TEMA: SPROG. Mysteriet om, hvordan børn lærer sprog

Sprog er et komplekst fænomen. Det er grundlæggende et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De fleste forskere er enige om, at børn fødes med en generel kognitiv evne til at lære sprog, som betyder, at de lige så vel kan lære dansk som kinesisk eller arabisk. Det er straks vanskeligere at forklare, hvordan barnet lærer det enkelte sprog.  Barnet skal både lære sprogets lydsystem, alle de enkelte ord, den avancerede grammatik og kulturelle regler for kommunikation og sprogbrug.

Det lille barn skal ud fra en strøm af sproglyde, der for barnet lyder som en sammenhængende masse, lære at udlede de enkelte ord som enkeltstående lydlige enheder, der er forbundet og har et afgrænset indhold (’Er – du –sulten?’ i stedet for ’Erdusulten’). Barnet skal lære, at ’sulten’ er det samme ord uanset om det er mor, far, storebror eller andre, der siger det på hver deres måde, og det skal lære, at ordet er det samme, uanset om det siges i det ene eller andet toneleje (for eksempel sødt eller irriteret) eller med den ene eller anden intention (for eksempel som et spørgsmål eller en opfordring). Barnet skal altså lære både at afkode lyd, betydning, toneleje og kommunikativ intention. Barnet står over for en meget stor afkodningsopgave og har brug for mange sproglige input for at løse denne opgave. Centralt i ’Sprogpakken’ er den interaktionistiske position. Ifølge denne tilgang lærer barnet sprog i samspil med andre, men det har også brug for hjælp i processen.

Kilde: www.sprogpakken.dk