TEMA: Slidt ned på jobbet. Hver fjerde pædagog overvejer at sige op

Det står skidt til med pædagogernes psykiske arbejdsmiljø, og pædagogerne reagerer med at få hovedpine, ondt i maven, spændinger, søvnproblemer, kvalme, brystsmerter og mange andre ubehageligheder, viser ny undersøgelse fra BUPL. 

Over halvdelen af de adspurgte pædagoger føler sig hver dag eller flere gange om ugen drænet for energi, og 73 procent er inden for de seneste to uger kommet udmattet hjem fra jobbet.

Mange beskriver også psykiske reaktioner som glemsomhed, lav tolerancetærskel over for børn og kolleger og følelsen af at være på vej ned med stress.

’Vi er så megapressede’, ’Jeg er fuldstændig brugt’ og ’Man bliver slidt op’, siger pædagoger i undersøgelsen.

Mette Aagaard, arbejdsmiljøansvarlig og faglig sekretær i BUPL, finder resultaterne alarmerende.

»Jeg bliver stadig chokeret, når de her undersøgelser popper op, for det viser, at det ikke bliver bedre, og at rigtig mange pædagoger går på arbejde hver dag og har det dårligt. Det er ikke okay. Branchen er presset i en sådan grad, at det rammer ikke alene pædagogernes helbred, men også får konsekvenser for deres arbejde. Resultaterne bør få politikerne til at reagere,« siger hun.

Ifølge undersøgelsen er arbejdsmiljøet nu så opslidende, at hver fjerde pædagog overvejer at sige jobbet op, mens hver femte påtænker helt at skifte branche. Kun knap hver tredje tror, at de kan blive i faget til pensionsalderen.

»Vi ser dygtige pædagoger forsvinde fra faget, fordi de ikke længere kan stå inde for deres arbejde. Pædagoger elsker deres fag, men de bliver slidt op af de konstante nedskæringer og opgaveregnen i kommunerne. Politikerne taler så meget om, at der er brug for kvalitetstilbud, men de vil ikke gøre noget ved de dårlige normeringer, som forhindrer pædagogerne i at bruge deres faglighed,« siger Mette Aagaard.



Store krav. I undersøgelsen er det næsten halvdelen af pædagogerne, som enten hver dag eller flere gange om ugen oplever, at det psykiske arbejdsmiljø begrænser dem i at udøve deres faglighed. Af kommentarerne fremgår det, at man ofte aflyser aktiviteter på grund af syge kolleger, at kaos hersker på stuen, bare man skal skifte en ble eller tage en telefon, og at det at gå på arbejde føles som en slidsom bjergvandring.

Det billede af hverdagen samt alle hovedpinerne, søvnproblemerne og muskelspændingerne kan børnehavepædagog Lene Nielsen nikke genkendende til.

Hun har også en fornemmelse af konstant at halse bagefter, og op til sommerferien var hun og kollegerne så pressede af blandt andet et meget tidskrævende aktionslæringsprojekt, at hun flere gange har grædt.

»Der kræves efterhånden så meget af os pædagoger, samtidig med at vi bliver færre ansatte, at vi ikke har tid til at gøre det, vi egentlig er ansat til og har taget uddannelsen for,« siger Lene Nielsen, der som 51-årig og med 25 år i branchen har set en udvikling, hun ikke bryder sig om.

»Det er kun gået ned ad bakke. Tidligere var vi tre på fuld tid til 20 børn, og i dag er vi to på deltid til 21 børn. Man er ofte alene med hele gruppen, og det er ren råpasning.

Der er blevet alt for få af de dage, hvor man tænker, det var en god dag, og hvor havde jeg bare god øjenkontakt med det og det barn. Det er ærgerligt, for børnene er vores fremtid,« siger hun.

Lene Nielsen har undertiden haft tanker om at skifte job og fag. Hun har tidligere arbejdet som montrice, der lodder og fremstiller printplader til brug på blandt andet militærkøretøjer. Hendes søster er stadig i branchen.

»Pædagogjobbet er på mange måder skønt.

