TEMA: SPROG. Hjælp til bedre sprogpraksis

Pædagogerne har forstået, at de har en stor betydning for udviklingen af børns sprog. Og at de kan gøre meget ved at sørge for gode sproglige miljøer. Men de har ikke klarhed over, om sprogindsatsen virker. Det mener Dorte Bleses, sprogforsker og leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.

Derfor skal forskningsprojektet ’Fart på sproget’, som går i gang nu, teste metoder og redskaber på 7680 danske børnehavebørn i 128 daginstitutioner i 6 kommuner. Forskerne forventer, at projektet vil bringe afgørende ny viden om, hvorfor metoderne virker, hvordan de virker, og hvorfor de eventuelt ikke virker, forklarer Dorte Bleses, som leder forskningen.

»Pædagogerne skal ikke følge metoderne slavisk, men vi præsenterer dem for en grundopskrift, så de er sikre på at nå omkring det, som er vigtigt for børns sproglige udvikling. Og så kan de selv bygge videre i forhold til de børn, som de specifikt har i deres gruppe. Jeg oplever, at pædagogerne efterspørger noget mere konkret at gå ud fra, og det kan jeg godt forstå, for det er et stort arbejde selv at tænke det hele forfra,« siger hun.



Øje for egen praksis. Det vigtigste for pædagoger at huske på er, ifølge Dorte Bleses, at have øje for egen praksis og se på, om man gør det, der hjælper. Hun mener, at vil være en styrkelse af den pædagogiske praksis, hvis man kan tilbyde pædagogerne metoder, som virker, og som de kan vælge iblandt.

Forskerne baserer projektet på metoder, som har vist sig at være gode til at støtte børn, men som også er gode til at understøtte pædagoger i at støtte børn. En vigtig del af forskningen vil beskæftige sig med, om pædagogerne selv kan omsætte de redskaber, projektet vil give dem, til deres sproglige praksis. Eller om de har brug for faste programmer, der trin for trin viser, hvad de skal gøre, forklarer Dorte Bleses.

»Jeg tror, at det vil være en hjælp at få adgang til programmer, som andre har afprøvet og set virke. Vi har været for dårlige til at give pædagogerne redskaber. Jeg kan ikke se, hvorfor pædagoger som nærmest den eneste faggruppe skal opfinde alting selv,« siger hun.

Børn lærer sprog ved at være i sprogrige miljøer, hvor de bliver udfordret. Nogle børn har dog brug for mere, og i dag hvor der er mange børn at tage sig af, kan det være svært for pædagogerne at give alle børn det, de har behov for. Så det er ikke altid, at det er de børn, der har mest behov, der får den støtte, de har brug for, mener Dorte Bleses.

»Det er ikke nok at vide, hvad der er godt for børns sprog. Pædagogerne skal analysere hverdagen, så de sikrer sig, at børnene får så meget som muligt rent sprogligt. Og det er en udfordring, som vi håber at kunne hjælpe dem med,« siger hun.