Tema: Den gode dialog baner vejen

Hvis en far kommer ind ad døren og skælder ud over manglende sutsko, så er den første tanke hos pæda­gogerne i fritidshjemmet Den Flyvende Kuffert på Østerbro i København: 'Hvad mon det her handler om?' Og så prøver de at finde ud af, hvad der i virkeligheden er faderens behov.

"Vi møder forældrene på samme måde, som vi møder børnene, nemlig ud fra deres behov. Vi synes som udgangspunkt ikke, at noget er besværligt, og vi forsøger at vende tingene til noget positivt. Vi prøver at se på, hvad baggrunden er for, at de siger sådan eller gør sådan. Forældrene er meget vigtige samarbejdspartnere i forhold til børnene, og derfor skal vi tilstræbe at have en god dialog med dem og skabe en god stemning," siger pædagog Jacob Dregild.

Pædagogerne på fritidshjemmet har arbejdet meget bevidst med, hvordan de ønsker, at samarbejdet med forældrene skal være. Det indebærer til dels, at de gør meget for, at en god stemning præger det daglige samvær.

Men også, at de gør forskel på folk. Ikke alle får den samme behandling.

"Forældrene er ikke i vejen hos os. Når et barn starter her, er det hele familien, vi får ind. Vi synes også, at det er orden, at forældrene 'hænger ud' her, for det er rigtig dejligt for børnene, at deres forældre gider bruge tid sammen med dem på deres sted, og så får vi jo også lejlighed til at lære dem at kende. Til gengæld prioriterer vi også vores tid, så vi bruger forholdsvis mere tid på de børn og forældre, som har brug for en ekstra indsats. Det kan i perioder betyde, at mere velfungerende børn og forældre må nøjes med mindre opmærksomhed," siger leder Beate Busse.



Prioriterer benhårdt. Forældrene får ren besked om pædagogernes prioritering, allerede inden børnene starter.

"Vi fortæller forældrene, hvad de kan forvente både pædagogisk og i forhold til den tid, vi kan bruge på dem. Vores arbejde går ud på at gøre en ekstra indsats over for de børn, der har behov for det. Skal vi have tid til det, må vi lade både de børn og de forældre, der fungerer godt, klare sig uden vores mandsopdækning. For er der problemer, ønsker vi ikke bare at kradse i overfladen. Vi vil dybere ned, så vi får en holdbar løsning. Og det tager tid, også i forhold til de pågældende forældre, som vi må have en tættere kontakt til," siger Beate Busse.

Hun fortæller, at et barn, som har svært ved at komme ind i en gruppe, fordi det ikke fungerer så godt socialt, ikke bare har brug for at komme på et par ture med gruppen.

"Der skal arbejdes meget mere med problemet, hvis der skal skabes læring hos barnet om, hvordan man kommer ind i en gruppe. Og hos gruppen, som skal lære at være mere rummelig. Så vi bruger meget tid på at arbejde med det, og så må forældre opgive deres hang til millimeterdemokrati om, at alle skal have det samme. Alle skal ikke have det samme. De skal have det, som svarer til deres behov, og de er meget forskellige. Vores erfaring er, at lykkes det, så er forældrene ikke så interesseret i, om de får det samme som de andre. Det bliver først vigtigt at få noget, hvis man føler sig underernæret eller overset. Det arbejder vi hårdt på, ikke sker her," siger hun.

Ligesom mange andre institutioner har Den Flyvende Kuffert også tilbud om individuelle samtaler om børnene. Det er meget populært, men pædagogerne prioriterer først og fremmest at snakke med de forældre, hvis børn har vanskeligheder, fortæller Beate Busse.

"Samtalerne giver et godt kendskab til familien, men vi prioriterer ikke samtalerne højere og holder dem ikke, hvis ingen har brug for dem. Hvis vi synes, at der er nogle, vi gerne vil snakke med, så siger vi til dem, inden vi hænger tilbuddet op, at vi gerne vil have, at de booker en tid, fordi vi har brug for at snakke med dem. Vi oplever, at forældrene stoler på, at vi kontakter, hvis vi har noget at sige," siger hun.



