TEMA: ØKOLOGI. Naturlig socialitet. Børn er født økologisk bevidste

Økologi og bæredygtighed bliver traditionelt anskuet som et lære­projekt, hvor børn gennem pædagogiske aktiviteter og samtaler lærer at behandle naturen, miljøet og dyrene med respekt. Men læreperspektivet overser en central pointe: Nemlig, at mennesker bliver født med en naturlig socialitet, som gør, at vi grundlæggende vil det gode for os selv, hinanden og den natur omkring os, som vores overlevelse og trivsel er afhængig af. Det mener forfatter og cand.pæd. Hans Månsson, som igennem flere år har beskæftiget sig med social bæredygtighed og bæredygtig pædagogik.

»Med et stærkt fokus på social bæredygtighed i form af sociale kompetencer og gen­sidigt forpligtende relationer fremfor som et læreprojekt får vi nærmest foræret en mere naturlig bevidsthed hos barnet. Det bliver naturligt at respektere de økologiske principper og behandle miljø, drikkevand og dyr ordentligt, ikke fordi vi har lært det, men fordi vi tænker på os selv, på hinanden og på, at vi er afhængige af miljøet omkring os. Hvis vi sviner naturen, forurener og overforbruger klodens ressourcer, skader vi os selv og hinanden på længere sigt,« siger han.

Risikoen ved udelukkende at gøre økologi til et læreprojekt er, at mennesker ofte trækker på skuldrene af det, de har lært, fordi det ikke stikker så dybt. Derfor vil det økologiske projekt have langt større gennemslagskraft, hvis pædagoger tager afsæt i barnets naturlige socialitet og understøtter den frem for at reducere social bæredygtighed til et læreprojekt, mener Hans Månsson.

»Mennesket har gennem mange år tilsidesat økologiske hensyn, på trods af at vi har lært om vigtigheden af det. Hvis man virkelig skal tage fat på de problemer, verden står over for, skal arbejdet med bæredygtighed og økologi inderliggøres, fremfor kun at blive noget udvendigt vi kan vælge eller fravælge at føle os forpligtet af,« siger forfatteren.



Bæredygtig pædagogik. Selvom børn er født med en naturlig socialitet og omsorg for hinanden og verden, er det utrolig vigtigt, at socialiteten konstant bliver understøttet. Og her kommer den bæredygtige pædagogik ind i billedet, siger Hans Månsson.

Han ser pædagoger som brobyggere mellem på den ene side social bæredygtighed, som er de sociale kompetencer, mennesker fødes med, og som udgør grundlaget for socialt samspil, og på den anden side social kapital i samfundets forskellige fællesskaber. Pædagogernes opgave er ’hamrende vigtig’. De understøtter den socialitet, tillid og relationelle mening, som gør, at mennesker kan indgå meningsfulde relationer med hinanden, skabe fælles mening, sammenhængskraft og ikke mindst skabe bæredygtig udvikling i samfundet.

»Bæredygtig pædagogik er en bestræbelse på at fremme menneskers naturlige tilskyndelse til at indgå tillidsfuldt i relationer og være meningsfuldt forbundne med andre. Bæredygtig pædagogik er altså en bevidst og tilstræbt handling, som skal skabe og videreudvikle social kapital i et fællesskab eller i samfundet som helhed,« siger forfatteren.



Nærværende dialog. Hans Månsson ser den bæredygtige relation og bæredygtige dialog som en af de helt afgørende faktorer for at understøtte barnets medfødte socialitet.

»Det er utrolig vigtigt for børnene, at der faktisk er nogle voksne til rådighed for dem. De danske dagtilbud er desværre karakteriseret af, at der er meget lidt vedvarende og nærværende dialog mellem de voksne og børnene. Samspillet er ofte fragmenteret og præget af korte beskeder, mens fordybelse ikke bliver prioriteret højt nok,« siger Hans Månsson.

Han foreslår, at pædagoger udøver bæredygtig pædagogik ved at medvirke til, at alle børn i dagtilbuddet hver dag oplever, at de er med til at skabe mening for sig selv og for andre, og at alle børn erfarer, at andre oplever dem som meningsfulde som enkeltindivider og for fællesskabet.

»Det handler om at skabe gensidigt forpligtende relationer mellem børnene og mellem voksne og børn. Pointen for pædagogen er, at hun skal finde ud af, hvad den lille dreng indeholder. Det betyder, at hun skal være opmærksom på det, han kommer med, og få det brugt, så han føler sig meningsfuld. På den måde kan han indgå i relationer med det, der er ham, og blive meningsdannende sammen med de andre,« siger Hans Månsson.



Modvirkende faktorer. Men hvis vi er født med en naturlig socialitet – hvorfor er der så stadig sociale problemer, klimaproblemer og så videre i verden?

»Forklaringen er, at vi lever i et samfund, som på rigtig mange måder understøtter individualismen og måske også egoismen. Det er et markedsorienteret samfund, hvor vi bliver motiveret til at tage hensyn til os selv og til at have et stort og ikke særlig nødvendigt forbrug. Og det står jo i fuldstændig modsætning til et økologisk princip. Der er en modsætning mellem nogle grundlæggende biologisk-socialt orienterede træk hos mennesker og så et samfund, hvor det er nogle stærke økonomiske – og meget kortsigtede – interesser, der styrer,« siger Hans Månsson.

Han mener, at der er stor risiko for, at samfundsudviklingen går i den forkerte retning i forhold til bæredygtighedsprojektet, hvis der ikke handles på alle niveauer.

»Hvis vi ikke i langt højere grad tænker i bæredygtighed overalt i samfundet, vil vi kunne frygte alvorlige konsekvenser af, at vi igennem mange år ikke har taget disse basale økologiske udfordringer alvorligt. Derfor bliver det vigtigere og vigtigere, at der er nogle, der arbejder professionelt med at understøtte den positive energi i mennesket. Pædagogerne har her en afgørende vigtig funktion i at styrke den sociale bære­dygtighed i og mellem mennesker, som derved tager mere ansvar for hinanden og klodens tilstand,« siger han.



OM BOGEN

’Bæredygtig pædagogik og praksisudvikling’ af Hans Månsson. Dansk Psykologisk Forlag, 240 sider, vejl. pris 328 kroner.



Hvem er forfatteren?

Hans Månsson er lærer, speciallærer og cand.pæd. Han arbejder med kvalitetsudvikling i dagtilbud og skoler herunder pædagogisk udvikling, implementering og evaluering. Hans Månsson har skrevet en række bøger, artikler, kapitler mv. med fokus på bl.a. inkluderende praksis, specialpædagogik, børns sprog, pædagogisk dokumentation og implementering – og i de senere år social bæredygtighed og bæredygtig pædagogik. Han er partner i Center for Social Bæredygtighed.

Du kan læse mere om Center for Social Bæredygtigheds principper og arbejde på www.cesob.dk