TEMA. BØRN OG FERIE: »En treårig beder jo ikke om ferie …«

Forældre, der afleverer deres børn i børnehaven, mens de selv holder ferie, er ikke – som så mange andre steder i landet – et særsyn for pædagogerne i Favrskov Kommune. Jo yngre børnene er, jo mindre ferie får de, oplever pædagogerne.

Årsagen er ofte, at forældrene vil have tid sammen uden deres børn. Det fortæller Charlotte Styver, der er områdeleder for tre af kommunens institutioner.

»Forældrene vil gerne have voksentid sammen. Derfor er der nogle, der melder ferie på arbejdet og så afleverer deres børn hver morgen i en uge, hvor vi kan se, at de har morgenhår og joggingtøjet på. Forældrene fortæller, at de har ferie, men har brug for tid til sig selv,« siger hun, da Børn&Unge møder hende og to pædagoger i børnehaven Skattekisten, hvor Charlotte Styver er daglig leder.

Børnehaven ligger i den lille landsby Laurbjerg i det mark- og skovdækkede landskab mellem Randers og Århus og er det første hus på vejen over for Sparkøbmanden. Den gule murstensbygning huser også landsbyens skole og SFO.



Et grelt tilfælde. Charlotte Styver, leder af børnehaven, og pædagogerne Martha Petersen og Tine Kaufmann Jacobsen sidder rundt om det firkantede bord i det lille mødelokale på 1. sal.

Ledere og pædagoger har gennem flere år oplevet en stigende tendens til, at en del af børnene langtfra holder ferie i de fem til seks uger om året, som deres forældre har fri.

Da institutionerne i kommunen indfører fælles feriepasning i 2006, bliver tendensen tydelig på tværs af husene. Lederne kan se, at jo yngre børnene er, jo mindre ferie holder de. De begynder at studere ferieplanerne nærmere.

»Vi talte de der afkrydsninger. 12 dage på et år havde et vuggestuebarn haft ferie. Det er mange dage at være af sted, men det er også et grelt tilfælde,« fortæller Charlotte Styver.

»Men uden at gøre os til dommere over, hvad der er for lidt, så kan vi i hvert fald se, at mange børn holder tre måske fire ugers ferie ud af de seks uger, som forældrene har. Jeg tænker, at fem ugers ferie om året i hvert fald ikke er for meget. Det kunne da være sundt for børnene. Men det er måske halvdelen af vores børn, der har det,« siger hun.



Hej krabler. Elias og Asger på fire og fem år har fundet vej fra Kanonkuglerne på stuen nedenunder og op på lårene af pædagogerne i mødelokalet. Asger sidder på skødet af Martha Petersen og gnider sig lidt genert i ansigtet, da han fortæller om engang, da han var i sommerhus og fandt en krabbe. »Den var død. Der var helt lavt. Den havde øjne,« siger han.

Elias på 4 år vender sig om med et ryk fra sin plads på skødet af Tine Kaufmann Jacobsen. »Havde den også krabler?,« spørger han entusiastisk, mens han hapser ud i luften med sin hånd ligesom en krabbeklo.

Der skal ikke mere til end en tur på stranden for at give børnene ferieminder, som de husker, og som de fortæller til kammeraterne og pædagogerne. Men pædagogerne oplever, at forældrene i den bedste mening fylder feriedagene ud med mange planlagte aktiviteter i stedet for at tage den med ro, og lade børnene komme helt ned i gear.

»Forældrene sætter masser af ting i værk. Og så bliver dagene måske lige så fyldte og hektiske som hverdagene. Eller mere,« siger Charlotte Styver.

Hun mener, at der er gået prestige i ferieplanerne, og at forældrene med fordel kunne sænke ambitions- og aktivitetsniveauet. Pædagog Tine Kaufmann Jacobsen er enig.

»Det er tydeligt at mærke forskel på de børn, der er blevet trukket rundt i 14 dage, og så dem, der har været hjemme og er kommet helt ned. De har en helt anden måde at gå ind i børnegruppen på og kan bidrage mere i forhold til de børn, som nærmest trænger til ferie, når de kommer hjem fra ferie,«

siger hun.



Aflyser ferien. Selvom forældre har sat kryds ud for tre eller fire uger på ferieplanen, så oplever pædagogerne ofte, at forældrene sender deres børn i institution alligevel i den planlagte ferie. For det er svært for nogle familier at få tingene til at glide i ferien. Det handler tit om, at der opstår konflikter mellem søskende, når børnene skal vænne sig at være hjemme på ferie med familien. Efter 14 dage mener en del forældre, at nu har børnene brug for at komme tilbage til de faste rutiner.

»Så ringer forældrene og siger, ’at de skændes, og nu vil de gerne af sted’,« fortæller

Martha Petersen og uddyber:

»Når børnene når til det tidspunkt, hvor de for alvor begynder at koble af i kroppen og hovedet, begynder konflikterne. Så ryger de i institution igen, fordi forældrene tænker, at det har børnene brug for,« siger hun og understreger, at forældrene sender børnene af sted i god tro og med den overbevisning, at det er det bedste.

Hun efterlyser en grænse for, hvornår det er okay, at forældrene aflyser ferien.

