TEMA: PARLAMENTSVALG: Hvordan påvirker EU mit arbejdsliv?

U’s politik påvirker alt fra love om pædagogers ansættelsesforhold til regler om arbejdsmiljø. Her får du en række eksempler på godt og skidt fra EU.

Arbejdsmiljø venter

Europa-Kommissionens arbejdsmiljøstrategi udløb i 2012, og mange gode arbejdsmiljødirektiver er på det seneste blevet skrottet – for eksempel et kræftdirektiv og et om ergonomi. En ny strategi gældende fra 2014-2020 forventes dog at blive vedtaget til sommer.



Velfærdsturisme gælder også dig

Der har været stor debat om børnechecken, som EU-borgere med arbejde i Danmark kan hæve. Men børnechecken står ikke alene. Velfærdsturismen handler også om dagpenge, kontanthjælp, børnetilskud og friplads i daginstitutioner. I alt har EU-borgere ret til 123 danske velfærdsydelser. Men man skal huske, at det også gælder den anden vej: Danske pædagoger, der arbejder i et andet EU-land, har også ret til dette lands velfærdsydelser.



EU vil skrotte APV’en

Arbejdspladsvurderinger (APV) om alt fra støj til ergonomi er i dag almindelig og lovpligtig praksis i alle danske daginstitutioner. Men et EU-udvalg, som skal afbureaukratisere, foreslog i efteråret, at små virksomheder ikke længere skal lave skriftlige APV’er. Hele den europæiske fagbevægelse venter på svar fra Europa-Kommissionen og krydser fingre for, at forslaget bliver afvist.

FTF’s arbejdsmiljøkonsulent, Jan Kahr, vurderer, at små selvejende og private daginstitutioner med op til 10 ansatte kan blive ramt.

»Det er et grotesk forslag, for det indebærer, at man stadig skal lave sin APV, men ikke skrive noget ned. Og så er der hverken mulighed for at følge op på arbejdsmiljøproblemerne eller kontrollere, om arbejdet bliver udført,« siger Jan Kahr.

BUPL’s lederformand, Sanne Lorentzen, kalder forslaget en katastrofe for arbejdsmiljøet.

»Nok er der forskel på kvaliteten i APV’erne, og nogle kan opleve det som en sur pligt at udfylde skemaerne, men det, at APV’erne bliver foretaget, betyder, at leder og ansatte sammen stopper op og ser, hvordan de egentlig har det. Uden det pitstop vil meget forebyggelse af både ulykker og sygefravær gå tabt. Og det kan koste dyrt,« siger hun.

Afbureaukratiseringen skulle ellers spare både tid og penge, men en ny analyse fra EU viser, at gevinsten ved at skrotte APV’erne for både små og mellemstore virksomheder (op til 250 ansatte) er meget lille. Det fortæller Peter Hasle, professor i bære­dygtige produktionsprocessor og arbejdsmiljø fra Aalborg Universitet. Han vurderer, at APV’erne kan være særlig vigtige i små virksomheder.

»I de små virksomheder er der typisk få ressourcer og få personer til at tage sig af arbejdsmiljøet. Derfor er det vigtigt, at der er krav om en vis opmærksomhed på arbejdsmiljøet. I Danmark er APV’en godt implementeret, så ved at fjerne den vil man forringe arbejdsmiljøet,« siger han.



Ligeløn er født i EU

Ligeløn har været et vigtigt tema ved overenskomstforhandlingerne om pædagogers løn siden 2008, hvor pædagogerne strejkede i ugevis for lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi. Men den kamp har EU kæmpet fra sin spæde start, og Danmark er kun fulgt haltende efter. Allerede i 1975 vedtog EU ligelønsdirektivet, som pressede Danmark til at vedtage ligelønsloven i 1976. Mens Danmark nøjedes med at formulere, at mænd og kvinder skulle have lige løn for ’det samme arbejde’, præciserede EU, at der skal være lige løn for ’arbejde af samme værdi’.

Danmark blev dømt ved EU-Domstolen for brud på EU-bestemmelserne, og først i 1986 ændrede regeringen formuleringen i ligelønsloven.

’Arbejde af samme værdi’ kan være svært at definere, men i 2010 påviste en lønkommission nedsat af den danske regering et løngab mellem mænd og kvinder på op mod 17 procent. Forskellen rammer ikke mindst pædagoger, og BUPL har derfor sammen med Europa-Parlamentets ­ligestillingsudvalg påvirket EU’s arbejde med en ’initiativbetænkning’ fra 2012.

Betænkningen kommer med anbefalinger til alle medlemslandene om at fastsætte kriterier for ’arbejde af samme værdi’ samt guides til, hvordan man kan reducere løngabet mellem mande- og kvindefag.

Under påvirkning fra BUPL har Europa-Kommissionen i december 2013 opfordret også den danske regering til at præcisere arbejde af samme værdi. Dermed vil værdien af at arbejde med mennesker kunne opprioriteres, og det vil kunne forbedre pædagogernes lønforhold.

Folketinget er på vej med et lovforslag om kønsopdelte lønstatistikker, som kan bringe Danmark foran i ligestillingsarbejdet, men i andre ligestillingsspørgsmål er vi stadig EU’s efternøler – for eksempel i spørgsmålet om barsel til mænd.



EU diskuterer stress

Ikke kun i Danmark og blandt pædagoger står stress højt på listen over problemer i arbejdsmiljøet. En ny undersøgelse fra EU-institutionen Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur viser, at stress ifølge 51 procent EU-borgerne er et ofte forekommende problem på arbejdspladsen. EU kører derfor fra april 2014 til slutningen af 2015 en stresskampagne, som de faglige organisationer i EU’s 28 medlemslande medvirker til. Både FTF og BUPL støtter kampagnen, så de gode guides, undersøgelser og best practice-historier om stressbekæmpelse når ud til danske pædagoger.



*Læs om kampagnen ’Healthy workplaces – manage stress’ via kortlink.dk/e4xy

*Se undersøgelsen ’European Opinion Poll on Occupational Safety and Health’ (2013) via kortlink.dk/e4y2



Her hjælper EU dig

EU påvirker alt fra bestemmelser om anerkendelse af erhvervsskadesygdomme til love om forskelsbehandling. Og det er ofte til det bedre, vurderer Lars Feldt, juridisk konsulent i BUPL.

»Jeg tør godt anslå, at inden for de seneste 10-15 år er 90 procent af de ændringer, der har været til det bedre i dansk ansættelsesret, sket på initiativ fra EU,« siger han.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.