TEMA: DOKUMENTATION - Landet rundt

Furesø og Fredericia:

Alliancer om børns hverdag

I Furesø og Fredericia Kommuner har alle daginstitutioner skullet svare på 36 spørgsmål om deres praksis. Svarene har givet politikerne et bedre indblik i kvaliteten af arbejdet og den pæda­gogiske faglighed. Kommunerne og pæda­gogerne oplever, at dokumen­tationen er rykket tættere på arbejdet med børnene, og at det er brugbart for begge parter.

Pædagogernes svar indgår i kommunernes ’Faglige kvalitetsoplysninger’. På den måde får politikerne den beskrivelse af daginstitutionsområdet, som de vil have. Samtidig styrker det refleksionen hos det pædagogiske personale. Det mener lektor hos UCC og ph.d. i pædagogik Søren Smith, der står bag den nye dokumentationsform.

»Svarerne viser, om nogle basale ting i forhold til børnene, er opfyldt. Det er ikke tidskrævende, for den pædagogiske leder kan selv svare på 20 minutter. En pointe i forhold til meget anden dokumentation, som ofte tager for meget af pædagogernes tid,« siger han.

Forsøget på at måle kvalitet er førhen sket på overordnede måder, men med denne metode bliver kvaliteten målt på, hvad børnene oplever og møder i deres dag­institution.

»Man kan konkret se, at for 97 procent af børnenes vedkommende bliver der sagt goddag og farvel hver dag. Smører pædagogerne for tykt på, ved de det selv, og så kan det være en anledning til lige at få kigget på, hvorfor de måske ikke er så gode til at sige goddag og farvel,« siger Søren Smith.

Samtidig med at pædagogerne svarer på spørgsmålene, kan de kontrollere, om de har skrevet det, som de siger, de gør, ind i deres læreplaner.

»Og hvis de ikke har det med, hvorfor så ikke? Det giver mulighed for en refleksion,« siger Søren Smidt.

Søren Smidt tror, at politikere og forvaltninger vil være mere tilfredse med den slags dokumentation i fremtiden. De vil hellere have tilbagemeldinger, som pædagogerne kan se fornuften i. For de har også bemærket, at hænger dokumentationen ikke sammen med virkeligheden, får de nogle svar, de ikke kan styre ud fra.

»Det er et godt bud på, hvordan man i stedet for at styre ovenfra skal lave en alliance, hvor det går ud på både at vise kvaliteten og styrke refleksionen i institutionerne. Det virker ikke som kontrol, fordi det kommer fra pædagogernes egen oplevelse af deres praksis,« siger han.

Du finder Furesø Kommunes kvalitetsrapport på furesoe.dk



Vesthimmerland:

Messe som dokumentation

I Vesthimmerlands Kommune havde leder af Kridthuset i Løgstør Theresa Berg Andersen taget initiativ til en messe, som blev afviklet i maj 2012. Her viste kommunens dagtilbud sig frem for politikere, forældre og forvaltning. Det var en stor succes, som man overvejer at gentage.

»Det er en fed måde at få lov til at dokumentere på. Vi kan eva­luere og dokumentere alt, hvad vi gør på én dag. Så hvorfor gøre det så omstændeligt med skemaer og store tykke rapporter, som ingen gider læse,« spørger Theresa Berg Andersen.

Idéen kom fra Hjørring Kommune, der har gjort noget lignende, og fra et besøg på en innovationsmesse i København.

»Vi tænkte, at Vesthimmerland også har en masse at byde på, og så gik vi gang med at planlægge,« fortæller hun.

Kollegerne var først lidt skeptiske, men så tilbød forvaltningen at stille faciliteter til rådighed i Års Messecenter og gjorde det til en ’skal-opgave’. Det endte med, at cirka 50 institutioner plus biblioteket, Limfjordsmuseet og kulturskolen fik hver en stand, hvor de kunne vise, hvad de kan.

»Vi ville ud over rampen og gøre os synlige for nogle flere, ikke mindst vores politikere. Vi viste, at der er lige så mange måder at løse opgaven på, som der er børnehaver, så messen osede af mangfoldighed,« siger Theresa Berg Andersen.

Pædagogerne selv fik også en masse ud af at snuse rundt blandt kollegernes stande.

