TEMA: OVERENSKOMST 2013. Selvfølgelig kan det betale sig at forhandle

Samfundsøkonomien skranter, arbejdsgiverne siger, der slet ikke er nogen penge. Kan det betale sig at forhandle overenskomst denne gang?

»Selvfølgelig kan det det. Vi må se, hvad vi kan få ud af det af penge. Vi skal forhandle løn, det er uundgåeligt. Så må vi presse så meget, vi overhovedet kan, for at komme i nærheden af vores overordnede mål, nemlig at sikre reallønnen. Vi skal også forsøge at sikre vores medlemmer de bedst mulige vilkår for at udøve deres profession. Der vil vi have meget fokus på kompetence­udvikling. Og så vil vi gerne diskutere professionsudvikling med arbejdsgiverne: Hvad skal der til for at sikre kvaliteten og fagligheden i institutionerne?«

Målet for BUPL er at sikre reallønnen. Er det realistisk?

»Det er realistisk at have det som et mål. Det er det, vi går efter. Vi kan ikke give nogen garanti for, at det lykkes. Lønudviklingen på det private område er stadig meget lav, og det lægger vi os op ad som offentligt ansatte. Så vi kan godt se, det bliver svært, men det er ikke urealistisk.«

Ved sidste overenskomst fik pædagogerne 19 millioner kroner ekstra til lønforbedringer som en indrømmelse fra arbejdsgiverne om, at det kniber med pædagogernes ligeløn. Kan vi se frem til lignende forbedringer denne gang?

»Det håber jeg. Vi opretholder kravet. Vi nåede kun et lille stykke ad vejen sidste gang. Det gav lidt ekstra, men det var lige så meget en anerkendelse og en erkendelse af, fra både arbejdsgiverne og de andre fagforbund, at der faktisk eksisterer et særligt lønproblem for pædagoger.«

Hvad er et tilfredsstillende resultat for dig?

»Det er svært at sige på forhånd. Jeg kan jo ikke sætte noget tal på. Men det vigtigste er, at vi presser på, alt hvad vi kan. Med den arbejdsgiverdagsorden, der ligger fra Kommunernes Landsforening, bliver det en udfordring i sig selv at få afværget nogle af de forringelser, som de lægger op til.«

Er strejkevåbnet noget værd, når kommunerne sparer penge på pædagogernes strejke?

»Ja, det er det. Det viste sig, da vi nødtvunget gjorte det i 2008, så gav det trods alt lidt ekstra. Men det er ikke en ønskværdig situation, vi skulle gerne kunne nå frem til en aftale uden at skulle i konflikt. En konflikt har store omkostninger. Men det kan blive nødvendigt, hvis vi ikke kan blive enige med arbejdsgiverne, eller hvis medlemmerne stemmer et resultat ned. Så det er bestemt et våben, der kan bruges.«



DET HAR DU FÅET:

Lønforbedringer i procent:

1989 4,77

1991 5,24

1993 3,60

1995 5,23

1997 6,50

1999 9,69

2002 10,65

2005 8,59

Maj 2008: 12,80 Nedstemt ved urafstemning

Juni 2008: 13,20

2011: 2,65

Kilde: KTO og Børn&Unge



Milepæle:

1989: Fuld løn under barselsorlov. Begyndelsen på arbejdsmarkedspensioner. I dag sparer pædagoger mellem 13,40 og 15,35 procent af lønnen op i arbejdsmarkedspension.

1993: Selvstændig kommunal ferieaftale.

1995: Indførelse af omsorgsdage.

1997: Ny løn.

1999: Pædagogerne tager hul på den sjette ferieuge, der bliver til en hel uge ved OK 2002. Det er dog først fra 2004, man faktisk kan holde en hel ekstra uges ferie. Decentral arbejdstidsaftale.

2005: Nye, differentierede lønmodeller. Barselsudligningsordning og opsparing til pension i den ulønnede del af en barselsperiode.

Maj 2008: 61,6 procent af pædagogerne stemmer overenskomsten ned og kaster BUPL ud i sin første lovlige, overenskomstmæssige strejke.

Juni 2008: Pædagogerne stemmer ja til en ny overenskomst, der giver 30 millioner kroner mere til pædagogerne. Der bliver nedsat en lønkommission, der skal undersøge løndannelsen i det offentlige.

2011: Der bliver sat ekstra 19 millioner kroner af til at forbedre pædagogernes løn i en erkendelse af, at pædagogerne har et ligelønsproblem.