Tema: Uden forældrene smuldrer pædagogikken

Forældrene hjælper med at passe dyr og vedligeholde institutionen og tager med på koloni. I Børnehuset Baunegård er man så glad for forældresamarbejdet, at man også fester med forældrene - uden børn.

Louise Hemstra trækker det ene ærme op på sin grå trøje og viser nogle skrammer og blå mærker frem.

"Jeg ved ikke, hvad der er sket. Jeg har nok danset for meget," siger hun.

Det var en god fest i lørdags. Det plejer det også at være, når der er voksenfest i Børnehuset Baunegård, som er en integreret institution i Albertslund med børnehave, fritidshjem og klub.

Voksenfesten er, som navnet siger, for de voksne, hvilket i dette tilfælde dækker over såvel ansatte som forældre på Baunegård. I år havde 50 forældre og det meste af personalegruppen valgt at klæde sig ud i cowboy- eller cowgirloutfit for at leve op til årets western-tema. Fritidshjemmet blev omdannet til saloon, der var coleslaw til maden, der var linedance, og der var gang i den, som Louise Hemstras forslåede arme understreger selv fire dage efter festen.

For personalet på Baunegård foregår voksenfesten i fritiden. Der bliver ikke skrevet timer på arbejdsskemaet, når man fester med forældrene.

"Det er noget, vi gør, fordi vi har lyst. Det er helt frivilligt," siger Louise Hemstra, som er afdelingsleder i klubben.

Hun satte første gang sine ben i institutionen, da hun var i tre måneders praktik. Nu har hun været her, siden hun blev uddannet for otte år siden, dog med et halvt år i Afrika og et enkelt år i en anden Albertslund-institution som afbræk.

"Vi prioriterer samværet med vores forældre, både det formelle og det uformelle. Og voksenfesten er måske det bedste til at illustrere, at vi godt gider dem. Vi gider dem rigtig godt. Og de gider os," siger Louise Hemstra.



Afhængige af forældrene. På Baunegård er forældrene ikke kun med, når der er fest. Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for Baunegårds pædagogik.

"Vi er afhængige af dem på alle leder og kanter. Vi kan ikke gøre de ting, vi vil, hvis vi ikke inddrager forældrene," siger Louise Hemstra. Hun anslår, at klubbens personale har en tæt kontakt til 85 procent af forældrene.

"Og den primære grund er, at vi arver børnene fra børnehave til fritidshjem og til klubben. Størstedelen af medlemmerne i klubben er født ind i kulturen omkring det her hus, så vi er heldigt stillet," siger Louise Hemstra.

Hun er selv med til at skabe en god kontakt til forældrene i børnehaven.

"Det er umuligt for os i en fritidsklub at have stillinger på 37 timer om ugen, så vi har været nødt til at lave sjove konstruktioner. For mit vedkommende betyder det, at jeg er en dag om ugen i vores børnehave. Det giver god mening, for så lærer jeg både børn og forældre at kende, og de lærer mig at kende," siger Louise Hemstra, der lige har været på koloni med børnehaven.

39 ud af 41 børn var med.

Men i klubben er der to faktorer, der får forældrene til at neddrosle engagementet. Dels vil børnene faktisk helst se så lidt som muligt til forældrene, når de er i klub, dels er forældrene tilbøjelige til at slippe tøjlerne lidt, når børnene nu endelig er blevet så store, at de kan klare sig selv.

"Og derfor kræver det også hårdt arbejde fra vores side at bibeholde forældrenes interesse for de ting, vi gør," siger Louise Hemstra.



Dyrepassere. Forældrenes engagement er forudsætningen for, at der er dyr på Baunegård. I hverdagen er det pædagoger og børn, der passer de to heste, grisene og hønsene.

"Men i weekenderne er vi afhængige af, at forældrene gør arbejdet. Så de, der er interesseret, får et kursus, og så er det ellers dem, der står for dyrene," siger Louise Hemstra.

Forældrene skriver sig på en liste, når de har tid til weekendpasning af dyr, og så har de telefonnumre til personalet at falde tilbage på, hvis der skulle være noget, de er i tvivl om.

Det er også forældrene, som er med til at vedligeholde institutionen og den 7000 kvadratmeter store grund. Der er nedsat en såkaldt ejendomsgruppe, der blandt andet arrangerer de to årlige arbejdsweekender. Både forældre og ansatte er med i ejendomsgruppen.

"Vi inviterer til hårde arbejdsdage, og så er forældrene ellers med til at holde stedet ved lige, reparere og sætte i stand. De har ungerne med herop, og de knokler fra morgen til aften sammen med os," siger Louise Hemstra.

Og på trods af knokleriet er der stort fremmøde, for det er samtidig hyggeligt, fremhæver hun.



Børnene kan sige nej. På Baunegård bliver de årlige kolonier også prioriteret højt. Og igen er forældrenes aktive deltagelse forudsætningen for, at kolonierne overhovedet bliver til noget.

"I fritidshjem og klub er vi næsten hvert år på primitive lejre. Og vi kan ikke nå alt det praktiske, samtidig med at vi skal være sammen med børnene, hvis ikke vi har forældre med," siger Louise Hemstra.

Klubben har lige været ni dage på koloni i Sverige, og der var godt halvdelen af de voksne i lejren forældre. Forældrene hjælper med det praktiske arbejde, mens pædagogerne får mere tid til det pædagogiske arbejde med ungerne.

Men der er én forudsætning for, at det fungerer: Børnene har ret til at nedlægge veto mod, at deres forældre kommer med.

"Nogle siger, at de under ingen omstændigheder vil have deres mor og far med. Og så kommer de ikke med," siger Louise Hemstra, som fortæller, at personalet også har ret til at sige nej tak til tilbuddet om hjælp.

Hun afviser, at det kun er de bedste forældre, der hjælper til.

"Vi har dem, der melder sig, og det er alle mulige forskellige. Netop fordi der er alle de forskellige grupper, hvor det kræver forskellige ting, så er de fleste forældre med. Vi presser aldrig nogen, som ikke kan og ikke har tid," siger Louise Hemstra.

"De, som vælger at være med, er med, og det tager vi imod med kyshånd," siger hun.

Albertslund er en af landets hårdest belastede kommuner, men i Børnehuset Baunegård er det lidt anderledes.

"Generelt har vi overskudsfamilier her på Baunegård. Vi ligger i et område med mange pædagoger, lærere og akademikere. Vi har ikke så mange familier, der er spændt hårdt for," siger Louise Hemstra.



Truet af nedskæringer. De aktive forældre har også været på banen i foråret, hvor fritidshjemmet blev udpeget til lukning i kommunens sparekatalog. Det ville give flere penge at lukke fritidshjemmene, flytte børnene til SFO'er på skolerne og hæve taksterne, vurderer kommunen.

"Vi er hverken klub eller børnehave, hvis vi ikke har et fritidshjem. Det er bindeleddet hele vejen rundt. Der er ingen af os, der er interesserede i at splitte det op," siger Louise Hemstra.

Så der har været aktionsdage, der er blevet produceret foldere, og bestyrelsen har haft travlt med stormøder og meget mere. Håbet er, at kommunen vil lave fritidshjemmet til en fritliggende SFO, sådan at Baunegård kan beholde sin struktur. Den endelige dom falder 12. oktober, når kommunalbestyrelsen vedtager budgettet for det kommende år.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.