TEMA SEKSUELLE OVERGREB: "Det er simpethen forfærdeligt, forfærdeligt, forfærdeligt"

Det er mere end 10 år siden, hun havde de to piger i sin varetægt som medarbejder på en SFO. Men sidste år fandt hun ud af, at pigernes stedfar var blevet idømt mere end fem års fængsel for flere års seksuelle overgreb på de to piger – overgreb, der også fandt sted, mens pigerne gik i SFO’en.

»Nu er man bare rigtig, rigtig ked af, at man ikke greb det anderledes an. Det er lige til at dø over,« siger hun.

For at medvirke i denne artikel har hun bedt om at være anonym, og at sagen også bliver anonymiseret.

»Den mor er hårdt ramt i forvejen,« siger hun.

Men medarbejderen bor og arbejder i en lille by i det, der kaldes Udkantsdanmark, og selvom det er mere end 10 år siden, kan hun godt huske de to piger, hvor hun især har haft kontakt med den yngste.

Forældrene var skilt, faderen var rejst fra byen, mens moderen serverede på sin egen fars værtshus.

»Tit blev der ringet, så skulle pigerne gå ned på værtshuset til moderen,« fortæller hun.

Drak moren?

»Nej, det tror jeg bestemt ikke, hun gjorde. Hun har altid været en slider og haft arbejde. Hun har forsørget sig selv.«

Alligevel var kommunen opmærksom på familien, der blandt andet havde tilknyttet en hjemme hos-pædagog.

»Der var bekymring for dem, men det handlede om omsorg. Blev de passet med de arbejdstider, moderen havde,« funderer hun.

Pigerne var ikke det, hun kalder ’blikfangsbørn’.

»Men nu kendte man jo omstændig­hederne, og det miljø moderen levede og arbejde i. Selvfølgelig syntes man, at det var lidt sølle. Man tænkte, at det går nok. Men det var ikke noget, jeg selv ville bryde mig om, at mine børn skulle vokse op i,« siger hun.



Gemmeleg med stedfar. En episode med den yngste datter har brændt sig fast i hukommelsen. En dag, hvor det var dårligt vejr, blev den yngste datter ringet hjem.

»Der havde jeg fri samtidig, og jeg syntes, det var lidt synd, så jeg sagde: Hop ind i bilen, så kører jeg dig hjem’,« fortæller hun.

Det var i sig selv ikke usædvanligt. Pigen fik tit et lift, når de havde fri samtidig, for de skulle samme vej.

Men denne dag sagde pigen noget usædvanligt:

’Åh nej, nu skal jeg hjem og lege gemmeleg med min stedfar. Og jeg gider faktisk ikke.’

’Så skal du heller ikke. Du må sige til ham, at det gider du ikke.’

’Jamen, jeg får altid en is bagefter.’

Hun kunne mærke, at der var noget galt.

»Der gik sådan lidt panik i mig. Havde det været i dag, så havde jeg bare ikke kørt hende hjem. Men det gjorde jeg,« sukker hun.

Men hun fortalte både leder og souschef på SFO’en, hvad der var blevet sagt i bilen.

»Hvad de gjorde ved det, skal jeg lade være usagt, for dengang fik man at vide, at hvis der var nogen bekymringer, så blev det indberettet, men vi fik ingen tilbagemeldinger.«

Tror du, de indberettede det?

»Ja, det tror jeg da nu. Jeg havde også en snert af mistanke dengang, for jeg syntes, at det var en mærkelig ting. Fangeleg. Voksen mand.«



Ville ikke tro hende. Familien flyttede fra byen, og der gik nogle år. Men så hørte hun, at stedfaren var blevet afsløret.

»Jeg var nær besvimet.«

Hendes ældste søn var meget sammen med den ældste af døtrene. Da han så avisartiklen om stedfaren, udbrød han:

’Gud, så passer det…’

’Hvad mener du?’

’Det sagde hun somme tider, når vi var sammen. Men vi ville ikke tro på hende. Vi troede bare, det var for at få opmærksomhed’.

Den dårlige samvittighed er næsten ubærlig.

»Det er simpelthen forfærdeligt, forfærdeligt, forfærdeligt,« udbryder hun.

»Personligt føler jeg bare, at jeg har smurt lortet af på bordet og er gået igen. Det har aldrig været min hensigt, og havde det været i dag, så havde jeg reageret fuldstændig anderledes,« siger hun.

Men netop fordi det var en familie, som kommunen i forvejen var opmærksom på, så lå det lidt i baghovedet, at der var styr på, hvad der foregik i familien.

»Jeg troede, at når kommunens folk var inde, så var det i orden. Men jeg er jo selv kommunens folk, det kan jeg godt se nu.«



Familier under opsyn. I dag arbejder personalet i SFO’en helt anderledes. Der er meget mere fokus på udsatte børn, understreger hun.

»Der bliver snakket om det, og hvis der er nogen mistanke, bliver forældrene konfronteret med det samme. Det behøver ikke at være seksuelt. Også spirituspåvirkede forældre bliver konfronteret. Det er der blevet strammet meget op om. Men der var nok en form for berøringsangst dengang,« siger hun.

Underretninger kører også automatisk i dag.

»Vi har nogle familier under opsyn, og der bliver løbende taget notater,« siger hun.

Hun er overbevist om, at SFO’en i dag vil være meget mere opmærksom, hvis der er en lignende sag.

»Det skal der ikke være nogen tvivl om.«