TEMA: PÆDAGOGISKE METODER. LP giver gladere børn og voksne

Lad nu være, hold så op, du må ikke sparke, sæt dig ned på din plads. Det er nogle af de sætninger, som både pædagoger og forældre er så inderligt trætte af at høre sig selv sige igen og igen, men som bliver ved med at poppe op i alle mulige varianter.

I Veng Skole- og Børnehus i Skanderborg Kommune har en ny pædagogisk metode, LP-modellen, taget livet af den slags sætninger. Tre års arbejde med modellen har givet store forandringer i hverdagen. Der er færre konflikter, og ifølge børnehavens leder, Bitten Møller, er arbejdsmiljøet også blevet bedre. Hun er begejstret for det, som LP-modellen har gjort for både børn og voksne.

»Det virker. Børnene mødes og anerkendes som forskellige individer. De får meget mere positiv voksenkontakt og har fået et større selvværd. De tør i større omfang end hidtil give sig i kast med nye ting. Og de voksne skælder ikke ud og møder ikke børnene med negative forventninger. De tror på, at børn altid gør deres bedste,« siger hun.



Miljøets betydning. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen har som formål at øge børns trivsel og gøre personalet opmærksom på faktorer, som kan påvirke konflikter. Den bygger på forståelse af miljøets betydning for børns læring og for deres sociale og personlige udvikling.

I Veng Børnehus uden for Skanderborg tumler 52 børn i alderen tre-seks år på tre stuer. Alt ånder fred og idyl hos de fem- til seksårige, som sidder med fødderne i vand eller slapper af, mens en kammerat giver hovedbundsmassage. Da det er tid til samling, hjælper børn og voksne hinanden med at rydde op.

En pige fra en anden stue kommer sammen med en pædagog på besøg hos de store, og pædagog Gitte Jacobsen byder hende velkommen. Hun får at vide, at hun har vundet retten til at sidde ved siden af Gitte. Pigen har været urolig og er brudt forstyrrende ind i nogle lege, men hun er glad for at komme på besøg hos de større børn. Øvelsen med pigen er et resultat af arbejdet med LP-modellen og et eksempel på, hvad personalet gør anderledes end før.

»Nu ser vi mere på, hvad vi selv har mulighed for at ændre. Vi ser på vores egen adfærd, og vi overvejer, om vi kan ændre på noget, som har betydning for en aktuel konflikt. Dermed tager vi ansvar på en helt anden måde end før. Det er det, der i modellen kaldes opretholdende faktorer,« forklarer Gitte Jacobsen.



Opklarende spørgsmål. Arbejdet med LP-modellen indebærer en fast mødestruktur. I Veng Børnehus mødes pædagoger, medhjælpere og lærere cirka hver 14. dag i seks forskellige LP-grupper. En aktuel problematik omkring et barn eller et tema tages op. Det kan være et udadreagerende barn, som har svært ved at koncentrere sig.

Kollegerne stiller spørgsmål som: I hvilke situationer opstår problemerne? Har han faste kammerater? Hvordan reagerer de andre børn? Hvordan reagerer de voksne?

Der er stor opmærksomhed på de opret­holdende faktorer, som kan ligge i omgivelsernes reaktioner.

Herefter kommer en undersøgende fase, hvor medarbejderne noterer deres observationer om det enkelte barn og de relationer, barnet indgår i. Formålet er at indkredse problemet eller det, som folkene bag LP-modellen kalder udfordringen. På næste møde besluttes det, hvilke forslag der skal realiseres. Efter fire uger evalueres der, og man finder ud af, om der er sket en positiv udvikling. Det er der ifølge pædagogerne i langt de fleste tilfælde, men hvis ikke det sker, tages problemstillingen op på ny.

»Blandt andet har vi arbejdet med udfordringen om en pige, som ofte var alene, havde mange konflikter med de andre børn, surmulede og skreg,« fortæller Gitte Jacobsen. »I stedet for at fortælle hende, hvad hun ikke må, gør vi hende nu opmærksom på, hvad hun er i færd med. Det har ført til, at pigen nu har fået en bedre kontakt med de andre børn. Derfor bliver hun mødt mere positivt og har fået en hverdag, hvor hun indgår i aktiviteter uden konflikter,« siger hun.



Ikke bebrejdende ord. Pædagogerne i Veng bruger ikke bebrejdende ord, for det holder både børnene og voksne fast i en negativ tilgang, forklarer pædagog Charlotte Andersen. Hun beretter om et barn, som ofte slog og sparkede i garderoben, væltede klodser og skabte uro omkring sig på stuen. Før blev han tit skældt ud. Både børn og voksne var irriterede på ham.

»I stedet for at sige: ’Stop med det’, ’Hold så op’ eller ’Det vil jeg ikke ha´, giver vi ham ro ved at få ham med i nogle aktiviteter, som han kan overskue, og som han er glad for. De gode oplevelser med at blive mødt positivt og få bedre muligheder for at overskue, hvad der foregår, har gjort ham meget mere opmærksom og problemerne meget mindre,« fortæller Charlotte Andersen.

