Tema: Snak også med muhammeds mor

Et ud af ti børn i daginstitutionsalderen har anden etnisk baggrund end dansk. Men selvom nydanske forældre langt fra er et sjældent syn i institutionerne, så mangler pædagogerne redskaber til, hvordan de bedst kan samarbejde med forældrene for at sikre deres børn de samme fremtidsmuligheder som deres 'gammeldanske' kammerater.

Derfor er samarbejdet mellem pædagoger og nydanske forældre i fokus, når fire kommuner i efteråret starter en række projekter med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De skal skabe ny viden om, hvordan samarbejdet kan styrkes helt fra starten af barnets institutionsliv.

For den viden mangler i dag.

"Mange af de fagpersoner og eksperter, som vi har haft fat i, siger, at der mangler viden og redskaber om forældresamarbejdet i praksis. Man ved ikke rigtigt, hvordan man bedst kan styrke barnets sprog og forældresamarbejdet i daginstitutionen," siger Anne-Mette Greve Olesen, fuldmægtig i ministeriet.



12 kommuner har søgt om støtte til projekter fra puljen, og fire kommuner er blevet valgt ud. Det er Ballerup, Herning, Høje-Taastrup og Gladsaxe kommuner, der skal afprøve nye metoder til at styrke forældresamarbejdet med de nydanske forældre.

"Vi ønsker at støtte en proces, hvor pædagogerne blandt andet reflekterer over deres egen praksis, så ressourcesynet på forældrene og børnene bliver styrket. Det skal ikke altid være de nydanske forældre, som er problemet. Man skal også prøve at vende det indad og ser kritisk på institutionens egen praksis," siger Anne-Mette Greve Olesen.



Berøringsangste pædagoger. Hvor mangfoldige er vi egentlig? Det spørgsmål stillede pædagogisk leder Dorit Jensen Coleman og distriktsleder Anette Lykke fra Ballerup kommune sig selv, efter at de havde deltaget i en kursusrække om mangfoldighedsledelse på Center for Menneskerettigheder. Her blev de opmærksomme på en af pædagogfagets svagheder, som de vil arbejde videre med. Derfor søgte de støtte fra den nye pulje.



"Vi er ikke særligt gode til at møde noget, som er anderledes end os selv. Det ligger jo grundlæggende i alle mennesker, at vi søger noget, der ligner os selv. Det er bare problematisk, når man er en profession, som burde kunne finde ud af også at møde det, der er anderledes," siger Dorit Jensen Coleman.

Hun er daglig leder af institutionen Sesam, som er en institution udelukkende for nydanske børn i kommunen.

Ballerup Kommunes projekt omfatter seks institutioner i distriket Hede-/Magleparken. Her ligger mange af kommunens billige lejligheder, og det giver en stor andel af mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund, cirka 35 procent.

Berøringsangst over for det anderledes kan gøre det svært for pædagogerne at opbygge et godt samarbejde med de nydanske forældre.

"Man tænker, 'hvad er tabu her? Hvad kan jeg spørge ind til? Har det nu noget med deres religion at gøre?' Der kan være en masse manglende viden, som betyder, at man tænker, 'jeg vil ikke træde nogen over tæerne'. Så fravælger man ofte kontakten frem for at risikere at komme til at genere nogen," siger Anette Lykke.



Et nyt syn. Pædagogerne oplever ikke nødvendigvis hverdagen som problematisk, men når der opstår en situation, som kræver, at forældrene bliver inddraget, er det svært, hvis vejen for en god kontakt ikke er banet i forvejen, mener Anette Lykke.

"Så bliver det endnu sværere at italesætte de problemer, man ser hos barnet eller i familien. I den situation tror jeg, pædagogerne bliver rigtig opmærksomme på, at der er en barriere," siger hun.

Som en del af projektet skal der nedsættes arbejdsgrupper af personalet, som skal brainstorme for at finde nye idéer til et godt forældresamarbejde. Pædagogerne skal have undervisning og derudover et forløb med 'aktionslæring', som skal give dem et nyt syn på deres egen dagligdag.

"Der kommer nogle mennesker udefra med en faglig kvalificeret baggrund for at kigge på, hvordan vi er sammen med og arbejder sammen med nydanske forældre. Vi vil gerne have, at de blander sig i, hvordan vores dagligdag ser ud med deres faglighed og deres teoretiske baggrund og erfaring, så det bliver en aktiv læring i vores dagligdag," siger Dorit Jensen Coleman.



Mere oplysning end samarbejde. Det er professionshøjskolen UCC, der skal stå for at opkvalificere de pædagoger, der deltager projekterne. Her vil lektor Üzeyir Tireli især hjælpe pædagogerne med at sætte fokus på, hvad begrebet forældresamarbejde dækker over.

"Der er meget uklarhed omkring, hvad der er til diskussion. I virkeligheden er der ofte meget lidt, som forældrene kan have indflydelse på," siger han.

Det bliver især et problem i forhold til nydanske forældre, som ikke er opdraget til den danske institutionskultur. Her får samarbejdet mere karakter af oplysning fra pædagogerne til forældrene.

"Det er meget sjældent, at man arbejder sammen. Det sker tit, at pædagogerne informerer og giver beskeder til forældrene, men det er et dårligt udgangspunkt for samarbejdet. Hvis pædagogerne ikke arbejder sig ind på, hvilke forventninger forældrene har, og hvad de tænker og synes, er det meget svært at tale om forældresamarbejde," siger Üzeyir Tireli.

I Ballerup har distriktsleder Anette Lykke en forhåbning om, at projektet vil komme mange flere pædagoger og forældre til gavn end blot de nydanske.