TEMA. Robotter og børn er kommet i øjenhøjde

Bee-Bot, Ozobot, Dash eller Cubetto. Det er navnene på nogle af de nye legekammerater, som børn i danske dagtilbud og skoler har fået. Det er naturligvis robotter, der er tale om – små programmerbare maskiner, der bliver brugt til pædagogiske formål helt ned på vuggestueniveau.

Holdningerne til dem er delte. Mens nogle ser robotterne som en naturlig del af en pædagogisk hverdag, der skal forberede børnene til en digital tidsalder, holder andre dem fra døren som et eksempel på teknologi, der fjerner fokus fra den primære pædagogiske opgave – eller måske endda er udtryk for en spareøvelse.

Under alle omstændigheder: Robotterne er rykket ind i pædagogernes arbejdsfelt. I en optælling, som Børn&Unge har foretaget blandt landets kommuner, svarer 46 ud af 66 kommuner, at man har erfaringer med pædagogisk brug af robotter i enten skole, specialtilbud eller dagtilbud. Det svarer til to ud af tre kommuner.

Den private virksomhed Hippomini, der er den største leverandør af robotter til pædagogiske formål herhjemme, oplyser, at omtrent 1.600 institutioner har købt robotter. Hippomini har oplevet en stigende interesse siden 2014 og vurderer, at der nu findes robotter til leg og programmering i op mod hvert femte offentlige dagtilbud.

»Robotter som sådan er ikke nye. Det nye er, at der kommer så mange robotter ind i børnehøjde, allerede i daginstitutionerne og i højeste grad også i folkeskole og gymnasium,« siger David Johan Christensen, lektor ved Institut for Elektroteknologi på DTU, der har forsket i robotter i 15 år.



Robotgevinster. Efter hans mening er den store gevinst ved robotter i pædagogik, at man gennem dem kan lære børn mange af de kompetencer, som de får brug for i fremtiden.

»Her tænker jeg på at lære at programmere, men også på den tankegang, der ligger bag det at bygge og skabe med robotter: systematisk tænkning, kreativitet, at være innovativ og skabe nye ting, som kan have værdi for andre,« siger David Johan Christensen.

Han henviser til en undersøgelse fra McKinsey&Company, en analyse- og konsulentvirksomhed, der tidligere på året kundgjorde, at 40 procent af alle danske jobfunktioner allerede nu kan automatiseres. Med andre ord: Den teknologi, vi omgiver os med i dag, kan erstatte en væsentlig bid af den menneskelige arbejdskraft. Mange spår derfor, at en del jobfunktioner vil forsvinde i fremtiden, mens andre vil få et anderledes indhold, end som vi kender dem i dag.

Men pædagogerne står ikke umiddelbart overfor at blive erstattet af robotter, fastslår David Johan Christensen.

»Der er så mange aspekter ved det at være et menneske, som vi ikke kan kopiere over i en robot. Her tænker jeg eksempelvis på social interaktion og en følelsesmæssig forståelse af, hvorfor et barn reagerer, som det gør. Vi skal langt ud i fremtiden, før en robot kan opføre sig som et menneske i alle henseender,« siger han.

»Men når vi ser på de elever, der kommer i skole nu, kan vi ikke sige, hvilke job de får, og hvad de kommer til at indeholde. Derfor er de nødt til at få nogle kompetencer, der ruster dem til en fremtid, hvor vi forventer, at man skal være kreativ, innovativ og kunne skabe med teknologi,« siger David Johan Christensen.

»Man taler om, at det bliver lige så vigtigt for nutidens børn at lære at programmere som at kunne tale engelsk, fordi programmering er det sprog, som computere og robotter taler. Ligesom når du lærer at læse for at kunne lære andre færdigheder, åbner der sig en verden af muligheder, når du lærer at programmere,« tilføjer han.



Klar til fremtiden. Gunver Majgaard, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Institut, beskæftiger sig blandt andet med robotter i pædagogik og undervisning. Hun er enig i, at det er vigtigt at ruste børnene til en fremtid, hvor teknologi vil spille en stadig større rolle, og ser et potentiale i robotter på dette punkt.

»En grund til at bruge robotter er, at børn skal introduceres til hverdagens teknologier fra en pædagogisk vinkel. Det er vigtigt, at børn forstår hverdagens teknologier og bliver introduceret til dem på en måde, som pædagoger selv synes er meningsfuld i forhold til den måde, de ellers arbejder på,« siger Gunver Majgaard, som vurderer, at pædagoger kan være med til at afmystificere robotter og anden teknologi.

