TEMA. MATEMATIK OG SCIENCE: Børn er fødte matematikere

25 sandkager eller 1.000? Matematik i vuggestuer og børnehaver er ikke tør og støvet undervisning. Det er leg med ’mange’ eller ’få’, ’flere end’ og ’færre end’, former og begreber som ’over’ og ’under’. Det er også leg med mønstre og kategorisering.

Og børnene gør det helt af sig selv. De er fødte matematikere og kan meget tidligt overskue antal op til tre uden at tælle. Men de har brug for, at pædagogerne kvalificerer lege og aktiviteter, sådan at endnu flere begreber bliver forståelige og systematiseret.

Det mener lektor Michael Wahl Andersen, UCC, og lektor Bent Lindhardt, UCSJ, der begge har været med til at introducere et matematisk observationsmateriale til småbørn i Danmark.

Materialet ’MIO – Matematikken, Individet, Omgivelserne’ er udviklet i Norge, hvor matematisk opmærksomhed er meget udbredt og en del af den norske læreplan og den norske pædagoguddannelse.

»I forhold til de små børn skal man kalde det ’matematisk opmærksomhed’. For i Danmark bliver pædagogerne skræmt af ordet matematik og dets støvede image. De kender for lidt til, hvordan de kan bruge matematikken i hverdagen i vuggestuer og børnehaver,« siger Michael Wahl Andersen.

»Vi skal blandt pædagoger have skabt en forståelse af, at matematik egentlig bare handler om at forstå sin omverden ved at systematisere den lidt,« siger Bent Lindhardt.



Øje for matematik. Michael Wahl Andersen har arbejdet med 12 institutioner i Brøndby og Rudersdal Kommuner. Pædagogerne blev introduceret til MIO-materialet, og det viste sig hurtigt, at det hjalp at få matematikken afmystificeret. Pædagogerne fandt blandt andet ud af, at de arbejdede med mange af begreberne i forvejen, bare ikke så systematisk, som materialet lægger op til.

»Når det går op for pædagogerne, at børn formulerer sig om mængder og ’mere end’ og ’større end’, kan de godt se, at der er matematisk opmærksomhed i børn,« siger Michael Wahl Andersen. Et godt eksempel er de to børn, der bygger sandkager i sandkassen. Pludselig er næsten alle børn i gang, og sandkassen er fyldt med et hav af sandkager. Et barn siger: ’Hold da op, der er over 1.000’. Og så siger en anden: ’Ja, eller 25’. »Det handler lige præcis om den fornemmelse af mange eller få, som vi er født med. Og så er det nøjagtige tal ikke så vigtigt på det her tidspunkt i barnets udvikling,« siger Michael Wahl Andersen.

Matematisk forståelse er først og fremmest en sproglig tilgang, mener Bent Lindhardt.

»At man griber situationen med barnet og spørger, når man alligevel snakker om, hvor en kop skal stå: ’Skal den stå foran eller ved siden af?’ Så har man skærpet barnets matematiske opmærksomhed, samtidig med at der er sprog i det. Matematisk forståelse kan foregå i så mange af hverdagens lege og aktiviteter, at der næsten ikke findes grænser, når man først har fået øje på den,« siger han og fortsætter:

»Pædagoger skal lære at se, at matematik også er, når et barn sætter to røde og en blå perle, to røde og en blå perle på hele perle­pladen. Mønstre, former og at gruppere er også matematik. Pædagogerne skal bare gøre det, de altid har gjort, men de skal bare være mere observante på at kvalificere det.«



Den bedste udvikling. Eksemplerne på hvor meget matematik, der er i en almindelig hverdag i vuggestuen og børnehaven, er uendelige: I puderummet må der kun være fire børn. Du henter to gule spande, og du henter tre røde. Der er to børn foran dig i køen til computeren.

Hvis pædagogerne arbejder med matematisk opmærksomhed sammen med den sproglige opmærksomhed, får børnene den bedste udvikling. Deres handlekompetencer bliver forøget, når de forstår verden bedre, mener Michael Wahl Andersen.

»Alle børn tæller. Men de tal, de anvender, når de for eksempel skal tælle, hvor mange krus, der står på bordet, kommer ikke nødvendigvis i den traditionelle rækkefølge. Hvis et barn siger 5,8,10,11, når det tæller de 4 krus, kan man se, at barnet er i gang med tal, og så ved man, at barnet er begyndt at få fornemmelsen af, at ting kan tælles, også selvom tallene i den aktuelle sammenhæng ikke giver mening,« siger han.



At gribe nuet. Den største barriere for øget matematisk opmærksomhed i vuggestuer og børnehaver er, at pædagogerne opfatter matematik som skole. Og det vil de ikke have ind i børnehaven, mener Bent Lindhardt.

»Vi skal have en offentlig debat, som de havde i Norge for mange år siden, om, hvorfor børn i daginstitutioner skal besudles af ’regnestykker’, når de nu bare vil lege,« siger han.

Pædagogerne skal opdage, at matematisk opmærksomhed er spændende. Der skal gang i udviklings­projekter, hvor pædagogerne kan afprøve, hvad det drejer sig om, mener Michael Wahl Andersen.

»De skal forstå, at de selvfølgelig godt kan fremprovokere pædagogisk opmærksomhed, men at det allermest handler om at gribe nuet og gøre børnene nysgerrige på deres omgivelser,« siger han.



Den eksotiske matematik

Matematik i vuggestuer og børnehaver er indtil videre lidt eksotisk og ikke meget udbredt. Bent Lindhardt og Michael Wahl Andersen, som begge arbejder for en større udbredelse af matematisk opmærksomhed i daginstitutionerne og for, at arbejdet med matematisk opmærksomhed bliver skrevet ind i pædagoguddannelsen, vil gerne høre fra pædagoger, der arbejder med det.

Skriv til Michael Wahl Andersen: mwa@ucc.dk eller til: Bent Lindhardt bli@ucsj.dk