Er vejret godt, kan vi arbejde udenfor, og det kan man ikke på en fabrik. Men på min søsters arbejdsplads siger chefen simpelthen, at stress er forbudt. Hellere bruge lang tid på en opgave, end at alt bliver ødelagt. Det kunne politikerne lære noget af, for ved konstant at kræve effektiviseringer og løsning af flere opgaver på den halve tid, kan mange børn altså blive ødelagt,« siger Lene Nielsen.



Syge og stressede. En lang række undersøgelser understøtter pædagogernes egen oplevelse af et hårdt og opslidende psykisk arbejdsmiljø: Således har daginstitutioner siden 2013 været defineret som en særlig nedslidningstruet branche. 

År efter år topper pædagoger i de kommunale sygefraværsstatistikker, og årsagerne er ikke mindst stress og arbejdspres, viser BUPL’s analyser.

I Arbejdstilsynets netop afsluttede særindsats om psykisk arbejdsmiljø i dagtilbud omhandler 44 procent af tilsynets afgørelser stor arbejdsmængde og tidspres.

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser desuden, at pædagogerne sammen med lærerne er signifikant mere stressede end andre danske arbejdstagere, og at det er blevet værre. I 2012 var knap hver femte i jobgruppen ’undervisning og pædagoger’ stresset, i 2014 var det hver fjerde.

Ole Carstensen, ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, mærker også at pædagoger har ondt i psyken.

»Pædagoger er blandt de faggrupper, som vi hyppigst ser. Det er mest pædagoger fra specialområdet, der har oplevet vold, men vi møder også pædagoger og pædagogiske ledere, der er kommet i klemme i en tid med ledelsesreformer og sammenlægninger.

Måske kan noget også skyldes travlhed og dårlige normeringer,« siger han.

Halvdelen af alle henvendelserne skyldes stress, oplyser lægen, der også gennem de seneste 10 år har oplevet en stigning i stress blandt patienterne.

»Stress kan også komme af manglende støtte og opbakning på arbejdspladsen. Vi ser i hvert fald, at det er nemmere for folk at vende tilbage til jobbet på de arbejdspladser, hvor der er medarbejderindflydelse og et fælles ansvar for trivslen,« siger Ole Carstensen.

Han oplever, at de fleste stressramte kan behandles over 6 til 10 måneder, men at arbejdspladserne kan blive bedre til at tackle stress og sikre tilknytningen til arbejdspladsen undervejs.

»Vi behandler jo patienten individuelt, men det ville være en hjælp, hvis hele arbejdspladsen kunne inddrages. Det er der stadig en berøringsangst over for,« siger Ole Carstensen.



Minimumsnormeringer. BUPL’s undersøgelse viser, at særligt dårlige normeringer, øget arbejdspres og højt arbejdstempo presser pædagogerne.

Mette Aagaard mener ligesom overlægen, at problemerne med det psykiske ­arbejdsmiljø bedst løses i fællesskab.

»Den enkelte bliver syg, men ansvaret er fælles. Heldigvis hører jeg om mange institutioner, der nu har forebyggende stress­politikker. De handler ikke kun om at hjælpe stressramte godt tilbage på jobbet, men også om trivslen, før det går galt. Vi skal bryde tabuerne og fremme en kultur, hvor det ikke er flovt at sige, at man er ved at tabe pusten, og hvor der er rum til at tage sig af en presset kollega,« siger Mette Aagaard.

Men hun er også bekymret. For institutionerne kan have nok så mange gode hensigter, men de går ofte fløjten i en alt for travl hverdag.

Derfor handler den største del af løsningen om rammer og økonomi, og for Mette Aagaard er minimumsnormeringer vejen frem. BUPL’s krav lyder på minimum én pædagog pr. tre vuggestuebørn, seks børnehavebørn eller ni fritidshjemsbørn.  