»Hvis børn kan se, at deres pædagoger ikke bliver forskrækkede over den nye teknologi, vil de heller ikke være det. Når jeg i dag underviser i programmering, har vi store dumpeprocenter, og en af grundene er, at der ikke bliver arbejdet nok med teknologi i folkeskolen eller endnu tidligere,« siger Gunver Majgaard.

Børn&Unges undersøgelse viser, at børnehavebørn møder robotterne i mere end hver tredje kommune. Og selv de mindste institutionsbørn i vuggestuerne gør sig erfaringer med robotter i knap hver sjette kommune.

At ruste børn til fremtidige udfordringer er dog ikke den eneste grund til at bruge robotter i pædagogik, mener Gunver Majgaard:

»Udover at børn gennem robotter kan få en matematisk forståelse og lære at tænke logisk, kan de også lære at sætte sig i en andens sted. Når man skal udtænke, hvad en robot skal gøre, og programmere den til at gøre det, skal man samtidig sætte sig i robottens perspektiv. Det er en færdighed, børnene kan bruge i mange andre sammenhænge.«



Social træning. De seneste år har flere specialinstitutioner fået øjnene op for det pædagogiske sigte i robotteknologi og eksperimenteret med at træne sociale færdigheder og interaktion med robotter hos blandt andet børn med autisme. Den naturlige interesse for teknik og matematik, som nogle af disse børn har, får de mulighed for at udvikle, når de arbejder med robotter.

Erfaringerne fra projekter med børn med adfærdsforstyrrelser tyder også på, at de kan have lettere ved at kommunikere og interagere med en robot end med en pædagog eller andre børn, påpeger Gunver Majgaard.

Det halter dog stadig med egentlig forskning på området, og det samme gælder brugen af robotter på dagtilbudsområdet og især effekten af at introducere robotter til børn i vuggestue og børnehave. Det fortæller Jari Due Jessen, der forsker i spil og læring og er tilknyttet Center for Playware ved DTU.

»Der er også brug for at forske i, om børn på længere sigt bliver mere kreative og innovative i deres arbejde med it og teknologi, hvis de på et tidligt tidspunkt har stiftet bekendtskab med robotter,« siger han.



Godt at fejle. Magdi Engelstoft el-Toukhy er uddannet pædagog og partner i virksomheden Hippomini, der sælger robotter og anden elektronik til institutioner og skoler. Han ser især et pædagogisk potentiale i robotternes mulighed for at lære børn det, han kalder ’fejlmodighed’.

»Når børn leger med robotter, kan man arbejde med en tilgang, hvor det at fejle er positivt. Hvis barnet eksempelvis gerne vil have robotten til at gå et bestemt sted hen, lykkes det måske ikke i første omgang. Så må man nulstille og forsøge igen,« siger Magdi Engelstoft el-Toukhy.

»I en kultur, hvor vi konstant skal forandre os, kan det være gavnligt at opdyrke en form for resiliens eller robusthed i forhold til at fejle,« mener han.

Netop denne ’trial and error’-tilgang til at arbejde med robotter er en væsentlig del af det pædagogiske potentiale, mener flere af de eksperter, som Børn&Unge har talt med. Det er samtidig et område, hvor den traditionelle lærerrolle bliver udfordret, fordi det i højere grad end at være en autoritet kræver, at man eksperimenterer og fejler på lige fod med børnene.

»Med robotterne har vi et fagområde, hvor vi pædagoger kan byde ind med vores kompetencer inden for det at eksperimentere og undersøge gennem leg. I mine øjne er pædagoger it-faglige didaktiske højdespringere,« siger Magdi Engelstoft

el-Toukhy.



Det viser rundspørgen

Børn&Unge har spurgt alle landets kommuner, om de har erfaringer med pædagogisk brug af robotter på henholdsvis vuggestue-, børnehave-, special- og skole-/fritidsområdet.

Her kan du se, hvor mange procent af kommunerne, der svarer ja, fordelt på

institutionstyper:



Vuggestuer 15,2 %



Børnehaver 37,9 %



Specialinstitutioner 27,3 %



Skole/fritid 62,1 %

Kilde: Børn&Unges undersøgelse blandt 98 kommuner, august-september 2017. 66 kommuner har svaret.



Glad gulvrobot træner tal og logik

Bee-Bot og dens fætter Blue-Bot er den mest udbredte robot i danske institutioner. 4 ud af 10 robotter, som virksomheden Hippomini leverer til dagtilbud, er således en af disse små gulvrobotter. Med Bee-Bot kan børnene lære tak til programmering, altså kode robotterne til at udføre bestemte handlinger ved hjælp af håndgribelige materialer som måtter, pile og geometriske figurer. Ifølge forhandlerne og producenterne kan Bee-Bot både være med til at træne hukommelse, logisk tænkning og tidlig tallære hos børn.