Ledelsesugen 2025: Grib chancen for at styrke din ledelse 

I uge 44 samles ledere overalt i hele landet til Ledelsesugen. For pædagogfaglige ledere er det en oplagt chance for at hente ny viden, dele erfaringer og sætte fokus på den ledelse, der kan gøre en forskel i hverdagen.
foto af to personer på bænk
Ledelsesugen er en oplagt mulighed for at styrke ledelse tæt på, dele erfaringer og hente ny viden.

Ledelsesugen er årets oplagte anledning til at sætte ekstra spot på ledelse – også i den pædagogiske praksis. I uge 44 samles ledere over hele landet om inspiration, dialog og udvikling. For pædagogfaglige ledere er det en oplagt mulighed for at styrke ledelse tæt på, dele erfaringer og hente ny viden, der kan mærkes i hverdagen. Blandt meget andet. 

Hvad er Ledelsesugen?

Ledelsesugen sætter ekstra fokus på ledelse i den offentlige sektor og løber i uge 44. Den består af både nationale events og lokale aktiviteter i kommuner og regioner.

Hvorfor er det relevant for mig som pædagogfaglig leder?

Ugen samler inspiration om konkrete temaer som fx rekrutteringsudfordringer, inklusion, faglig ledelse og ledertrivsel – alle relevante emner for pædagogfaglig ledelse tæt på hverdagen.

Hvornår kan jeg se programmet? 

Deltag i relevante nationale arrangementer – det fulde program offentliggøres i starten af september, og tilmelding foregår via kalenderen.

Er der mulighed for selv at holde arrangementer?

Ja, bestemt. I kan planlægge og holde jeres eget praksisnære arrangement lokalt – fx drop-in-møder, dialogcaféer eller inspirationssessioner – og få det med i det nationale program via ansøgning. Kontakt info@lederweb.dk for at høre, hvordan din arbejdsplads får sit lokale arrangement med i programmet. Det gælder både fysiske og virtuelle formater.

Hvordan holder jeg mig opdateret?

  • Besøg Lederweb.dk løbende for teasere og kalenderopdateringer.
  • Tilmeld jer nyhedsbrevet fra Væksthus for Ledelse – det sendes hver fredag.
  • Følg #ledelsesugen og Væksthus for Ledelse på LinkedIn og Facebook.

Hvorfor bør jeg prioritere at deltage?

Ledelsesugen giver en nødvendig og ofte tiltrængt pause i en hektisk hverdag. Du kan bruge ugen til faglig refleksion og dialog med andre ledere – både med din egen faglighed og på tværs af fagligheder i den offentlige sektor. Det er en oplagt chance for at styrke din ledelse sammen med andre, dele praksiserfaringer og blive inspireret. Måske endda med noget, der sætter varige spor og holder længere end selv ledelsesugen.

OBS!

Hvis du ser et spændende virtuelt arrangement, kan du måske være så heldig, at det bliver optaget og bagefter lagt på Lederweb.dk

Læs meget mere her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.