»I hverdagen får vi jo ikke set, hvad de andre arbejder med. I min personalegruppe blev de inspireret af en institution, der havde et helt rum med høns på mange måder – et resultatet af et emnearbejde. Det fik vores øjne op for, at vi måske ofte arbejder for stort og overordnet. De erfaringer har vi bygget videre på, og vi har netop afsluttet et større projekt om kartofler,« fortæller Theresa Berg Andersen.

Budskabet om de mang­foldige aktiviteter gik også rent ind hos politikere og forældre. Og pæda­gogerne fik mange roser for arrangementet og deres opfindsomhed.

»Alle syntes, at det var fedt at se, hvad vi kan. Også forældre, som skulle til at vælge børnehave, fik et overblik over, hvilket tilbud der passede dem bedst. For uanset om vi vil det eller ej, så lever vi i her i Vesthimmerland i en verden, hvor der skal ’sælges’ pladser,« siger Theresa Berg Andersen.



Odense:

Fortællinger fra det virkelige liv

Metafortællinger som dokumentation blev udviklet og afprøvet i Odense Kommune i 2010. De indgår som dokumentationsform i kommunens kvalitets­rapport for 2011. Metoden kan fortælle om kvaliteten i den pædagogiske praksis ud fra pædagogers egne erfaringer og oplevelser af det daglige arbejde med børnene.

Meta betyder sædvanligvis ’udover’ i betydningen et ’niveau over’. Her er en metafortælling en overordnet fortælling, der er skrevet sammen på baggrund af refleksioner over og analyser af praksisfortællinger fra pædagogerne. Fortællingerne har et bestemt tema, for eksempel inklusion, sprog, motorik eller naturfænomener.

En metafortælling er en sammenskrivning af de væsentligste fælles tegn på læring, som kan uddrages af praksisfortællingerne. Den giver et overordnet og sammenhængende indblik i læringen i det afgrænsede område af en pædagogisk praksis, som man ønsker at sætte fokus på.

Metafortællingerne er især blevet brugt til at fortælle om udviklingen i arbejdet med de seks lære­planstemaer. Agnete Kramme, konsulent i Odense Kommune, mener, at pæda­gogerne ud fra deres praksis nu bedre kan fortælle om kvaliteten i arbejdet.

»Det har været med til ranke deres faglige ryg, at deres arbejde med metafortællingerne har sat et tydeligt aftryk på kvalitetsrapporten til politikerne. Vores politikere har også været glade for metafortællingerne, fordi de får en god indsigt i området. Metafortællingerne giver dem et godt billede af, hvad der foregår i institutionerne, hævet op i et helikopterperspektiv, så de får en historie om, hvordan udviklingen er forløbet, og hvilke erkendelser den har ført til,« siger hun.

Metafortællinger gentaget over tid er gode til at beskrive en udvikling inden for et afgrænset område, mener Agnete Kramme.

»Ledere og pædagoger kan lave metafortællinger om, hvordan de arbejdede før, og hvordan de arbejder nu. Det giver et godt billede af, hvad der har ændret sig i deres praksis,« siger hun.

Læs mere om metafortællinger på eva.dk



En kanon i konkret pædagogik

Metoden er inspireret af kanonen for, hvad syvårige skal have prøvet, som den tyske børneforsker Donata Elschenbroich lavede i 2005. Her er nogle af de 36 udsagn om den pædagogiske praksis, som spørgeskemaet beder institutionerne forholde sig til:



Børnene i vores afdeling …

• Har klatret i træer, buske eller legeredskaber.

• Har muligheder for at bruge deres krop, når de har behov for det.

• Har leget fordybet og intenst.

• Bliver støttet i at udvikle kammeratskabs- og venskabsrelationer.

• Får festligholdt deres fødselsdag.

• Har erfaringer med at være kede af det, blive trøstet og blive glade igen.

• Har fortalt om deres oplevelser og blevet lyttet til.

• Er blevet udfordret på deres kunnen og opdaget, at de kunne noget nyt.

• Er blevet spurgt til råds og blevet opfordret til at stille forslag.

• Har erfaringer med naturen, udforsket den og leget i den.

• Har prøvet at lave teater, cirkus og andre former for performance.

• Har deltaget i sunde måltider, hvor samtale og samvær er en del af madkulturen.