkring, og vi gør meget ud af at fortælle, at vi forventer, at deres barn adlyder, og at vi lærer det at færdes sikkert på området," siger Ruth Theilmann.

Samarbejdet med forældrene bliver lettere og lettere, fordi stadig flere selv vælger institutionen. Det sker på opfordring fra forældre, der allerede har børn i Mariendal.

"De fortæller andre om, at deres børn trives i Mariendal. Børnene er glade, når de skal af sted om morgenen, og de vil ikke hjem om eftermiddagen. Der er mange synlige tegn på, at de har det godt," siger Ashour Saiki.

Børnene er så glade for at komme til Mariendal, at en vietnamesisk mor fortvivlet har henvendt sig til pædagogerne: Hun ved ikke, hvad hun skal stille op i weekenderne, fordi hendes børn hele tiden spørger efter at komme ud i naturen.







Naturbørnehaven ved Mariendal Strand



Hver dag klokken 9 bliver 26 børn fra Den Integrerede Institution Langenæstien 6A i Århus og 16 indvandrerbørn fra en filial i Gellerup kørt ud til institutionens naturbørnehave ved Mariendal Strand syd for byen.

Her går de kommende skolebørn sammen i en gruppe for sig, og de mindre børn bliver delt i hver sin gruppe. Grupperne er sat sammen ud fra børnenes interesser og venskaber, og der er både danske og tosprogede børn i alle tre grupper.

I Mariendal bor børnehaven i et nyt træhus, der ligger i et naturskønt område lige ned til stranden og med skov og krat som nærmeste nabo. Børnehaven råder over et stort naturområde med en stor urtehave, et stort anlagt pilebed, legehuse, huler i krattet, bålplads, gynger og sandkasse. Børnene må frit færdes på hele grunden.

Tidligere lå der en feriekoloni på området, som institutionen på Langenæs hvert år brugte til sin sommerkoloni. Ellers stod bygningerne tomme. Det gav leder Ruth Theilmann ideen til at indrette en naturbørnehave på stedet, men det sagde Århus Kommune nej til. I stedet besluttede byrådet at åbne en børnehave med lige mange danske og tosprogede børn et sted i Århus. Ruth Theilmann lagde billet ind på at blive vært for den nye børnehave og fik af sproghensyn lov til at bøje reglerne, så de danske børn er i overtal.

De første børn med et fuldt forløb i Mariendal gik ud af børnehaven i sommer. Ruth Theilmann vil gerne have foretaget en ekstern evaluering af projektet, men det er ikke lykkedes hende at få bevilget penge. I stedet har institutionen selv evalueret projektet, og selv om den tykke rapport ikke er en uvildig afhandling, giver den alligevel en pejling på, at projektet fungerer: Ingen af de otte tosprogede børn måtte i modtageklasse, da de begyndte i skole i august.

Læs mere om projektet på

www.langenaesstien.dk