Det har haft enorm betydning, at medarbejderne ser med andre øjne på børnene og deres adfærd. De er blevet mere selvkritiske og analyserende.

»Nu reagerer vi ikke på samme måde som før pr. automatik og gammel vane. Nu tænker vi: ’Hvad sker der? Og hvorfor sker det? Hvordan reagerer børnene? Og hvordan reagerer jeg selv? Og hvorfor?’ Vi kommer meget mere i dybden nu. Og så får vi konkrete idéer af hinanden,« fortæller Charlotte Andersen.



Fagligt fokus. Også Lisbeth Ø. Jensen oplever, at hun og kollegerne har fået et nyt fagligt fokus. Det gør en stor forskel i hverdagen.

»Glæden ved det daglige arbejde er blevet meget større nu, hvor vi har fået LP-tænkningen ind i vores dagligdag. Af og til observerer vi også i SFO og skole. Det kan for eksempel handle om et barn, som er en udfordring. Vi kan give vores besyv med, for vi kender barnet fra børnehaven og ved, hvordan han eller hun har fungeret før. Det har alt sammen betydning,« siger hun.

LP-modellen har givet øget fokus på relationer mellem børnene, mellem børnene og de voksne, mellem medarbejderne samt mellem personalet og forældrene.

»Før handlede det meget mere om fornemmelser og om børnenes baggrunde. Nu tager jeg udgangspunkt i det, jeg selv har oplevet, ikke i det, jeg tror eller mener,« siger Lisbeth Ø. Jensen.

Hvis et barn ofte har det skidt om morgenen, prøver pædagogerne at finde ud af, hvilke faktorer der kan spille ind, og hvad der kan ændre situationen, forklarer Lisbeth Ø. Jensen.

»Nu reflekterer vi meget mere og tackler vanskelige situationer bedre, hvor problemerne tidligere ofte kun blev løst på overfladen. Nu taler vi om en udfordring, som skal løses ved at se på omgivelsernes betydning for konflikten eller problemet,« siger hun.



Tid til refleksion. Medarbejderne er med modellen blevet opmærksomme på de faktorer, som også kan ligge i deres egen adfærd, og som er med til at fastholde vanskelige situationer.

De har fået mere tid til eftertanke, og gamle vaner er blevet brudt. Det har desuden haft stor betydning, at alle i medarbejdergrupperne deltager i LP-møderne, og at alle lytter til hinanden.

På den måde føler alle sig ligeværdige.

»Netop systematikken i LP-modellen med jævnlige skemalagte møder, tovholder og evaluering gør, at fokus fastholdes. Man tager sig tid til refleksion, inden man sætter noget i værk, og ofte sætter vi os delmål for at se, om de nye initiativer fungerer,« fortæller leder Bitten Møller.



Hvad er og kan LP-modellen?

LP-modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) er baseret på systemteori og forståelse af miljøets betydning for børns sociale, personlige og faglige udvikling. Modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl fra Høgskolen i Hedmark og er oprindelig til brug i skolerne. Den benyttes af cirka 500 skoler i Danmark.

12 kommuner med 150 dagtilbud har gennemført et pilotprojekt. Heraf arbejder 10 kommuner fortsat med LP-modellen: Billund, Favrskov, Herning, Holbæk, Ikast-Brande, Kalundborg, Lolland, Slagelse, Tønder og Bornholm. Desuden har tre nye kommuner valgt at arbejde med modellen: Roskilde, Morsø og Thisted.

Alle de deltagende dagtilbud har modtaget undervisning i brug af modellen af medarbejdere fra University College Nordjylland og fra PPR i de forskellige kommuner.

Meningen med LP-modellen er, at medarbejderne skal blive opmærksomme på de opretholdende faktorer, som udløser, påvirker og opretholder forskellige problemer i dagligdagen. Med denne bevidsthed kan man fjerne de opretholdende faktorer og øge børnenes trivsel.



Sådan arbejder man med LP i dagtilbud?

Der etableres LP-grupper, som er sammensat af pædagoger og medhjælpere. Hvis institutionen samarbejder med SFO, klub og skole, er der også repræsentanter for lærerne i gruppen. Hver gruppe har en tovholder, som følger op på de forskellige cases, behandles i gruppen.

Grupperne mødes hver 14. dag med en konkret problemstilling (case) eller et tema. Gruppemedlemmerne stiller opklarende og uddybende spørgsmål, de opretholdende faktorer findes og den konkrete udfordring beskrives. Der indhentes eventuelt andre informationer, som relaterer til den konkrete problemstilling.

Derefter igangsættes initiativer, som man beslutter på næste møde. I nogle tilfælde kan der komme konkrete forslag allerede ved det første LP-møde.

Efter fire uger evalueres der. Tovholderen spørger til, hvordan det er gået. Er der sket en positiv udvikling, kan man gå videre til næste udfordring.