TEMA: PÆDAGOGER I SKOLEN: Katrine og Britt bryder grænserne

Pædagogen står ved tavlen. Hun underviser i natur /teknik, mens læreren observerer børnenes interne relationer og hjælper dem, der har brug for støtte.

Sådan ser undervisningen indimellem ud i 1. B på Vestermarkskolen i Odder syd for Aarhus, hvor pædagog Katrine Illum Frichke deler rollen som klasselærer med lærer Britt Vorre.

Skolen er en helhedsskole, hvilket betyder, at pædagoger i højere grad indgår i undervisningen end på mange andre skoler.

Britt Vorre står for undervisningen i blandt andet dansk, mens Katrine Illum Frichke styrer slagets gang i natur og teknik.

De er enige om, at samarbejdet netop fungerer, fordi de ikke hver især tager sig af opgaver, som passer til deres uddannelse.

»Jeg skal ikke tage mig af alt, hvad der handler om relationer. Britt skal også have et nært kendskab til børnene. Man skal være åben over for den andens kompetencer, spørge hinanden til råds og fortælle ærligt om sine svagheder. I et åbent samarbejde sker der noget,« siger Katrine Illum Frichke.

Britt Vorre er enig.

»Vi når omkring børnene på en anden måde, end hvis vi var to lærere,« siger hun.



Det sagde du bare ikke. I 1. B går 28 børn, hvoraf nogle stykker har diagnoser. Derfor er der i 7 ud af 10 timer to lærere på. I andre klasser er det lidt sjældnere.

Et team i 1. klasse består af både lærere og pædagoger. Når fagene skal fordeles, er det givet på forhånd, at lærere skal undervise i dansk og matematik. Hvordan de andre fag fordeles, aftaler man internt i teamet. Pædagogen har lov til at sige, at hun ikke vil undervise i et bestemt fag, men hun skal undervise.

»Hvis man har et problem med at undervise, skal man ikke være ansat her,« siger Katrine Illum Frichke, som ikke mener, at hun lige så godt kunne have uddannet sig til lærer.

»Jeg er en bedre pædagog end lærer. Jeg har arbejdet som fritidspædagog, men har altid syntes, at jeg kun havde med halve mennesker at gøre, fordi de havde været det meste af dagen i skolen, inden jeg så dem. Nu ser jeg i højere grad hele barnet,« siger hun.

For Britt Vorre er det også en fordel, at hun prøver flere roller i klasseværelset.

»Som lærer plejer jeg at indlede timen med at docere ved tavlen. Så er det svært at nå omkring hvert enkelt barn. Når jeg fungerer som assistent, kommer jeg tættere på børnene og lærer dem bedre at kende,« siger læreren, der selv lærer meget af pædagogerne.

»For eksempel når jeg skal have børn til at fungere i en gruppe. Katrine har en forståelse af, at børnene skal have ting at vide flere gange. Selvom man måske har sagt noget til dem hver dag i en måned, kan der stadig være behov for at gentage. Som lærer har jeg måske en tendens til at tænke: ’Jeg har jo sagt det og skrevet det på tavlen. Så burde de have forstået det’,« siger hun

Når det handler om det didaktiske er hun indimellem mindre imponeret.

»Jeg kan tænke: ’Det sagde du bare ikke!’ I natur/teknik kan en forklaring på noget simpelt pludselig lyde meget indviklet. Det handler selvfølgelig også om, at det ofte er lettere, når man observerer andre. Når det sker, gør vi plads til, at den anden supplerer og forklarer det på en anden måde,« siger Britt Vorre og tilføjer, at det er afgørende at tale åbent, når man synes, at den anden gør det mindre godt, eller selv føler, at man ikke slår til. Katrine Illum Frichke søger også råd hos andre lærere på skolen.

»Lærerne har lært det didaktiske på seminariet, mens jeg skal lære det her på skolen. Så jeg får meget ud af at spørge en natur/ teknik-lærer til råds, « siger hun.



Pædagogen kopierede. De to klasselærere har ikke klare aftaler om, hvem der tager sig af hvad på forældremøder, men det er blevet sådan, at læreren fortæller om undervisningen i eksempelvis dansk, mens pædagogen taler om klassens trivsel. Var der samme klare opdeling i hverdagen, ville det være et problem. Det har de set i andre team på skolen.

»I et team sendte læreren pædagogen ud for at kopiere og ordne andre praktiske ting, så læreren kunne koncentrere sig om undervisningen. Så får man ikke så meget ud af pædagogens faglighed,« konstaterer Katrine Illum Frichke.

I et andet team tog læreren teten i forhold til alt forældresamarbejde, og pædagogen kunne ikke komme på banen med sin faglighed.

»Hvis man holder på sit og kun vil gøre det, man er uddannet til, fungerer samarbejdet ikke,« siger Britt Vorre.

Hun er bevidst om ikke selv at tænke sådan.

»Min udfordring er, at jeg skal undlade at sige til mig selv, at pædagogerne kan tage sig af trivsel, samarbejde med psykologer og så videre, mens jeg skal lære børnene at læse. Hvis jeg var i et mindre positivt samarbejde, ville jeg måske tænke sådan,« siger hun.