TEMA SEKSUELLE OVERGREB: Ofrene kommer videre

Børn og unge, der har været udsat for seksuelt misbrug, er i sagens natur tynget af de overgreb, de har været udsat for.

Men i en baggård lige over for Rigshospitalet i København, lærer de at leve videre.

»Når de kommer, kan de ikke selv styre, hvornår de tænker på overgrebet. Det bestemmer, hvornår det skal tænkes på,« fortæller Lærke Honoré, socialrådgiver i Center for Seksuelle Overgreb, hvor hun arbejder med unge mellem 15-18 år.

»Vi skal nå derhen, hvor børnene selv bestemmer, hvornår de vil tænke på overgrebet, så det ikke overmander dem i skolen eller på vej til gymnastik. Nogle gange glemmer de også, at de skal herind. Vi bliver helt glade, for så er de begyndt at tænke på noget andet, når der kan smutte en aftale, fordi solen skinner,« tilføjer hun.

Når politiet efterforsker overgreb mod børn, er fokus rettet mod overgrebene. Hvad skete der? Hvor var I? Hvad var klokken? Den slags er ikke vigtig på centret.

»Vi er fuldstændig ligeglade med detaljerne i overgrebet. Vi er interesserede i, hvad overgrebet har gjort ved barnet. Det er der, vi skal hjælpe. Vi starter sjældent med at få dem til at fortælle, hvad der skete. Det gør de selv,« siger socialrådgiver og daglig leder Anette Baadsgaard.



Fokus på ressourcer. De vigtige spørgsmål, som børnene skal besvare er: Hvad har det gjort ved dig? Hvad tænker du på?

Det gælder om at tage udgangspunkt i det, barnet kan, tilføjer Lærke Honoré:

»Vi fokuserer på barnets ressourcer. Det, der står i aviserne, er en forsvindende lille del af det lange forløb, børnene har hos os. Med de unge går vi meget op i, at du er alt muligt andet end hende, der har været udsat for et overgreb. Du går også til dans og spiller klaver. Og du er en god storesøster. Vi ønsker et andet fokus, for både vi og de vil gerne have, de kommer videre,« siger hun.



Alle kan henvende sig. Centret, der har eksisteret i 11 år, behandler ofre for overgreb i alle aldre. Centret har omkring 300 henvendelser om året, hvor en tredjedel er sager, hvor børn og familie møder op. Tre ud af fire henvendelser handler om piger.

Centret har en afdeling, der er specialiseret i børn fra 0-15, en fra 15-18 år og en for voksne. Nogle af de børn, der har været ofre i de værste misbrugssager, kommer også her eller, for de jyske børns vedkommende, på Center for Børn udsat for Overgreb på Aarhus Universitetshospital.

Socialrådgivere, børnepsykologer, en børnelæge og en børnesygeplejerske er tilknyttet de yngste. Til voksne og unge er der ud over socialrådgivere også ungdoms- og voksenpsykologer, en gynækolog og et team af sygeplejersker.

For både børn og unge gælder det, at der ikke behøver at være tale om et overgreb, der er bekræftet. Alle kan henvende sig, hvis de er blevet forulempet.

Børn kan komme til behandling på opfordring fra forældrene, de kan blive henvist fra socialforvaltningen i kommunen, eller de kan komme som led i en retsmedicinsk undersøgelse, fortæller Anette Baadsgaard, der arbejder med de 0-15-årige.

»Men det er ikke alle, der kan få hjælp her. Vi har et ugentligt visitationsmøde, hvor vi vurderer, om vi er det rette tilbud,« siger hun.



Altid underretning. Uanset hvordan man henvender sig til centret, bliver der dog altid lavet en underretning til de sociale myndigheder i hjemkommunen, når det er et barn under 18 år, understreger Anette Baadsgaard.

Der skal også være grønt lys til behandling fra barnets forældre eller den kommunale myndighed, ligesom de primære omsorgspersoner skal deltage i behandlingen. Nogle gange er de primære omsorgspersoner forældrene, men hvis det er dem, der har begået overgrebene, kan det også være plejeforældre eller barnets kontaktperson på et bosted, der udfylder den rolle.

Og der er god grund til at inddrage forældrene, påpeger Anette Baadsgaard.

»Vores erfaring er, at de primære omsorgspersoner bliver meget rystede og usikre på forældrerollen, når der opstår mistanke om overgreb. Så de skal hjælpes ind i den gode forældrerolle igen,« siger hun.



