TEMA: DOKUMENTATION. Fem hurtige pointer

1. Kontrollen er øget

41 procent af de offentligt ansatte mener, at der er kommet mere kontrol med deres arbejde inden for det seneste år. Det viste en undersøgelse fra Ugebrevet A4 i september 2012.



2. Pædagogerne forventer endnu mere kontrol

9 ud af 10 pædagoger forventer mere eller uændret kontrol i de kommende år, viser en BUPL-undersøgelse fra midten af 2012. Desuden forventer 8 ud af 10 pædagoger uændret eller mindre tillid fra arbejdsgiverne. I samme undersøgelse kan man se, at 93 procent af pædagogerne oplever, at arbejdet med dokumentation fyldte mere eller det samme som året før.

Udover at pædagogerne har en fornemmelse af, at den dokumentation, de sender ’opad’ i systemet, ikke bruges til noget, oplever de, at de til trods for den meget tid, de bruger på dokumentation af deres arbejde, ikke selv har glæde af den, fordi den ikke er ’designet’ til at blive brugt til selvrefleksion og udvikling af den pædagogiske kvalitet.



3. Regeringen har lovet en tillidsreform

Ønsket om afbureaukratisering og behovet for en tillidsreform står i regeringsgrundlaget for S-SF-R-regeringen. På et tidspunkt blev reformen meldt skrottet i pressen, men økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger, at rygtet om dens død er kraftigt overdrevet.

»Historien bygger på en misforståelse,« fastslog hun i politiken.dk.

»Tillidsreformen er et afgørende element i moderniseringen af den offentlige sektor, og arbejdet fortsætter i fuldt tempo.«

Margrethe Vestager siger, at hun har indbudt de faglige organisationer til drøftelser om tillid, ledelse, faglighed og kvalitet.

»Det er drøftelser om, hvordan vi konkret gør, og ikke om luftige, abstrakte begreber. Vi tilrettelægger en systematisk, målrettet indsats,« siger hun.

Tillidsreformen er en radikal mærkesag, som partiet har fået skrevet ind i regeringsgrund­laget for at få ’muget ud’ i overflødige dokumentationskrav i det offentlige. Derfor har det hele tiden ligget Margrethe Vestager kraftigt på sinde at få reformen på plads.

»Når vi skal skabe mere og bedre velfærd for de samme penge, skal vi fjerne overflødige proceskrav og regler, give plads til ledelse og give offentligt ansatte et større rum at folde deres faglighed ud i,« siger hun.

Også Simon Kollerup, kommunalordfører for Socialdemokraterme mener, at det fra dag ét har været regeringens mål, at offentligt ansatte skal have mere frihed.

»Vi er i gang med en reform, som erstatter regler, kontrol og dokumentationskrav med tillid, frihed og fokus på resultater. Men det nytter ikke, at politikere prøver over én nat at ændre hele måden, vi tænker offentlig sektor på. Vores mange og dygtige medarbejdere skal også føle, at de kan følge med. Derfor er det en gradvis proces, hvor vi langsomt, men sikkert bevæger os tættere på målet,« siger han.



4. BUPL ønsker lokale aftale og dialog

For pædagogernes vedkommende er det hovedsageligt i kommunerne, at der skal gang i en afbureaukratisering, mener BUPL's formand, Henning Pedersen.

I frikommuneforsøg viste det sig, at de regler, man ville fjerne eller forenkle, ikke afhang af statslig lovgivning. Kommunerne kunne selv gå i gang. På det pædagogiske område belaster kravene fra kommunerne meget mere end den statslige regulering.

»Hvis regeringen vil hjælpe pædagogerne, skal den kræve, at kommunerne laver en detaljeret plan for afbureaukratisering. Og man kan jo bare bede ledere og pædagoger om at pege på, hvor man kan forenkle og fjerne. Det vil være en god idé at være så konkret som muligt og opveje nytteværdien af den dokumentation, man forlanger, i forhold til den tid og de ressourcer, der bruges på det,« siger han.

Henning Pedersen peger på to former for dokumentation, som man med fordel kan gøre mere meningsfuld. Den ene er den afrapportering, der sker til politikerne i kommunerne. Det kunne ændres fra skriftlige rapporter til mundtlige dialoger mellem politikere, forvaltningsfolk og pædagoger.

»Hvis man sætter sig sammen, og pædagogerne kan redegøre for, hvordan de har arbejdet for at opfylde de politiske mål, vil politikerne få en meget bedre indsigt i de faktiske forhold i institutionerne. Og pædagogerne vil få den tilbagemelding fra politikerne, som de ikke oplever at få i dag,« siger han.

Som et andet eksempel nævner han, at der er grund til at overveje den dokumentation, som drejer sig om at udvikle den daglige pædago­giske praksis.

»Et eksempel kan være evaluering og sparring af praksis i netværk mellem institutionerne. Eller man kan tage på besøg hos hinanden for at blive inspireret og få spejlet sin praksis,« siger han.



5. Dialog frem for rapporter

BUPL har været med til at finansiere et stort forsøg, hvor dialog erstatter skriftlig afrapportering mellem pædagogerne, forvaltningen og politikerne i Ballerup og Frederikssund Kommuner. Parterne går alle begejstrede ud af projektet, der er fulgt på tætteste hold af tre forskere. Deres konklusioner er klokkeklare.