Inddrager forældrene. Den Flyvende Kuffert ligger, ifølge Beate Busse, i et miljø med mange ressourcer og få familier med sociale problemer.

"Fordi vi har flest velfungerende familier, betyder det, at vi kan lægge overliggeren højt i vores forældresamarbejde. Vi oplever, at forældrene føler sig på niveau med os. Og det gør alt andet lige forældresamarbejdet nemmere," siger hun.

"Det betyder nok også, at vores budskab om, at samarbejdet om børnene er et fællesskab mellem forældrene og os, accepteres fuldt ud af langt de fleste," siger Jacob Dregild.

I Den Flyvende Kuffert oplever pædagogerne ind imellem, at de må gribe ind, fordi der opstår konflikter mellem forældrene. Ofte er konflikten startet i børnegruppen, som snakker videre om det derhjemme. Og så kan det være svært for forældrene at se ret fra vrang, fordi der går forældrefølelser i det, fortæller Beate Busse.

"I de tilfælde inviterer vi til møde med de forældre, som er involveret. Og så snakker vi med forældrene om, hvordan konflikten kan være opstået, og hvordan de forskellige børn måske har udlagt oplevelsen lidt anderledes, end vi har set den. Når vi fortæller, hvordan vi ser på det her, og vi hører på dem, så har vi altid oplevet, at vi får et meget frugtbart samarbejde og får løst det problem, som er gået i hårdknude. Det er vigtigt, at vi viser, at vi opfatter det som vores opgave at rede den slags misforståelser ud," siger hun.

Små problemer kan hurtigt vokse sig store, hvis man ikke får sat dem i perspektiv, mener Jacob Dregild.

"Alt det forældrene går med, påvirker jo også børnene, og så kan situationen blive forværret af, at forældrene tager initiativer, som ikke er givtige for børnene. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper med at få styr på den slags konflikter, mest for børnenes skyld, men nogle gange involverer det jo forældrene," siger han.



Vi har de brede skuldre. Selvom pædagogerne i Den Flyvende Kuffert prioriterer forældresamarbejdet benhårdt, mener de, at det er misforstået, hvis man skærer i samarbejdet med forældrene, fordi man mener, at tiden går fra børnene.

"Det tager meget energi, og man skal lave mange regler, hvis man skal holde forældrene ude. Og man risikerer at få nogle forældre, der vil stille krav om deres ret, og som vil gå i petitesser, fordi de ikke føler sig mødt. Det tager ikke noget fra børnene at beskæftige sig med deres forældre. Tværtimod giver det børnene noget, når deres pædagoger kan lide deres forældre og gider bruge tid på dem," siger Beate Busse.

"Man kan ikke adskille børnene og deres forældre, det er to sider af samme sag," siger Jacob Dregild.

Udgangspunktet er indstillingen til forældrene og de værdier, man arbejder efter i institutionen, mener pædagogerne.

"Vi har en faglig stolthed, og vi er gode til vores arbejde. Men vi signalerer også, at vi sagtens kan lære noget, og det betyder, at det ikke opleves så meget som 'dem og os'. Vi er ikke bange for forældrene. Vi ser dem som ligeværdige samarbejdspartnere, som der skal være plads og rum til. Forældrene skal føle sig velkomne. Der skal så lidt til, og der går ikke noget fra os, at vi lige kigger op og siger hej og giver dem mulighed for at være her lidt sammen med deres barn," siger Beate Busse.

"Et hej og et tilbud om en kop kaffe kan gøre meget. Hvis forældrene ikke bliver mødt, kan de jo tænke, at det samme sker for deres barn, og det er ikke befordrende for samarbejdet," siger Jacob Dregild.

Beate Busse oplever dog også, at der er en hårfin balance mellem at være forstående og pleasende.

"Jeg kan nogle gange tænke, om der er en professionel grund til, at jeg går langt for at imødekomme en forælder. Eller om jeg gør det, fordi jeg tror, at jeg kan afværge, at der kommer noget værre. Vi går nogle gange langt for det gode samarbejdes skyld, men vores motto er, at 'det er os, der har de brede skuldre'. Vi kan klare det, fordi vi er professionelle og arbejder sammen i et team, hvor vi støtter og hjælper hinanden," siger hun.