Sætter ord på. Hvis visitationen viser, at centret er det rigtige tilbud, tilrettelægger man et forløb tilpasset barnets alder og behov. Normalt vil det være et samtaleterapeutisk forløb, hvor barnet har fem-seks samtaler med psykologen med omkring en uges mellemrum, mens forældrene taler med socialrådgiveren.

»Men vi starter med en samtale med hele familien, så alle ved, hvorfor barnet kommer. Vi sætter ord på det og hjælper barnet med at sætte ord på. Det kan være svært for forældrene at rumme og tale med barnet om det,« siger Anette Baadsgaard.

Samtalerne varer normalt en times tid. Så mødes børn og forældre igen. Her kan psykologen sige noget til forældrene fra barnet, hvis de har aftalt det.

»Barnet ved, at vi har tavshedspligt. Men vi kan få nogle oplysninger om deres forhold, som gør, at vi er forpligtet til at underrette. Det ved de godt,« siger hun.

I forløbet kan også være indbygget en lægeundersøgelse.

»Barnet kan være bange for, hvis der har været et konkret overgreb, at der er noget, der er gået i stykker, at det ser forkert ud. Så kan det være vigtigt at få at vide, at man ser normal ud,« siger Anette Baadsgaard.

For nogle familier er samtaleterapien det, der skal til for at komme godt videre. Andre, såvel børn, unge som forældre kan fortsætte i samtalegrupper, hvor de kan få vendt deres oplevelser med andre i samme situation.

For andre er det måske nødvendigt med familiebehandling i kommunen.

»Men vi slipper aldrig nogen uden at vide, hvor de skal hen,« siger Lærke Honoré.



Går med smil. Det er let at se, når behandlingen er færdig.

»Når de begynder, kommer de ikke altid samlet, og de går med hovedet nedad. Ofte ender de med at gå herfra smilende,« siger Lærke Honoré.

Men overgrebet vil altid sidde i ofrene, understreger Anette Baadsgaard.

»Målet er, at børnene eller de unge ikke bliver forskrækkede eller flove over, at det dukker op igen i forskellige faser af deres liv eller ved forskellige ting, der minder dem om det. De bærer det med sig. Skyld og skam skal væk. De er færdigbehandlet, når det ikke er overgrebet, der styrer eller hæmmer deres liv,« siger hun.

Nogle af børnene kan have brug for en samtale igen, når de står over for en ny livsfase, for eksempel når de skal have deres seksuelle debut eller måske skal være forældre.

»De er altid velkomne, men de skal være initiativtageren,« siger Anette Baadsgaard.

Hun er ikke i tvivl om effekten af arbejdet i centret.

»Det hjælper. Børnene og de unge kommer videre. De kan også få et normalt liv med børn og arbejde og uddannelse og det hele,« siger Anette Baadsgaard.



Skal jeg underrette?

Er du usikker på, hvordan du skal tolke tegnene? Har du mistanke om, at et barn, som du som pædagog har ansvaret for, er udsat for seksuelle overgreb? Er du i tvivl om, hvorvidt du skal lave en underretning? Så tilbyder Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb anonym sparring.

»Alle ansatte professionelle er velkomne til at konsultere os anonymt, hvis de har et barn i skole eller dagsinstitution, hvor de er usikre,« siger Anette Baadsgaard, souschef i centret.

Man kan dog ikke have et langt sparringsforløb i telefonen anonymt, understreger socialrådgiver Lærke Honoré.

»Der kommer et punkt, hvor vi bliver forpligtet til at finde ud af, hvad der sker, og hvilket barn, det drejer sig om,« siger hun.

De råder pædagoger og lærere til at søge hjælp hos en kollega, hvis de har et barn, de er bekymret for. Man kan måske aftale at observere det pågældende barn en hel uge.

»Har du en kollega, der ser det samme? Er I to, bliver man mere stærk. Så er det ikke bare noget, man bilder sig ind,« siger Anette Baadsgaard, der opfordrer pædagoger og lærere til at være mere modige med at formulere sig.

»Hvis det er vold, er man ikke så bange for at underrette. Men så snart det kan være noget seksuelt, så bliver man lidt handlingslammet. Vi skal hjælpe hinanden til at fortsætte med at stå ved det, vi ser. Og tvivlen må altså komme barnet til gode. Hellere underrette en gang for meget end en gang for lidt,« siger Anette Baadsgaard.

Ring til Center for Seksuelle Overgreb:

3545 3984 for børn fra 0-15 år

3545 4085 for unge fra 15-18 år.