»Pædagoger bliver rost og puttet ind i alle mulige politiske sammenhænge, fordi man har fundet ud af, at jo tidligere man investerer i børns dannelse, jo bedre klarer de sig senere i livet. Og man kan gøre en forskel som pædagog, men det er, som om politikerne gerne vil nyde, men ikke yde. Skal vi gøre en større forskel, end vi kan i dag, så skal politikerne ikke kun komme med pjecer, fine møder og flotte ord. Der skal et bundt ­pengesedler og minimumsnormeringer med,« siger Mette Aagaard.

Minimumsnormeringskravet møder en kold skulder i Kommunernes Landsforening (KL), hvor Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (C), er formand for Løn- og Personaleudvalget.

»Minimumsnormeringer risikerer at binde midlerne, så vi ikke får mulighed for at bruge dem til andre redskaber, som kunne styrke kvaliteten og understøtte en velfungerende arbejdsplads,« siger han.

Han mener, at kommunerne gør rigtig meget for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og henviser til overenskomstaftalen om et rejsehold, der skal hjælpe kommunale arbejdspladser med at bekæmpe vold, utryghed og arbejdspres.

Michael Ziegler oplever ikke, at arbejdsmiljøet er så elendigt, som BUPL’s undersøgelse peger på.

»Vi har nogle meget engagerede medarbejdere, og det er fantastisk, men bagsiden er, at de nogle gange ikke synes, at de gør det godt nok. Her skal vi ledelsesmæssigt være tydelige om det serviceniveau, som vi har defineret, så medarbejderne ikke går rundt i et selvdefineret serviceniveau og bliver i dårligt humør,« siger han.

Men er det serviceniveau godt nok?

»Vi ville da gerne kunne levere mere, hvis vi havde råd til mere. Det har vi bare ikke,« siger Michael Ziegler og opfordrer pædagogerne til at koncentrere sig om kerneopgaven.



Reddet af ferien. Pædagog Lene Nielsen oplever, at de krav, som hendes kommune stiller, handler om alt andet end kerneopgaven. Aktionslæringsprojektet, som institutionen er blevet pålagt, tager vigtig tid fra børnene, og personalet kan ikke se meningen med alt det dokumentationsarbejde, litteraturlæsning og de mange møder, som projektet kræver af dem.

BUPL’s Mette Aagaard er vred. »Det der ’sænk engagementet’ og ’drop ambitionerne’ kommer ud af munden på de samme kommunalpolitikere, der propper ­ambitioner ned i børneinstitutionerne. Man vil gerne profitere, men ikke investere, og det tærer på pædagogerne,« siger hun.

Lene Nielsen føler sig reddet af sommerferien, hvor hun hen imod slutningen begyndte at sove bedre, og muskelspændingerne forsvandt.

»Før ferien tænkte jeg, 'mon jeg er den næste, der bliver sygemeldt', men da jeg havde mødt børnene en dag, hvor jeg var forbi institutionen, begyndte jeg at glæde mig til at komme tilbage. Men ja, der kan da blive langt til efterårsferien,« siger hun.



Det presser arbejdsmiljøet

Dårlige normeringer ...................................... 53 %

Øget arbejdsmængde ...................................39 %

Højt arbejdstempo ........................................ 27 %

Støj ............................................................. 27 %

Alenetid ....................................................... 24 %

Inklusion ...................................................... 21 %

Samarbejdsproblemer med ledere ..........17 %

For få uddannede medarbejdere ...............12 %

Samarbejdsproblemer med kolleger.........10 %

Samarbejdsproblemer med forældre........03 %

Vold og trusler .............................................. 04 %



Sådan påvirkes pædagogerne

Udmattelse .................................... 73 %

Søvnproblemer ............................. 59 %

Ondt i hovedet ................................54 %

Føler sig irritabel ............................50 %

Ondt i maven .................................. 28 %

Hjertebanken ................................. 22 %

Har grædt ...................................... 20 %

Åndenød ........................................ 09 %



Vidste du ...

Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster hvert år samfundet omkring 30 milliarder kroner på grund af udgifter til blandt andet sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.



Undersøgelsen ’Psykisk arbejdsmiljø’ er gennemført blandt 572 BUPL-medlemmer (heruder 90 ledere) i perioden 17. juni-27. juni 2016.