TEMA: YTRINGSFRIHED. Ny forskning viser. Selvcensur giver moralsk stress

Ondt i maven, dårlig samvittighed og en nagende følelse af ikke at kunne leve op til egne krav om faglighed og omsorg for børnene. Hvis pædagoger føler sådan på jobbet, og samtidig oplever, at de ikke kan udtrykke deres kritik af arbejdsforholdene eller børnenes vilkår, så er der grobund for moralsk stress, forklarer forsker i arbejdsliv og ytringsfrihed ved Roskilde Universitet Pelle Korsbæk Sørensen.

I litteraturen defineres moralsk stress som en tilstand, som medarbejdere oplever, når de ikke kan handle og udføre deres arbejde ud fra deres egne værdier og moralske fordringer. Følelsen opstår hos den ansatte selv, men bunder i en ydre begrænsning.

»Moralsk stress viser sig tydeligst, når en medarbejder oplever en kritisk eller uholdbar situation i arbejdslivet og mener, at det er nødvendigt at ytre sig, men som vælger at holde kritikken tilbage, måske af frygt for sit job eller angst for ledelsen. Ligegyldigt hvad forhindringen er, kan det føre til ubehag, stress og udbrændthed, hvis medarbejderen udøver selvcensur og ikke kommer ud med sin viden,« siger Pelle Korsbæk Sørensen.

I sin netop afsluttede ph.d.-undersøgelse påviser han, at der er en sammenhæng mellem selvcensur og moralsk stress blandt højtuddannede vidensarbejdere. Han betvivler ikke, at pædagoger også kan rammes.

Af BUPL’s nye undersøgelse om ytrings­frihed fremgår det da også, at næsten 4 ud af 10 pædagoger inden for det seneste år har udøvet selvcensur og holdt deres kritik tilbage.

»4 ud af 10 er mange. Jeg har ikke undersøgt moralsk stress blandt pædagoger, men internationale undersøgelser viser, at begrebet er udbredt blandt sygeplejersker, der ligesom pædagoger arbejder med den direkte omsorg for borgerne og typisk oplever høje følelsesmæssige krav i arbejdet. I de her fag står man hver dag over for de mennesker, som arbejdet har konsekvenser for. Og det kan gøre ondt at se, at de ikke kan yde den nødvendige omsorg, fordi forholdene ikke er til det,« siger han.



Udsat sindelag. Når man oplever at være forhindret i at kunne levere den nødvendige kvalitet i arbejdet, er der forskel på, hvordan man som menneske og fagperson vil reagere. Nogle forlader bare jobbet eller faget, mens andre bliver kynikere i et forsøg på udholde det. Og så er der dem, der bruger deres stemme og ytrer sig. De er ifølge Pelle Korsbæk Sørensen udstyret med et demokratisk sindelag på godt og ondt – for netop det sindelag gør dem særligt udsatte for moralsk stress.

»Det er de mennesker, der ikke ’bare går på arbejde’ eller accepterer tingenes tilstand. De føler pligt til at prøve at ændre vilkårene og kæmpe for et bedre samfund. Sådanne demokratisk engagerede og samfundsdeltagende mennesker findes i velfærdsprofessioner. Det er demokratisk set positivt, at de udtaler sig, men omvendt kan de selv ende med aben, hvis de forhindres i at udtrykke deres kritik og dele deres viden. De vil opleve selvcensur som en krænkelse af deres personlige overbevisninger og værdier i arbejdet, og de risikerer at gå ned på det,« siger arbejdslivsforskeren.



Anbefaler åbenhed. Pelle Korsbæk mener, at selvcensur burde være et selvstændigt parameter i undersøgelser af arbejdspladsers psykiske arbejdsmiljø. Og for at forebygge moralsk stress anbefaler han, at ledelsen udarbejder en politik om, at medarbejdere informeres om deres ret og pligt til ytringsfrihed, at man gør brug af anonyme undersøgelser om forhold på arbejdspladsen, og at man opfordrer til øget brug af tillidsrepræsentant og MED-system.

Han understreger vigtigheden af, at de kritisable forhold kommer frem i lyset.

»Ellers risikerer man at få en arbejdspladskultur præget af lukkethed og resignation, at den enkelte medarbejder går ned med stress, og at borgerne ikke får den viden, de har krav på,« siger han.



5 strategier

Når du oplever kritisable forhold på jobbet

Stemme: Du bruger din ytringsfrihed til at komme med kritik internt på arbejdspladsen, videre i samarbejdssystemet eller i offentligheden.

Exit: Du forlader projektet, teamet, arbejdspladsen eller faget, hvis forholdene ikke lever op til forventningen. Kan være kombineret med 'Stemme'.

Loyalitet: Du afventer bedre forhold og fortsætter arbejdet.

Resignation: Du lider i stilhed og trækker dig væk fra deltagelse/engagement på arbejdspladsen.

Kynisme: Du søger at distancere dig.



Kilde: Pelle Korsbæk Sørensen, på baggrund af teorier oprindeligt udformet af sociologen Albert O. Hirschman og moralfilosoffen Michael Walzer.