»I princippet kunne der sættes grænser. Hvis forældre har meldt deres barn fri, er der jo sat personale på i forhold til de børn, der er her. Når et barn keder sig og lige har slået lillebror i hovedet, er det så okay, at forældrene ringer til os siger: Nu kommer vi?«





3 argumenter for, at børn skal holde ferie

Børn&Unge har bedt pædagogerne fra Børnehaven Skattekisten om deres bedste argumenter for, at børn bør holde mindst tre ugers ferie om sommeren.

1. De små er på hårdt arbejde i institutionerne og har brug for at holde fri, selvom mange forældre ikke opfatter en dag i børnehave eller vuggestue på samme måde som en dag i skole eller på arbejde.

»Hvis børnene er her i mange timer, så har de en længere arbejdsdag end os andre. De er på hele tiden i forhold til de andre børn. Der er jo en dagsorden og en struktur for hver dag, som de skal følge. På den måde bliver de også trætte og har behov for at koble helt af. Det gør de ikke her, her er de i gang,« siger Tine Kauffmann Jacobsen.

2. En pause giver rum til udvikling, og pædagogerne oplever, at børnene ofte har taget et ordentligt ryk, når de kommer tilbage fra ferie.

»De ting, børnene lærer i hverdagen, falder på plads. Det gør de jo ikke, hvis ikke der er tid til det. Ikke bare en forlænget weekend eller to sammenhængende dage. Der skal lige lidt mere til,« siger Martha Petersen.

3. Selvom børnene savner kammeraterne, når de holder ferie, har de stadig godt af pausen fra hverdagen og tiden sammen med forældrene og søskende derhjemme.

»Ifølge vores pædagogiske syn skal børnene lære at udskyde behov og lyst, så de faktisk længes efter nogle ting og ikke altid får ønskerne opfyldt. Man må gerne savne og ønske noget. Det er der ikke mange børn, der får lov til i ret lang tid, fordi der generelt er en meget stor opfyldelse af både behov og lyst i vores verden, siger Charlotte Styver.



190 år af børns feriehistorie

1823 Børnene kan holdes hjemme fra skole, når kartoflerne skal op af jorden. Men det gør det svært for lærerne, når eleverne ikke er fraværende på samme tid, så i 1899 bliver det fastlagt, at kartoffelferien skal ligge i uge 42.

1913 Danske spejdere mødes i ferien på den første spejderlejr, der bliver afholdt på Kalø.

1916 Omkring 1.600 københavnske skolebørn, især store drenge, bliver sendt på feriekoloni med tilskud fra Børnehjælpsdagen.

1968 Børn rejser på charterferie med deres forældre, flest til Spanien. En tredjedel af danskerne holder nu ferie i udlandet.

1979 Ferieloven bliver revideret og alle voksne får ret til 5 ugers ferie om året. Børn har i princippet ingen rettigheder til et vist antal feriedage om året.

2007 Begrebet ’staycation’ opstår. Det dækker over trenden at holde ferien hjemme i stedet for at rejse ud. Særligt i USA og England er den slået stærkt igennem, formodentlig på grund af den finansielle krise.

2008 Skolernes sommerferie bliver rykket en uge ind i august, hvor temperaturerne i gennemsnit er højere end i juni, for at skabe større chancer for solskinsferie.

2013 Skoleelever over hele landet får ufrivilligt forskud på sommerferien. I fire uger får de ikke lov til at gå i skole, da deres lærere bliver lockoutet.



Hvad er det sjoveste, I har lavet i ferien?

Elias, 4 år

Hundehvalpe i bur

Elias har leget med Tony og Charlotte på sin ferie. Det er nogle af hans venner.

»Vi så nogle hundehvalpe, som de havde, og de byggede et bur til dem, så de ikke slap ud. Men nu har de dem ikke mere. De bor hos en anden familie. Nu har de kun to store hunde,« fortæller Elias.

»Og ved du, hvad jeg skulle hoppe på? Sådan en kæmpe trampolin, men den havde ikke nogen streg. Den havde kun farver. Der var også en rutsjebane. Jeg prøvede den, og jeg rutsjede alt for hurtigt. Så slog jeg mig lidt på min hånd.«

Thorvald, 4 år

Krabbeklo i skjul

Thorvald har både været på ferie i Thailand og på skiferie:

»Når man skal standse, laver man en pizza,« siger han og vender benene indad, så de imaginære ski former en trekant, ligesom et pizza­slice. Det, der fylder mest, var nu, da Thorvald fandt en krabbe på stranden.

»Vi tog den med hjem, for det var jo en krabbeklo. Men mor og far sagde, at vi ikke måtte tage den med ind i huset. Så smed de den ud. Men så fandt jeg den igen og gemte den et sted, hvor de ikke kunne finde den,« siger han. Krabbekloen ligger stadig gemt på sit hemmelige skjulested.

Annika, 5 år

Fætter og kusine i sommerhus

Anika skal til Pippiland (Sverige) i sommerferien. Nogle gange besøger hun sin mormor og morfar i deres sommerhus i ferien.

»Så leger vi med Emilie og Mattias. Emilie er min kusine, og Mattias er min fætter. Nogle gange, for Emilie og Mattias har været der uden mig. Det var snyd. Man kan lege, og huset ligger inde i en skov, der er mange sommerhuse. Og så er der en sø langt væk derfra, som vi skulle gå helt hen til,« siger hun

»Vi fandt nogle sten og så noget sand, og vi fandt også muslingeskaller.«