TEMA: OVERENSKOMST 2013. Effektivisering kontra tryghed

De tungeste og vigtigste emner:



Lønrammen

Forventningen har siden foråret været, at der vil være plads til en samlet lønramme på cirka 1,5 procent om året. Det svarer til den aktuelle lønudvikling i den private sektor. Men forbrugerpriserne stiger ikke så meget, som de har gjort – siden sommerferien har de ligget under to procent – så måske bliver det muligt at holde skindet på næsen. Et fald i reallønnen kan dog næppe undgås.

Ligeløn

I 2011 lykkedes det BUPL at skaffe en ekstra pose penge til pædagogerne, som er den lavest lønnede gruppe af offentligt ansatte med mellemlang, videregående uddannelse. Og også denne gang vil blandt andre BUPL (og Dansk Sygeplejeråd) bruge overenskomstforhandlingerne til at nå et lille skridt videre mod målet om ligeløn.

Arbejdstid

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler spås at blive det store slagsmål. Kommunernes Landsforening (KL) vil have, at lærerne skal undervise mere, og den enkelte skole­leder skal have mere frihed til at tilrettelægge arbejdstiden. Men også generelt vil arbejds­tiden komme i centrum, idet KL vil have færre regler og desuden skære i antallet af senior­dage og de ansattes ret til selv at fastlægge den sjette ferieuge. Over for det står kravet fra pædagoger og andre medarbejdergrupper om ret til ansættelse på fuld tid.

Uddannelse

Klassisk tryghed i form af længere opsigelsesvarsler eller større godtgørelser ved fyring ser ud til at være udelukket. Til gengæld vil mulighederne for efteruddannelse blive et væsentligt tema, både i de centrale forhandlinger mellem KL og KTO, og i de specielle forhandlinger, som de enkelte forbund vil have samtidig. BUPL møder eksempelvis op med et krav om ret til efteruddannelse, og KL er sådan set med på at sætte penge af til formålet. Så skal medarbejderne bare acceptere, at en del af undervisningen kan foregå i fritiden, lyder kravet.

Medbestemmelse

Her har KL’s udmeldinger været særdeles aggressive: Der skal være færre overenskomster, end de i alt 100, der er i dag, færre medarbejdere skal være beskyttet mod fyring, og samarbejdsreglerne (MED-systemet) skal forenkles. Erfaringen med ændring af den type regler er dog, at det tager tid og skal være godt forberedt, og fra KTO’s side vil man kunne finde modkrav, så det hele ender som det, der i skaksproget kaldes ’tvungen remis’.



BUPL's krav:



Løn

• Sikring af reallønnen for alle.

• Videreførelse af reguleringsordningen, der sikrer, at lønnen på det private og offentlige arbejdsmarkedet følges ad.

• Særlige lønforbedringer til pædagoger og andre grupper, der er ramt af uligeløn.

Kompetenceudvikling

• Ret til videreuddannelse.

• Etablering af uddannelsesfond for pædagoger

• Indgåelse af aftale om udvikling af faglighed og kvalitet (kravet skal skabe forudsætning for, at der lokalt kan etableres partnerskaber, der involverer pædagoger, forældre, lokale politikere og forvaltninger).

Beskæftigelse, tryghed, fleksibilitet

• Pædagoger har ret til ansættelse på fuld tid.

• Bedre vilkår i forbindelse med opsigelse og afsked.

• Forbedring af mulighederne for, at seniorerne kan forblive på arbejdsmarkedet.



Lotte Vahlkvist, 44 år, afdelingsleder, Lyshøjskolens SFO, Kolding

Hvad er dine ønsker til den nye overenskomst?

»Gode vilkår. Efteruddannelse og for mit vedkommende afskaffelse af barnets anden sygedag. Vi løber simpelthen stærkt, hver gang der er en, der har barn syg. Jeg synes, det er en forringelse i stedet for en forbedring. Jeg ved godt, at man glad for ordningen som forældre, og jeg er selv mor til to, men jeg synes også, den er hård for personalet. Den dræner os.«

Hvad forventer du?

»Som tingene er, forventer jeg mig ikke det store. Jeg har et håb, men jeg har ikke nogen forventning.«

Hvad skal der til, for at du er parat til at strejke?

»Der skal meget til. Så skal vi decideret gå ned i løn, så skal de forringe vores vilkår så meget mere. Hvis det er status quo, så går jeg ikke på barrikaderne for det.«



Peter E. Abbondio, 55 år, souschef, Louis Petersens Børnegårds Klubber, Frederiksberg

Hvad er dine ønsker til den nye overenskomst?

»En lille lønfremgang og noget på pensionen. Vi er et kvindefag, som er bagud i forhold til de andre offentligt ansatte. Vi skulle gerne nærme os lærerne.«

Hvad forventer du?

»Forventningerne er ikke ret store. Men vi skal ikke ind og give en månedsløn væk for at beholde vores arbejde, ligesom SAS’ ansatte gør.«

Hvad skal der til, for at du er parat til at strejke?

»Der skal være noget at strejke for. Lige nu er tiden ikke inde til at gå ud og kræve, at vi skal op på et bedre niveau.«



Susan Peng, 58 år, socialpædagog, specialinstitutionen Børnehuset Troldemosen, Gentofte

Hvad er dine ønsker til den nye overenskomst?

»Jeg er i den alder, hvor gode senior­ordninger er vigtige. Jeg har set, at arbejdsgiverne gerne vil skære i de nuværende muligheder, og det vil jeg være rigtig ked af. Jeg tror tværtimod, der er brug for forbedringer, hvis de gerne vil have os til at blive længere. Jeg kunne også godt tænke mig, at der bliver kigget på forbedringer af pensionen.«

Hvad forventer du?

»Jeg ved godt, at det med lønnen ikke bliver det store. Jeg forventer ikke ret meget for at sige det rent ud. Men jeg forventer heller ingen forringelser.«

Hvad skal der til, for at du vil strejke?

»Så skal der ske væsentlige forringelser af vores arbejdsvilkår.«



Helle Kjølby Nielsen, 52 år, pædagog, Børnehusene, Vrå

Hvad er dine ønsker til den nye overenskomst?

»At få sat tid af til forberedelse og dokumentation, som folkeskolelærerne har. Vi er ved at være så pressede, at det kan være svært at gå fra, og kravene til det, vi skal kunne dokumentere, er bestemt ikke blevet mindre.«

Hvad forventer du?

»Jeg forventer ikke noget, desværre, for vores arbejdsvilkår er ikke optimale. Personligt betyder det ikke så meget, om jeg får 500 kroner mere eller mindre om måneden. Men det kan irritere, at samfundet ikke vurderer vores arbejde højere.«

Hvad skal der til, for at du vil strejke?

»Jeg har ikke lyst til at strejke. Jeg synes, vi sætter vores rygte over styr, og sidst fik vi reelt ikke andet ud af det end sure forældre.«