TEMA: OVERENSKOMST 2013. Forstå en overenskomst på fem minutter

Hvad er en overenskomst?

Det er en kollektiv aftale på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, som fastlægger centrale vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet. En overenskomst fastlægger lønnen, enten som normalløn eller som mindsteløn. Normalløn, som er mest udbredt i den offentlige sektor, indebærer, at den ansattes faktiske løn er fastsat i overenskomsten.

En overenskomst indeholder blandt andet også retten til at vælge tillidsrepræsentant, retten til efteruddannelse, udvidede opsigelsesregler, arbejdsmarkedspension og løn under barsel.



Hvilke pligter medfører en overenskomst?

Ifølge Hovedaftalen har tillidsrepræsentanten pligt til at fremme et godt og roligt samarbejde mellem parterne, og både arbejdsgivere og lønmodtagere har pligt til ikke at iværksætte eller deltage i kollektive arbejdskonflikter som strejke eller lockout, så længe overenskomsterne løber, den såkaldte fredspligt.



Hvorfor er overenskomster vigtige?

Overenskomsterne spiller i Danmark en stor rolle, fordi lovgivningen kun i begrænset omfang regulerer de dele af ansættelsesforholdet, som overenskomsterne dækker. I modsætning til i de fleste andre europæiske lande eksisterer der ikke i Danmark lovgivning om mindsteløn, om den ugentlige arbejdstids længde eller om honorering af overarbejde.



Hvorfor skal overenskomsten fornyes?

Overenskomster er tidsbegrænsede. Den seneste overenskomst, der blev indgået i 2011, var toårig. Derfor skal der forhandles en ny overenskomst. Ved overenskomstens udløb ophører fredspligten, og forhandlingerne om overenskomstfornyelse foregår derfor altid på baggrund af trusler om arbejdskonflikt, som på dette tidspunkt lovligt kan varsles af parterne.

Hvis en ny overenskomst ikke vedtages af medlemmerne på begge sider af forhandlingsbordet, kan der udbryde konflikt på arbejdsmarkedet, som det skete i 2008, hvor pædagogerne stemte nej til resultatet og strejkede for at få et bedre resultat.



Hvad er reguleringsordningen?

Reguleringsordningen sikrer de offentligt ansatte stort set den samme lønudvikling som privat ansatte. Reguleringsordningen giver offentligt ansatte 80 procent af forskellen mellem privat ansattes og offentligt ansattes lønstigning.



Et eksempel:

Lønstigning hos privat ansat: 100 kroner

Lønstigning hos offentligt ansat: 70 kroner

Difference: 30 kroner



Reguleringsordning giver 80 procent af 30 kroner = 24 kroner



Samlet lønstigning for offentligt ansat efter regulering:

70 kroner + 24 kroner = 94 kroner



Reguleringsordningen kan også give underskud. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 skyldte pædagogerne 1,23 procent, fordi lønudviklingen i den private sektor havde været ringere end forventet. De 1,23 procent blev modregnet i overenskomsten, så pædagogerne ikke fik nogen generel lønstigning i 2011.



Hvad sker hvornår?

06/12-12: KTO / organisationernes krav udveksles

12/12-12: BUPL’s forhandlinger indledes

09/01-13: KTO's forhandlinger indledes

15/02-13: KTO's forhandlinger afsluttes

28/02-13: BUPL’s forhandlinger afsluttes



Hvad er et forhandlingsfællesskab?

Et forhandlingsfællesskab er i denne sammenhæng, når flere fagforbund går sammen om at forhandle en række fælles krav. BUPL er med i forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), som repræsenterer ca. 548.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner, det vil sige hovedparten af de i alt ca. 630.000 ansatte i kommuner og regioner.

• Det er KTO’s formål at optræde fælles i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte tilsluttet KTO.

• KTO forhandler således med de kommunale og regionale arbejdsgivere om blandt andet generelle lønforhold, barsel, ferie samt medindflydelse og medbestemmelse.

• KTO har 46 medlemsorganisationer, heriblandt BUPL og FOA samt Danmarks Lærerforening, hvis formand, Anders Bondo Christensen, også er formand for KTO.



Hvem er arbejdsgiveren?

De fleste pædagoger er ansat af en kommune. Kommunerne samler forhandlingskræfterne i Kommunernes Landsforening (KL), hvor formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg er hovedforhandler. Det er den konservative borgmester fra Høje Taastrup, Michael Ziegler, der er formand for udvalget.

Arbejdsgiverens udgangspunkt

De offentligt ansatte må ikke stige mere i løn end de privat ansatte.

Hvis det offentlige bliver lønførende, vil man dermed presse lønnen op i det private til skade for samfundsøkonomien, eksporten og betalingsbalancen.

BUPL’s udgangspunkt

Vi skal sikre reallønnen, men vi ved godt, at det bliver svært.

Skal reallønnen sikres, skal lønnen stige mere end inflationen, som i år forventes at lande på 2,4 procent, og 2,2 procent i 2013. Desværre er lønnen i det private kun steget med omkring 1,5 procent det seneste år, og det lægger sandsynligvis rammen for lønstigningerne i det offentlige.



Hvad er en urafstemning?

Når BUPL og KL ved forhandlingsbordet er blevet enige om en ny overenskomst, skal den godkendes af BUPL’s hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen skal, hvis 1/3 af hb-medlemmerne kræver det, sende overenskomsten til urafstemning, hvor alle stemmeberettigede medlemmer kan stemme ja eller nej til den indgåede aftale. Bliver den nye overenskomst forkastet af medlemmerne, som det skete i 2008, så kan pædagogerne risikere at skulle ud i en strejke.