TEMA: UDSATTE BØRN. Dårlig økonomi er en bremseklods

Hvis pædagogerne synes, at der ikke sker så meget, når de underretter, kan der være en god grund til det. Socialrådgiverne er nemlig blevet underlagt en økonomisk kontrol, der i nogle tilfælde har forhindret socialrådgiverne i at give den optimale støtte til udsatte børn og familier.

Det forklarer Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

»De seneste fire år, især de seneste tre år, er der sket en kæmpestor omlægning af arbejdet med de udsatte børn. Der har været et stort skift fra det vigtige i at gøre noget til et andet fokus, der handler om, at vi skal passe på budgetterne,« siger Bettina Post og understreger, at socialrådgiverne har pligt til at handle ud fra den vurdering, der bliver lavet i den enkelte sag om, hvad behovet er.

Hun peger på, at Dansk Socialrådgiverforening har undersøgt sammenhængen mellem socialrådgivernes faglighed og kommunernes økonomi. Halvdelen af socialrådgiverne svarer, at de har vanskeligt ved at varetage barnets tarv på grund af økonomiske hensyn, understreger hun.

Mange kommuner kræver, at alle tiltag skal foregå i hjemkommunen.

»Hvis tilbuddene ikke er der endnu, så gør vi ikke noget, før de er der. Og så må børnene vente. Og budgettet skal overholdes, og derfor kan der ikke laves foranstaltninger, ud over det der er plads til i budgettet,« siger hun og understreger, at der er undtagelser, nemlig når sagerne er rigtig slemme.

»Der gør man stadig noget. Der tør man ikke lade være. Ingen har lyst til at blive en ny Brønderslevsag.«



Ud i børnehaven. Ifølge reglerne har pædagogerne som udgangspunkt ikke adgang til at vide, hvad der sker, når de har sendt en underretning. Men rundtomkring i kommunerne begynder pædagogerne at blive inddraget i det sociale arbejde, fortæller Bettina Post.

»Der, hvor der bliver lavet noget rigtig godt socialt arbejde, er det en selvfølge, at man starter med at aftale med forældrene, at de mange mennesker omkring barnet skal hjælpes ad. Så får vi en aftale om, at vi kan tale sammen på kryds og tværs,« siger hun.

Dermed får pædagogerne adgang til løbende at følge med i sagens udvikling.

Hun fremhæver et forsøg i fem kommuner, ’Socialrådgivere i dagtilbud’, hvor socialrådgiveren er rykket ud i institutionerne.

»Det har været et meget succesrigt forsøg. Det virker, når vi ser hinanden lidt oftere, når vi ser hinanden i øjnene som fagpersoner. Hvis vi kender hinanden, så vil også tvivlen hos pædagogerne forsvinde, for så ved de, at der er noget i gang, at det tager tid, og at vi skal være tålmodige, men at der er nogle, der har fat,« siger Bettina Post.

Forsøget er afsluttet, men i nogle kommuner vil man alligevel fortsætte, siger hun.



Du kan læse evalueringen af forsøget ’Socialrådgivere i dagtilbud’ på kortlink.dk/bm78